Drabssagen fra Hjallerup står ikke alene: Ser vi en tendens af teenagedrab, eller er det tilfaeldigt?
I både Taastrup, Grenå og Hjallerup er danske teenagere blevet draebt inden for det seneste år. Hvad kan man konkludere ud fra det? JP besvarer her de centrale spørgsmål.
Naer et indkøbscenter i Taastrup blev to drenge på 17 og 18 år knivdraebt i marts i fjor.
Ved togstationen i Grenå blev en 15-årig dreng i november stukket i brystet, og hans liv stod ikke til at redde.
Og ved et varmevaerk i Hjallerup fandt et foraeldrepar mandag aften deres 13årige pige fatalt kvaestet – ifølge anklagerne mod en 17årig dreng efter kvaelning og slag i hovedet. Hun døde efterfølgende på stedet.
Tre drab på danske teenagere på ét år, og i alle tilfaelde er den hovedmistaenkte eller tiltalte under 18 år.
Tendens eller tilfaeldighed? JP besvarer her en raekke centrale spørgsmål:
1 Hvor ofte draeber danske teenagere?
I gennemsnit to gange om året. Det viser den seneste opgørelse fra Justitsministeriets Forskningskontor for årene 2017-2021.
Af i alt 248 drab i den femårige periode blev 10 – svarende til 4 pct. af det samlede antal – begået af personer mellem 15-17 år. To drab blev begået af personer, der var 14 år eller yngre.
Blandt drabsofrene var fem personer mellem 15-17 år, mens 18 personer var 14 år eller yngre.
Den generelle gennemsnitsalder for et drabsoffer er 39 år og 34 år for en gerningsperson.
2 Hvad mener eksperterne?
Tre teenagedrab på ét år får kriminolog David Sausdal, lektor ved Lunds Universitet, til at spaerre øjnene op, men han vil ikke tale om en tendens.
Sådan lyder det også fra kriminolog Poul Kellberg, der har 20 års erfaring med kriminalitetsforebyggelse.
»I dag er børn og unge uden tvivl langt mere eksponerede for voldsomme ting end tidligere. Det påvirker og fordrejer deres normalitetsbegreb. Da de i teenageårene samtidig har en ringe og meget lille konsekvensberegning, kan der ske tragiske haendelser, men jeg vil bestemt ikke tale om en tendens, for så skaber vi en tendens,« siger Poul Kellberg.
Der skal ikke igangsaettes en skraemmekampagne, siger David Sausdal:
»Tallene for ungdomskriminalitet og teenagevold har i mange år vaeret faldende, og de unge er generelt blev mere lovlydige. Disse tre eksempler er reglens tragiske undtagelser.«
David Sausdal er saerligt interesseret i at forstå den underliggende motivation bag drabene.
»Vores ungdomsgeneration er meget søgende efter at forstå, hvem og hvad de er, og vi kender alle de mange rapporter om mistrivsel. Men dette handler ikke nødvendigvis om fejlslagen opdragelse, dårlig normering, våbentilgaengelighed eller andet. Det er et udtryk for det samfund, vi selv har skruet sammen. Vi kan blot kigge mod USA, hvorfra der blaeser nogle staerke, kulturelle vinde mod os.«
Han peger på, at amerikansk forskning i teenagevoldog drab viser, at motivationen bag voldshandlingerne ofte handler om unges følelse af meningsløshed og af ikke at føle sig forstået eller accepteret.
»Vi skal løfte blikket i tide og forstå ungdomsgenerationen på et større plan. Det nytter ikke at tale om øget straf, som er en klassisk automatreaktion.«
3 Hvor meget fylder problemstillingen i det daglige arbejde med de unge?
De fleste har hørt om SSP, det tvaerfaglige samarbejde mellem skole, sociale myndigheder og politi på lokalt plan.
Og SSP har naturligvis også noteret sig de »dybt ulykkelige« sager.
»På tvaers af landet følger og drøfter vi jo alle de ting, der sker blandt de unge. Hvad er der på spil? Hvad kan vi gøre? Det er bare meget, meget vanskeligt, for ikke at sige naermest umuligt, at forebygge i forhold til sådanne enkeltsager, hvor affekthandlinger ofte spiller en stor rolle,« understreger Benny Husted, formand for paraplyorganisationen SSP-Samrådet.
»Alle drabssager med teenagere som gerningsmaend og ofre er dybt ulykkelige, men det er vaesentligt at betragte dem som enkeltstående tilfaelde. Jeg ser dem ikke som udtryk for en tendens.«
4 Hvad vil justitsministeren gøre?
Regeringen vil slå ned på unges brug af kniv, som var mordvåbnet i to af tre sager.
Derfor fremsaetter justitsminister Peter Hummelgaard (S) snart et lovforslag, som skaerper straffen for ulovlig besiddelse af kniv, siger han i en skriftlig kommentar til Jyllands-Posten.
»For vi må aldrig acceptere en hverdag, hvor unge mennesker tager en kniv med i f.eks. skolen eller ungdomsklubben,« siger han.
Han kalder det dybt forkasteligt, at unge går rundt med kniv, som ifølge ministeren kun ender med flere ofre og pårørende i sorg.
»Det gør mig vred, og det er helt uforståeligt, at vi mister unge mennesker på den meningsløse baggrund.«
Tallene for ungdomskriminalitet og teenagevold har i mange år vaeret faldende, og de unge er generelt blev mere lovlydige. Disse tre eksempler er reglens tragiske undtagelser. DAVID SAUSDAL, LEKTOR, LUNDS UNIVERSITET
5 Skal man laegge noget i, at knive blev brugt som mordvåben i to af de tre sager?
Danskerne har åbenbart ikke fanget budskabet om ikke at vaere i besiddelse af kniv på et offentligt tilgaengeligt sted.
I 2018 rejste politiet 2.470 sigtelser, og i 2023 var tallet steget til 3.540.
De 15-18-årige leverede en stigning fra 306 til 558 – deri ligger faktisk et lille knaek, da 2022 bød på 592 sigtelser, hvilket dog ikke imponerer Torben Henriksen, vicepolitiinspektør og leder af Afdelingen for Kvalitetssikring af Drabssager under National Enhed for Saerlig Kriminalitet:
»I mange tilfaelde er det rent held for gerningsmanden, at det ikke ender fatalt. Nogle regner en kniv for en almindelig del af et slagsmål, men selv med en lille kniv kan det jo gå helt galt. Derfor skal de unge forstå, at de skal lade kniven blive hjemme, når de går i byen. Hvis ikke man har den med, kan man ikke komme til at bruge den.«