De svageste syltes i nødlidende retshjaelp

Retshjaelpsordningerne i Danmark er nødlidende, og mange af samfundets svageste borgere har derfor svaert ved at få juridisk hjaelp. Desvaerre er de politiske forsøg på at genrejse ordningerne gået i stå.

I 2020 nedsatte justitsminister Nick Haekkerup et udvalg med en saerdeles vigtig opgave. Eksperterne i udvalget skulle se på de ordninger, der skal sørge for, at alle borgere – saerligt dem, der ikke selv har råd – kan få hjaelp til at få prøvet en sag ved retten, så det ikke er den økonomiske formåen for den enkelte, der afgør, om man kan få ret.

Armene blev haevet højt i vejret hos retshjaelpsinstitutioner, advokater, organisationer for socialt udsatte m.fl., der i mange år har ønsket forbedringer af systemet. Alle undersøgelser har nemlig samstemmende peget på, at retshjaelpsordningerne var staerkt nødlidende.

Siden er begejstringen slukket, for arbejdet er gået fuldstaendig i stå. Først blev gruppen forsinket på grund af corona, og i stedet for at aflevere anbefalinger inden sommerferien i 2022 fik gruppen et år mere til 2023. Der er dog stadig ikke kommet anbefalinger på bordet, og reelt har arbejdet vaeret sat på pause siden maj 2022, hvor det seneste møde fandt sted. Årsagen er, at de embedsfolk fra Justitsministeriet, der skulle betjene arbejdsgruppen, har vaeret sat på andre opgaver.

Det er med andre ord snart to år siden, at der er sket noget som helst, og det synes vi er et alvorligt problem.

i mange år haft offentlig retshjaelp, som borgere under en vis indkomstgraense kunne traekke på (i et vist omfang og efter en masse komplekse kriterier). Retshjaelpsordningerne omfatter muligheden for omkostningsfri juridisk rådgivning og advokatbistand om sager, herunder mulighed for at opnå ”fri proces” ved domstolene – altså at det offentlige betaler omkostningerne til advokat, hvis du ender i retten med en sag.

Systemet er født ud af princippet om, at alle er lige for loven og derfor også skal have en fair adgang til at få hjaelp i juridiske spørgsmål. For hvad stiller man som borger op, hvis man for eksempel bliver smidt på gaden fra sin bolig, får gjort indhug i ydelserne fra det offentlige, eller hvis der på anden måde rammer ”en sag”, hvor det kan vaere svaert at gennemskue regler og rettigheder? Hvis ikke du har råd til en advokat eller anden juridisk rådgiver og ikke selv kan varetage din egen sag, hvad gør du så? Retshjaelpsordningerne har tidligere vaeret en del af svaret og bør blive det igen.

I Danmark har vi

fungerer ikke, og det rammer isaer de borgere, som ikke selv har ressourcer til at saette sig ind i en sag eller til selv at kunne

Men systemet

finde en rådgiver. Problemerne med retshjaelpsordningerne er mange. Systemet er bureaukratisk med komplicerede formularer og trinmodeller, som gør det svaert for borgerne at benytte ordningerne. Så for bare at komme i betragtning til at modtage hjaelp skal borgere igennem en svaer proces – det er i sig selv en stor barriere for mange.

Et andet vaesentligt problem er, at retshjaelpsinstitutionerne langtfra findes alle steder geografisk i landet. Her er der blevet meget langt mellem institutionerne i landdistrikterne og uden for de største byer, hvilket også afholder mange fra at benytte ordningerne.

heller ikke taenkt godt nok sammen med folks private retshjaelpsforsikringer. Mange borgere har i deres private forsikringsordning mulighed for at få daekket visse udgifter til advokat, hvis de har brug for at skulle til domstolene. Men de private ordninger er ikke taenkt ordentligt sammen med muligheden for fri proces og med retshjaelpsordningerne.

Ovenstående problematikker er nogle af de største udfordringer, men bestemt ikke alle, og alt det skulle den nedsatte arbejdsgruppe forsøge at finde gode svar på. Og de skulle få hele systemet til at ”haenge sammen” hele vejen igennem.

Mens arbejdsgruppen har ligget i dvale, er ondt i ventetiden blevet gjort vaerre for mange borgere. Den seneste politiske aftale om domstolene

Systemet er

skaber nemlig nye retssikkerhedsmaessige problemer og laegger et yderligere pres for, at retshjaelpsordningerne fungerer ordentligt.

Nogle vil måske have laest, at der i slutningen af 2023 blev lavet en politisk aftale om at give flere penge til domstolene for at bekaempe ventetiderne. Ved den lejlighed havde vi stor ros til politikerne, for det var enormt vigtigt for, at borgere kunne få en sag igennem systemet. Men med i aftalen om ekstra penge kom også forskellige knap så positive forslag. Blandt andet aendrede partierne bag aftalen på den såkaldte ”småsagsproces”.

Politisk har man besluttet at haeve beløbsgraensen fra 50.000 til 100.000 kr. for, hvornår noget betragtes som en ”småsag”. Småsager daekker over den type retssager (ikke straffesager), hvor borgerne selv skal forberede og føre sagen. Konsekvensen ved at haeve graensen for småsager til det dobbelte er, at mere end tre fjerdedele af alle sager, der i dag indbringes for de danske domstole, fremover skal føres som småsager.

Borgere kan i småsagsprocessen ikke få daekning via deres retshjaelpsforsikring for alt det arbejde, der ligger før det afsluttende møde i retten, da det er forudsat, at parterne ikke har behov for advokatbistand under sagens forberedelse. Det står selvfølgelig altid den enkelte frit for af egen lomme at betale for juridisk rådgivning fra en advokat til forberedelsen – hvis man altså har råd.

Konsekvensen risikerer at blive, at mange vil fravaelge at kaempe mod krav fra for eksempel kommunen, boligselskabet, arbejdsgiveren, der har smidt en ud, foretaget en uretmaessig fyring eller andre typer tvister.

mange borgere, som ikke kan. Det vil sige, at vi har skabt en situation, hvor en gruppe borgere selv skal gennemskue og forstå juraen i en lang raekke sager og selv forberede, hvordan en retssag skal gribes an. Hvis vores retshjaelp fungerede, kunne den vaere til enorm gavn for den gruppe, som med de nye regler er ladt fuldstaendigt i stikken.

AEndringerne – og det dårlige samspil – har efter vores opfattelse en lang raekke utilsigtede og potentielt skadelige virkninger for den enkeltes retssikkerhed. Saerligt for gruppen af udsatte borgere, der ikke har mulighed for selv at forberede en sag eller få en advokat på.

Konsekvensen risikerer at blive, at mange vil fravaelge at kaempe mod krav fra for eksempel kommunen, boligselskabet, arbejdsgiveren, der har smidt en ud, foretaget en uretmaessig fyring eller andre typer tvister. En masse svaere situationer, hvor borgere måske har en helt berettiget sag og i hvert fald netop behov for juridisk støtte, men ikke kan få hjaelp til at vurdere det eller til at føre sagen.

Men det er der

Hvis vi som samfund mener, at alle borgere skal have lige adgang til retsvaesnet, så skal vi have genstartet arbejdsgruppen om retshjaelpsordningerne og fri proces. Vi har mere end tidligere brug for et velfungerende og tidssvarende system, der griber de borgere, der har størst behov for hjaelp, og giver dem mulighed for forstå og føre deres sager. Det må ikke vaere på grund af et dårligt system med kompliceret adgang, at de menneskers retssikkerhed ryger på gulvet. Det må vi kunne gøre bedre.

Derfor vil vi opfordre justitsministeren og retsordførerne til at få arbejdsgruppen i gang igen hurtigst muligt – og få omsat arbejdsgruppens anbefalinger til politisk handling hurtigst muligt til gavn for retssikkerheden for nogle af de borgere, som har mest behov for det.