Tusinder af nye skraldespande til sommerhuse vaekker kras kritik
De seneste uger og måneder er der trillet tusindvis af nye skraldespande ud i landets sommerhusområder. Mange steder står der nu foran hvert sommerhus op til tre skraldespande. Det ødelaegger aestetikken og gavner hverken klima eller miljø, mener kritiker
Håbløs løsning. Kaempe ressourcespild. AEstetisk ødelaeggende. Unødvendig støj og gener fra lastbiler. Det er essensen af den kritik, som utilfredse sommerhusejere rundt i landet retter mod de nye affaldsordninger, som kommunerne lige nu ruller ud i sommerlandet med indkøb af tusindvis af nye skraldespande.
Én af kritikerne hedder Anders Husted. Han har sommerhus ved Vester Husby i Vestjylland i Holstebro Kommune.
Her har kommunen besluttet, at sommerhusene, der ligger i et naturskønt område med plantager, hede og klitlandskaber, fremover skal have tre store skraldespande. En til metal og glas, en til papir, pap, plast og drikkekartoner og en til restaffald og madaffald.
Anders Husted understreger, at han gerne vil sortere sit affald, men siger samtidig:
»Det kunne vaere gjort anderledes og smartere, og den nye løsning er på mange måder overflødig. I mange tilfaelde vil affaldsbilerne komme til at køre tomme rundt. Måske med nogle enkelte flasker, dåser eller nogle få stykker plast om bord.«
Anders Husted peger samtidig på, at de mange nye skraldespande risikerer at spolere noget af den saeregne natur, som både beboerne og kommunen gør rigtig meget for at passe på.
»Skraldespandene skaemmer området og naturen, hvor der i lokalplanen er strenge restriktioner for, hvad vi må og ikke må. Alle bygninger skal have stråtag, og vi må f.eks. ikke køre i Harald Nyborg og købe et skur til at saette skraldespandene ind i. Og naturen bliver ikke flottere af store skraldespande, der vaelter og blaeser rundt, når det stormer,« siger Anders Husted.
I alt findes der godt 200.000 sommerhuse i Danmark.
I ”gamle dage” havde hvert sommerhus én spand eller måske bare en affaldssaek stående. Men siden det i 2020 i Danmark blev vedtaget, at alle danskere hjemme skal sortere alt affald i 10 forskellige kategorier, er der også sket en markant stigning i antallet af skraldespande ved sommerhusene. I alt er der potentiale til, at der dermed kan stå 600.000 skraldespande rundt ved sommerhusene.
Det er det, der giver debatten. For er det aestetisk smukt at have spandene stående i et naturskønt sommerhusområde? Hvordan sikrer man, at skraldespandene ikke vaelter eller blaeser vaek, når det stormer i de ofte åbne landskaber? Og hvad med den øgede trafik med tunge lastbiler, der skal køre rundt på de ofte små veje i sommerhusområderne og tømme skraldespande, der måske slet ikke er fyldt?
Selvom reglerne egentlig er ens for hele landet, har kommunerne grebet affaldssorteringen forskelligt an.
I nogle kommuner – f.eks. Nordfyn – har man for sommerhusejerne indført én todelt skraldespand til madaffald og restaffald, mens resten af affaldet afleveres på centrale pladser. Denne løsning gaelder også for nogle sommerhuse i Assens. I andre sommerhuse i kommunen er der slet ingen skraldespande. Her skal al skrald afleveres på en faellesstation.
I andre områder i kommuner som Ringkøbing-Skjern og Varde – f.eks. ved Henne Strand – er modellen to skraldespande ved sommerhusene.
Og så er der sommerhusområder som Gjerrild Nordstrand i Norddjurs Kommune og Vester Husby i Holstebro Kommune, der skal have tre skraldespande.
Giver det mening?
I Gjerrild Nordstrand har Annette Søgaard Schmidt ejet et sommerhus i tre år. I maj 2023 fik hendes sommerhus tre skraldespande til kildesortering. Det er hun kritisk over for af hensyn til miljøet. Hun er også kritisk over for, at kørslen med tunge vogne giver støvgener og slider på områdets veje. Og så mener hun, at det rent aestetisk forstyrrer områdets udtryk med det ekstra antal beholdere ved sommerhusene.
»Hvis det skal gavne miljøet og reducere klimaaftrykket, hjaelper det ikke noget at anskaffe store køretøjer, der kører rundt for at hente naesten tomme affaldsbeholdere. Det er uhensigtsmaessigt,« siger Annette Søgaard Schmidt.
Hun arbejder til daglig med baeredygtighed og miljø i et privat firma.
I stedet foreslår Annette Søgaard Schmidt, at hvert sommerhus får én skraldespand.
»Det bør vaere en beholder til grønt- og restaffald. Og så bør der vaere en miljøstation i området, hvor vi kan aflevere alt det andet – glas, metal, pap, papir og sådan noget,« siger Annette Søgaard Schmidt.
Professor Henrik Wenzel fra Syddansk Universitet er heller ikke imponeret over, hvad der sker i sommerhusområderne.
»Der kommer mere tomkørsel, hvilket er en yderligere grund til, at man ikke bør sortere i så mange fraktioner ude hos den enkelte borger. Med den ekstra kørsel bliver økonomien også vaesentlig dårligere, end hvis man havde lavet central sortering,« mener professoren.
Wenzel er én af landets førende uafhaengige eksperter inden for affald. Han mener generelt, at modellen med at lade borgerne sortere affaldet hjemme ved deres huse er en rigtig dårligt idé:
»Man har bildt borgerne ind, at det giver en stor gevinst, men det er ikke rigtigt. Det, synes jeg, er uaerligt. Men det har vaeret umuligt at traenge igennem.«
Kulturarv påvirkes
Hos foreningen By og Land Danmark har formand Iben Baekkelund Jagd også en bekymring på sommerhusområdernes vegne.
Hun understreger, at landets sommerhusområder ligesom villakvarterer, industrimiljøer m.v. er en del af vores bygningskultur og kulturarv. Lige fra landstederne og landliggerne i 1700-tallet til 1800-tallets badekultur og feriebyerne fra 1930’erne til velstandsboomet i 1960’erne, der gav den voksende middelklasse mulighed for at købe sommerhus. Ifølge hende repraesenterer sommerhuset grundlaeggende vores forestilling om det gode liv, og de forskellige tiders idealer og tanker om ferie og frihed afspejler sig i sommerhusarkitekturen.
»Derfor skal der også tages hensyn til bevaringsvaerdierne, når der bliver foretaget vaesentlige aendringer i et område. Og store plasticspande er en vaesentlig fysisk foran
dring, hvor vi er nødt til at tage en grundigere drøftelse af, hvilken påvirkning der sker, samtidig med at beboelsesområder altid er i forandring,« siger Iben Baekkelund Jagd i en skriftlig kommentar.
Hun mener, det er en balancegang, hvordan vi sikrer de grundlaeggende kulturhistoriske udtryk, samtidig med at man tager hensyn til miljøet og gør affaldssortering til en naturlig del af sommerhuslivet:
»Man bør dog kunne reducere beholdernes størrelse og antallet af affaldstyper og så supplere med centrale faellesopsamlinger. Tiden i sommerhuset skal helst stå lidt i kontrast til alle hverdagens bekvemmeligheder og krav. Så gør det måske ikke så meget, at vores affaldsvaner også er lidt anderledes, og man skal gå lidt laengere med sit glas og metal, mens man stadig har mulighed for at sortere mad, rest og plast ved sin matrikel. På den måde giver vi plads til både bygningskultur og miljø,« mener hun.
Belastning i Vester Husby
I Vester Husby er det ifølge Anders Husted også problematisk, at vejene i området bliver voldsomt belastet, når store lastbiler skal køre rundt for at tømme de mange containere.
Vejene i området ligger på en gammel havbund, der er draenet, og de er derfor sårbare. Det er grundejerne, der både skal leve med mere trafik og støj – og betale for vedligeholdet.
»Vi har undret os over, at man ikke har spurgt os beboere til råds. Vi har f.eks. fire-fem forskellige strande i området, hvor der er opstillet store traepaller, hvor vi kan laegge det affald, vi måtte finde nede langs kysten. Hvorfor kan vi ikke her få fire store runde miljøstationer til f.eks. plast, metal, glas, papir og pap? Det har før fungeret ved Vedersø Klit,« mener Anders Husted.
Han havde håbet, at man kunne finde en model som den, man har i flere andre kommuner, hvor der er indsamling af affald på en faelles plads, og hvor man nogle steder har monteret en sensor, så de store affaldscontainere kun bliver tømt, når de rent faktisk er fyldt.
Hos Holstebro Kommune kan Karsten
Filsø fra SF, formand for natur-, miljø- og klimaudvalget, godt se dilemmaet.
»Jeg er fuldstaendig med på, at skraldespandene ikke er noget, der pynter. Og jeg er enig med de folk, der siger, at det aestetisk ikke er saerlig smukt at have plastspande stående ude i de åbne klitter. Men Folketinget har vedtaget en lov om indsamling af affald i 10 fraktioner – imod langt de fleste kommuners og affaldsselskabers ønske,« siger han.
Karsten Filsø mener, at affaldsloven vil overtrumfe de mange restriktioner, der i øvrigt findes i kommunens sommerhusområde ude taet på vestkysten.
I Norddjurs Kommune forsvarer Niels Ole Birk,formand for Miljø- og Teknikudvalget, valgt for Venstre, de tre skraldespande ved sommerhusene på følgende måde:
»Det er for at få sorteret så meget som muligt ude i husstanden.«
Niels Ole Birk er også formand for Reno Djurs, der er kommunens renholdningsselskab. Han kender godt til diskussionen om skraldespandene, men mener, at den valgte model er den, der giver mest mening i forhold til at lave et effektivt og rentabelt udbud i forhold til økonomi og kildesortering.
»Jeg ved godt, at der er den diskussion med, at nu kommer de og henter pap i én kørsel. Og så kommer de og henter de andre. Og giver det mening. Den diskussion kan jeg godt forstå. Men når man har besluttet nationalt, at vi skal sortere i 10 fraktioner, er vi kommet frem til, at det her er den bedste løsning. Og vi har virkelig forsøgt at bryde vores hoveder.«
Direktør Jens Bomann Christensen fra de danske affaldsselskaber i Brancheforeningen Cirkulaer er enig i, at de mange skraldespande nogle steder kan vaere et problem i sommerhusområderne. Og at »et hav af skraldespande ikke pynter«.
Han havde gerne set, at man havde beholdt flere af de faelles indsamlinger på en central plads i sommerhusområderne. Men fordi Miljøstyrelsens vejledning om, hvordan kommunerne skulle håndtere de nye affaldsregler, ifølge ham naermest fremstod som et diktat, har mange kommuner set bort fra de faelles indsamlinger og i stedet indført nye skraldespande.