Antallet af ulve stiger i Danmark, og om 10 år vil der vaere over 100 – hvis vi lader dem vaere i fred
Hvis naturen får lov til at gå sin gang, vil antallet af ulve vokse. Efter tre angreb på et år mener lammeproducent, at ulvebestanden skal reguleres.
»Så blev det vores tur igen. 14 draegtige får og 13 lam draebt ved ulveangreb i Baekke.«
Sådan lyder det fra lammeproducent Rasmus Buhl, der fredag i sidste uge fandt de 27 døde dyr på en mark ved Baekke vest for Kolding.
Han har allerede haft besøg af en vildtkonsulent, som har konkluderet, at det var et ulveangreb.
»Det er rigtig traels. Vi var tre mand, der gik dernede på marken og ryddede op i fredags. Og lørdagen brugte vi på at flytte de resterende dyr, fordi vi frygter, at den samme ulv kommer tilbage,« siger Rasmus Buhl, der ejer Hedelykke Lam.
Det er tredje gang på et år, at han mister dyr på grund af ulveangreb.
Ulven er totalfredet i Danmark, men sådan bør det ikke vaere, mener Rasmus Buhl.
»Jeg taenker, at det kan blive nødvendigt at regulere i antallet af de ulve, som bliver ved med at angribe husdyr,« siger Rasmus Buhl.
Antallet af ulveangreb på husdyr ligger nogenlunde konstant. Det seneste offentliggjorte tal fra Miljøstyrelsen stammer fra 2022, og her var der 32 angreb. Tallet fra 2023 er ikke opgjort endnu.
Fremgang på over 30 pct.
Det er et faktum, at antallet af ulve vokser i Danmark. Der kommer både nye ulve til hen over graensen fra Tyskland, og desuden er der otte etablerede ulvepar i Danmark, som kan yngle.
»Hvis jeg skal give mit bedste bud lige nu, så ligger vi lige nu på godt og vel 40 ulve i Danmark,« siger Peter Sunde, professor ved Institut for Ecoscience på Aarhus Universitet, som har ansvaret for at monitorere ulvebestanden i Danmark.
På samme tidspunkt for et år siden var der ca. 30 ulve, så der er tale om en fremgang på godt 30 pct.
Hvad skyldes den fremgang?
»Der er stadig ulve, der vandrer op fra Tyskland, men det skyldes først og fremmest, at vi nu har ulvepar i Danmark, der får hvalpe og bidrager til, at bestanden vokser,« siger Peter Sunde.
I 2012 blev den første ulv i nyere tid spottet i Danmark. Den vandrede ind over graensen fra Tyskland, og i de følgende år kom der nye til, mens andre døde. Bestanden voksede langsomt i de første år, men i 2017 kom der flere til, da de første hvalpe blev født i Danmark. I 2020 blev en magisk graense krydset. Da blev bestanden af ulve i Danmark efter alt at dømme selvopretholdende, dvs. antallet af fødsler opvejer antallet af dødsfald.
I 2023 blev der, ifølge forskerne, født et sted mellem 14 og 20 hvalpe. De overlevede dog ikke alle sammen, eksempelvis døde et kuld med et ukendt antal ulveunger i området omkring Oksbøl tidligt af ukendte årsager.
Plads til flere
Teoretisk er der er stadig plads til flere ulvepar i Danmark. Det fremgår af notatet ”Vurdering af nuvaerende og fremtidig bestandsstatus for ulv i Danmark”, som Peter Sunde og kollegaerne på Aarhus Universitet i september 2023 udarbejdede til Miljøstyrelsen.
Vaeksten i Danmark følger i øjeblikket omtrent samme kurve, som man har oplevet i Tyskland, hvor ulven etablerede sig 17 år tidligere end i Danmark. Det er netop udviklingen i Tyskland, som danner grundlag for vurderingerne i Danmark.
»I starten, når der er masser af plads og masser af ressourcer, så vokser bestanden eksponentielt, og så efterhånden, som der bliver mere og mere konkurrence om pladserne og ressourcerne, flader vaeksten ud,« siger Peter Sunde.
Nord for Limfjorden vil der fortsat vaere plads til, at nye ulvepar kan etablere sig, lyder vurderingen. Et ulvepar har brug for et område, et såkaldt revir, på mellem 100 og 200 kvadratkilometer.
»Hvis bestanden får lov at passe sig selv, vil der i Danmark vaere plads til et eller andet sted mellem 11 og 30 ynglende ulvepar, som har en flok. Det vil svare til et sted imellem 77 og 210 individer. 77 er nok for lidt, mens 210 ulve nok er i overkanten. Mit bedste bud er, at vi lander et sted midt imellem de to tal,« siger Peter Sunde.
Men hvor den øvre graense går i Danmark, hvis ulvene få lov til at passe sig selv, er stadig umuligt at svare på.
»Den praecise økologiske baereevne for det danske bestandsområde kendes ikke, da det ikke vides, i hvilken grad ulve i fremtiden vil kunne tilpasse sig landskaber med mindre skov og hede, end tilfaeldet er nu, samt hvordan bestande af byttedyr i disse områder vil udvikle sig,« står der i notatet.
Hvad gør mennesket?
Den helt store ubekendte faktor er mennesket. Ulven er totalfredet i Danmark, og det udløste en betinget dom og midlertidig inddragelse af retten til at gå på jagt, da en mand skød og draebte en ulv i april 2018.
Tilbage på marken ved Baekke håber lammeproducent Rasmus Buhl, at der gives tilladelse til at skyde de ulve, der angriber husdyr. Han kan nemlig se frem til et økonomisk tab, selvom han får en økonomisk erstatning for de får og lam, som ulven draebte i fredags.
Du får jo erstatning, så kan du ikke leve med, at ulven tager nogle dyr en gang imellem?
»Vi får et standardbeløb pr. dyr, men det kan slet ikke daekke alle de udgifter, vi har ved et ulveangreb. Al den tid, vi bruger på at rydde op og flytte dyr, får vi ikke noget for. Rent økonomisk er det på ingen måde en til en. Kunne jeg have fået de her lam til at vokse, og kunne jeg have solgt dem til slagtning, så havde jeg fået en vaesentligt bedre pris for dem. Og jeg er ikke interesseret i at opdraette dyr, så ulvene kan få mad,« siger Rasmus Buhl.
Data fra Miljøstyrelsen viser, at landmaend og lammeproducenter kan beskytte deres husdyr med saerlige ulvesikre strømførende hegn. Den type hegn var ikke sat op omkring den mark, hvor ulven angreb i fredags.
»Jeg har søgt om at få tilskud til at opgradere nogle af mine hegn, og jeg regner med at få svar på den ansøgning i maj. Men jeg har 1.000 moderfår med lam, som jeg flytter rundt på forskellige marker. Og hvis jeg skulle opgradere alle mine hegn, ville det koste mig 1 mio. kr. Det har jeg simpelthen ikke råd til,« siger Rasmus Buhl.
Jeg taenker, at det kan blive nødvendigt at regulere i antallet af de ulve, som bliver ved med at angribe husdyr. RASMUS BUHL, EJER AF HEDELYKKE LAM