Daniel Elgarats danske bror sidder fanget i Gaza: »Han er i live. Han er en overlever«
Daniel Elgarats danske bror blev kidnappet af Hamas under terrorangrebet i oktober og taget med til Gazastriben. Siden har Elgarat kaempet for at få sin bror løsladt fra islamisternes fangenskab. Nu har kampen bragt ham til Danmark.
Daniel Elgarats mine er alvorstung og blikket i hans brune øjne stålfast. Men når samtalen falder på hans danske storebror, løsnes hans hårdføre udtryk af glimtvise smil. »Jeg kender ham. Han er i live. Han er en overlever,« siger Daniel Elgarat om sin bror.
Ordene falder dog på en måde, som om han vil overbevise sig selv. For i virkeligheden ved Daniel Elgarat ikke, om hans bror er levende eller død.
Sidste gang, Daniel Elgarat talte med sin bror, var den 7. oktober 2023, hvor Hamas rettede sit brutale terrorangreb mod Israel.
Bevaegelsens islamistiske krigere slagtede over tusind israelere og kidnappede over 250 til det nu taeppebombede Gazastriben.
Og Daniel Elgarats storebror, der har dansk og israelsk statsborgerskab og to danske børn, taelles blandt de kidnappede.
Elgarats storebror ringede den 7. oktober og fortalte, at hans hånd var blevet såret. Elgarat vidste på tidspunktet intet om det terrorangreb, Hamas havde indledt.
Hans storebror nåede heller ikke at fortaelle om angrebet, for pludselig blev opkaldet afbrudt
Da katastrofens omfang daemrede for Elgarat, forsøgte han straks at spore sin bror gennem brorens mobiltelefons GPS-signal. Brorens mobil viste sig at have krydset graensen til Gazastriben en halv time efter, at de havde talt sammen.
Siden har familien Elgarat intet hørt fra deres danske familiemedlem.
»For os har den 7. oktober varet indtil nu. Vi har følt det som én lang dag. Vores liv er vendt op og ned,« fortaeller Elgarat.
På sin mørke trøje har Daniel Elgarat påsyet en gul jødestjerne lig dem, som nazisterne påtvang jøderne at baere før og under Anden Verdenskrig.
I midten af stjernen står der »7.10« som reference til dagen for terrorangrebet i oktober.
»Den dag var som et holocaust,« siger han.
Intet nyt fra Gazastriben
Med støtte fra den israelske stat kastede Daniel Elgarat sig straks hovedkuls ind i kampen for at få sin storebror løsladt.
Kampen har ført ham verden rundt og nu for anden gang til Danmark, brorens andet hjemland.
Her tager Elgarat sig af sin storebrors to danske børn og mødes samtidig med danske politikere for at rejse opmaerksomhed omkring sin brors tilfangetagelse.
»Jeg tror, at terroristerne vil handle anderledes, hvis de finder ud af, at min bror er dansk statsborger. Det vil vaere en fordel for ham, for så ved terroristerne, at de også skal forklare Danmark, hvad der er sket. Det er det, vi håber på,« siger Elgarat.
Sidste gang familien Elgarat fik nys om deres familiemedlems tilstand, var efter en fangeudveksling mellem Israel og Hamas i slutningen af sidste år, hvor over 100 af de israelske gidsler blev løsladt som led i en kortvarig våbenhvile.
Et løsladt israelsk gidsel fortalte familien, at Daniel Elgarats bror den 7. oktober var blevet fragtet af Hamas til et hospital i Gazastriben, hvor han fik tilset sin hånd.
Efter behandlingen på sygehuset blev broren placeret som gidsel et sted i det labyrintiske tunnelsystem, som Hamas har bygget under Gazastriben.
»Derfra ved vi intet,« erkender Daniel Elgarat.
For enhver pris
Daniel Elgarat har ikke begraenset sin kamp for sin brors løsladelse til blot at rejse opmaerksomhed.
For kort tid siden indledte han en sultestrejke i protest mod den israelske regerings håndtering af situationen omkring de tilbagevaerende gidsler i Gazastriben.
Han afsluttede sin sultestrejke, da den israelske regering indvilligede i at sende repraesentanter til gidselforhandlingerne.
De seneste forlydender er, at forhandlingerne er gået i hårdknude, og at Hamas kraever flere terrordømte palaestinensere løsladt fra israelske faengsler, hvis flere israelske gidsler skal løslades.
Spørger man Daniel Elgarat, er ingen pris for høj at betale for de israelske gidsler.
»Gidslerne skal hjem. Kan man hente dem gennem en militaeroperation, så gør det.
Kan man få dem hjem gennem en aftale, så gør det,« siger han.
Han understreger, at Israels nu mange måneder lange forsøg på at udslette Hamas må vige af hensyn til gidslerne.
»Vi har nok af tid til at besejre Hamas, men ikke til at få gidslerne hjem,« siger han.
I 2011 blev Yahya Sinwar (leder af Hamas, red.), som angiveligt er manden bag terrorangrebet i oktober, løsladt fra et israelsk faengsel som led i en fangeudveksling. Er du ikke bange for, at lignende farlige individer kommer på fri fod ved en fangeudveksling i dag?
»Vi ved ikke, hvad der kommer til at ske i fremtiden. Vi bekymrer os om, hvad der sker nu, og gidslerne skal løslades. Hamas vil altid begå terrorisme og mord. Ikke kun i Israel, men i hele verden,« svarer Elgarat og henviser bl.a. til de danske terroranholdelser i december, som trak tråde til Hamas. »Løslad gidslerne, og så må vi møde Hamas i anden runde,« siger han.
Israel har fået meget kritik af dets krigsførelse i Gaza. Hvad taenker du om måden, hvorpå Israel fører krig?
»Gaza er et problem. Der er mange, som kalder folkene der uskyldige civile – og siger, at de ikke er Hamas. Det passer ikke. De stemte på Hamas. Alle folk i Gaza støtter Hamas. Selv om Hamas bruger folket som menneskeskjolde og sulter dem,« siger Daniel Elgarat.
Han mener, at Hamas ønsker at maksimere det civile tabstal i Gazakrigen for at tvinge Israel til at standse krigen.
For kort tid siden ledte Daniel Elgarat an i en demonstration ved graensen til Gazastriben, der havde til formål at standse nødhjaelp i at komme ind i det krigsramte område.
Som mange israelere mener Daniel Elgarat, at Hamas-bevaegelsen stjaeler nødhjaelpen og bruger den selv.
»Det er ulogisk, at vi med den ene hånd bekaemper Hamas, og med den anden giver dem logistisk understøttelse,« siger Elgarat og haevder, at han personligt ville gå fra hus til hus med nødhjaelp til civile i Gaza, hvis det var muligt.
Ifølge de Hamas-kontrollerede myndigheder i Gazastriben har over 30.000 mennesker indtil videre mistet livet i krigen, der fulgte i kølvandet på terrorangrebet i oktober.
På grund af den humanitaere katastrofe i Gazastriben ventes dette tal at stige yderligere. Der bor 2,2 mio. mennesker i Gazastriben.
Der er meldinger om, at Gaza er på randen af hungersnød. Hvordan kan du retfaerdiggøre at demonstrere imod nødhjaelp til Gaza, når udsigterne er så dystre?
»Hvis nødhjaelpen går til de civile i Gaza, vil jeg ikke protestere imod det. De har brug for det. Jeg protesterer imod, at hjaelpen går til Hamas.«
Forleden sagde David Satterfield (USA’s udsending for humanitaere anliggender i Mellemøsten, red.), at han ikke har set noget bevis for omdirigering eller tyveri af FNhjaelp. Hvordan ved du, at Hamas stjaeler nødhjaelp?
»De israelske efterretningstjenester ved, at 80 pct. af støtten går til Hamas, og 20 pct. til de civile. Derfor sulter de. Det ved vi.«
Forbliv staerk
Israel bliver aldrig det samme land efter angrebet i oktober, mener Daniel Elgarat.
»Vores regering lovede os at besejre Hamas og få gidslerne hjem. Efter fem måneder er ingen af målene nået. Hvis vi skal standse krigen for at få gidslerne hjem, bør vi gøre det,« siger han.
Er premierminister Netanyahu ansvarlig for, at din bror endnu ikke er blevet løsladt?
»Netanyahu er min premierminister,« siger Elgarat. »Han er både ansvarlig for Israels succeser og fiaskoer.«
Ved Daniel Elgarats side sidder hans brors danske datter, Max Elgarat.
Gidslerne skal hjem. Kan man hente dem gennem en militaeroperation, så gør det. Kan man få dem hjem gennem en aftale, så gør det. DANIEL ELGARAT, BROR TIL EN DANSKER SOM HAMAS HAR TAGET SOM GIDSEL
»Hvis Bibi (Netanyahu, red.) var ansvarlig, så var det ham, vi skulle bede om at løslade min far. Nej, Hamas er ansvarlig,« indskyder hun.
»Systemet er ansvarligt, og når man sidder i toppen af pyramiden, så tager man ansvaret,« tilføjer Daniel Elgarat.
Hvad ville I sige til din bror og din far, hvis I kunne tale med ham nu?
»Forbliv staerk. Du kommer hjem,« lyder det fra datteren.
Daniel Elgarat smiler.
»Min bror er en sjov mand,« siger han. »Jeg ville bare sige: ’Tag det roligt, vi er på vej.’«