Dobbeltmoralen om Palaestina er tommetyk

en lille gruppe Palaestina-aktivister med tilråb at forhindre statsministeren i at holde tale på kvindernes internationale kampdag. Den mere ekstreme del af venstrefløjens aktivistmiljøer betjener sig mere og mere af såkaldt deplatforming, hvor man forsøger at forhindre mennesker, som man er uenig med, i at komme til orde.

Det er jo ikke videre demokratisk og saerligt absurd netop på kvindernes internationale kampdag, som vel netop går ud på at give kvinder en stemme og ikke lukke ned for kvinder, som har engageret sig i politik. Og uanset hvordan man end vender og drejer det, så er det meget voldsomt selvmodsigende at lave en kobling mellem feminisme og støtte til Gaza, ligesom det er gået helt galt for Copenhagen Pride, som mener man kan saette lighedstegn mellem at vaere propalaestinensisk og kaempe for LGBT+-rettigheder, selvom det naesten er den største modsaetning, man overhovedet kan forestille sig.

Tror man, at Gaza under Hamas’ styre har vaeret praeget af stor ligestilling eller rettigheder for minoriteter, så har man i hvert fald misforstået noget grundlaeggende.

Ifølge Hamas’ charter, så er kvinders opgave at føde børn, der kan blive soldater i krigen mod Israel.

Derfor skal de holdes vaek fra uddannelse, medier, biografer og undervisningsplaner, som zionistiske organisationer bruger til at forsøge at forhindre dem i at udføre deres opgave. Og får Hamas magt, som den har agt, så kan LGBT+personer se frem til at blive kastet ud fra høje bygninger eller haengt fra kraner som i Iran.

Man kan jo sagtens støtte en våbenhvile i Gaza og en tostatsløsning uden at mene, at man bør støtte Hamas.

Det gør statsministeren også som de fleste danskere, så derfor havde der ikke vaeret noget farligt ved at lytte til hende i fredags.

Men man fornemmer unaegteligt, at der er lidt andre politiske dagsordner på spil her, som i hvert fald ikke fokuserer så meget på at fremme ligestilling eller minoritetsrettigheder. Endsige fornuftig demokratisk dialog.