De raser offentligt for at få klik, og det virker
Råb noget provokerende, hvis du vil have alles øjne på dig. Det virker. Donald Trump, Rasmus Paludan og det seneste knopskud, en 23-årig Andrew Tate-fan i Herning, bruger teknikken.
»Mit motto er: ”Make Danish women cry”,« fortalte en 23årig tiktokker fra Herning i den forgange uge i Berlingske.
Samtidig erklaerede han sig fan af den selvbestaltede mandecoach Andrew Tate, der i øjeblikket afventer en retssag om voldtaegt og menneskehandel i Rumaenien, men har gjort karriere ved at flashe muskler, dyre biler og holde iltre brandtaler iblandet opsigtsvaekkende kønsretorik såsom »18- til 19-årige kvinder er mere attraktive end 25-årige, fordi de har vaeret igennem mindre pik«.
For en måned siden blev en livevideo af den danske Tatefan i ophedet diskussion med en gruppe unge delt på flere sociale medier, hvor han beskrev kvinder med skaeldsord. De samme ord blev genbrugt på kvindernes kampdag i et Radio4-indslag, hvor han på samme vis som i Berlingske-artiklen afviste at køre ned ad Tate-rampen i jagt på opmaerksomhed.
Den danske tiktokkers retorik er foruroligende for de eksperter, der frygter, at flere unge maend skal ende i et af internettets globale kaninhuller, for der findes eksempler på drenge og unge maend, der er blevet radikaliseret i lukkede grupper, hvor vrede mod kvinder er set udmøntet i angreb.
Men i sagen om den danske tiktokker er det måske mest hans valg af teknik, der er vaerd at stille skarpt på. Det mener Maia Kahlke Lorentzen fra Cybernauterne, der researcher og formidler internetkultur til unge.
Teknikken kaldes rage bait og kan på dansk oversaettes til at ”bruge raseri som madding”. Succesfulde rage baitere er folk som førnaevnte Andrew Tate, men også den dansk-svenske advokat Rasmus Paludan, den succesfulde podcaster Joe Rogan og den tidligere amerikanske praesident Donald Trump.
»Konfliktoptrappende og opsigtsvaekkende retorik er let delbart. Hver gang Trump angriber en modstander på en perfid måde, er det delbart indhold, og selv ens modstandere deler det. Den teknik kender enhver, der gerne vil gå influencervejen på sociale medier, og det er der mange, der gerne vil,« siger Maia Kahlke Lorentzen, der er erklaeret feministisk aktivist.
For en måned siden stod hun bag flere oplysende Tiktok-videoer om rage bait-teknikken. Det var et forsøg på at oplyse de unge, der havde set, at den danske tiktokker Kisoan Subakaran i stil med flere andre internationale tiktokkere var begyndt at dele lister med obskure krav til kvinder.
»Det er egentlig ligegyldigt, om Kisoan og de, der laver den slags lister, mener, hvad de siger. Det handler om at provokere og konfrontere og få jer til diskutere ... den type indhold kaldes provokationsindhold,« fortaeller hun i videoen, hvor hun desuden gør opmaerksom på, at sociale medier som Tiktok har en algoritme, der favoriserer vredt indhold, fordi det skaber engagement.
Ser man tilbage igennem den 23-årige herningensers Tiktok-videoer, ser det ud til, at han har skaffet sig sin følgerskare ved hjaelp af harmløse clickbaitvideoer med titler som ”Dreng forsvandt i fire år – indtil de kiggede bag skab” og ”En landsmand fandt måske et dinosauraeg”. Sideløbende er der kommet flere og flere dramatiske videoer til, hvor det for følgerne kan vaere svaert at afkode, om det er sandt eller falsk, når han f.eks. fortaeller, at han skal smides ud af Danmark, er blevet overfaldet eller skal i faengsel.
Ifølge Maia Kahlke Lorentzen er den danske tiktokker blandt unge kendt for at både at »shitposte« og »lyve« om dramatiske situationer i sine videoer for at få opmaerksomhed.
»Men da en platform som Tiktok favoriserer videoer med meget interaktion fra brugere, skubber det influencere til at skabe vildere videoer. Det virkelig uhyggelige er, at Tiktok fremmer vrede videoer, og at provokation og rage bait derved bliver den hurtige vej til succes,« siger Maia Kahlke Lorenzen.
Den danske tiktokker ser ud til at have en forholdsvis stor følgerskare på sociale medier, men Maia Kahlke Lorenzen mener, at der er andre dynamikker på spil i følgerskaren end en haer af potentielle mini-Andrew Tater.
Hun holder ofte foredrag i skoleklasser, hvor hun møder unge drenge, der oplyser, at de synes godt om Andrew Tate. Når hun beder dem uddybe, ender de som regel med at indrømme, at de synes, at det er sjovt, at han siger vilde ting.
»De synes, at Andrew Tate er fed, fordi laererne bliver forskraekkede, og pigerne hidser sig op. Jeg siger ofte til laerere, at det er vigtigt, at de ikke lader sig provokere, fordi det i virkeligheden som regel handler mere om rendyrket provokation end decideret kvindehad, og når det gaelder den danske Tiktokker, kan man gå ind og kigge naermere på kommentarerne fra de unge, der ser hans indhold, og se, at han i mine øjne mest af alt opfattes mere som en underholdende Fie Laursen-type end en Andrew Tate, men det kan man også blive berømt på,« siger hun.
»Dem og os«
At sociale medier ikke har alt for travlt med at fjerne indhold, som er konfliktoptrappende, kan der vaere flere grunde til.
Ifølge faginspektør Signe Uldbjerg Mortensen fra museet Køn betyder de enorme maengder indhold, at det kan vaere en udfordring for platformene at følge med, men det kan også skyldes, at platformene tjener penge på, at indholdet cirkulerer.
Signe Uldbjerg Mortensen ser en bekymrende parallel mellem de flere forskellige influencere, der flere steder på sociale medier forsøger at vaekste gennem rage bait, og den politiske verden med fremtraedende figurer, der på samme måder får opmaerksomhed ved at skabe »dem og os«-polarisering og fjendtlighed.
»De unge influencere kopierer jo på mange måder ikke bare den politiske udvikling, men også deres foraeldre. Bare i en lidt anden tone og stil,« siger Signe Uldbjerg Mortensen. Hun finder det bekymrende, at unge ser ud til at finde typer som den 23-årige fra Herning underholdende.
»Hører man et synspunkt nok gange, kan det vaere med til normalisere, at man siger de her ting, som man jo egentlig har sagt om kvinder i hundredvis af år. Bare med nogle andre ord,« siger Signe Uldbjerg Mortensen.
Tirsdag blev Andrew Tate anholdt i Rumaenien på baggrund af en arrestordre fra britisk politi. Også den sag handler om seksuelle overgeb.