Tryg-topchef advarer om, at boligejere risikerer at stå uden forsikring på deres huse
Det er allerede blevet vaesentligt dyrere at forsikre sit hus, hvis det ligger i klimaudsatte områder plaget af oversvømmelser. Hvis vi skal undgå, at de i fremtiden slet ikke kan forsikres, skal der ifølge Trygs topchef oprettes en national klimafond.
Tusindvis af danskere risikerer i fremtiden at komme til at bo i huse, der ikke laengere kan forsikres, hvis ikke regeringen griber ind med etablering af en ny national klimafond. Det er et skraekscenarie, som topchefen i Nordens største forsikringsselskab, Tryg, Johan Kirstein Brammer, for alt i verden vil undgå.
Opgaven med at sikre husstandene i landets mest udsatte områder mod de igangvaerende klimaforandringer er ifølge Trygtopchefen nemlig så omfattende, at hverken forsikringsselskaber eller landets kommuner er i stand til at løse opgaven alene.
»Danmark er ikke klar til at håndtere klimaforandringerne. Vi har vaeret det land i EU, som siden 1980 har naestflest udgifter pr. indbygger til at håndtere klimaskader. Det er altså ikke en liste, som man ønsker at ligge i toppen af,« siger Johan Kirsten Brammer med henvisning til en opgørelse over EU’s samlede udgifter til at udbedre klimaskader, som Det Europaeiske Miljøagentur har lavet.
Uden en statslig løsning risikerer vi sorte pletter på landkortet og amerikanske tilstande herhjemme, hvor forsikringsselskaberne bryder med princippet om solidarisk haeftelse ved ikke laengere at ville forsikre de mest udsatte huse. Udviklingen er allerede i gang, idet praemierne på husforsikring i de mest klimaudsatte områder er steget, forklarer Johan Kirstein Brammer.
Mangel på nationalt plan
Tryg er samtidig som noget nyt begyndt at bruge DMI’s forventninger til klimaforandringerne anno 2050 i selskabets prissaetning. Så selvom man bor i et område, som endnu ikke har vaeret ramt af oversvømmelse, kan priserne stige, hvis DMI forudsiger, at området vil blive ramt i fremtiden.
Forsikringstopchefen peger på, at det er ødelaeggende for mange familier, når deres boliger bliver oversvømmet, og Danmark mangler i modsaetning til eksempelvis Holland en national plan for, hvordan vi forebygger de kommende oversvømmelser, som de fleste klimaeksperter forudser, der kommer flere af i fremtiden.
»Det er ikke nok at symptombehandle med panodiler. Der er behov for en bredspektret penicillinkur og en langt større prioritering af forebyggelse på nationalt niveau,« siger Johan Kirstein Brammer.
I dag ligger ansvaret for at håndtere klimaforandringerne ude hos landets 98 kommuner, men der mangler et nationalt organ, der kan finansiere og planlaegge indsatsen mere systematisk på baggrund af input fra bl.a. kommuner, forskere og forsikringsselskaber.
Mange kommuner er i gang med at håndtere konsekvenserne af klimaforandringerne. Esbjerg Kommune har eksempelvis for nylig besluttet at opføre en 2 km lang mur for at sikre byen mod oversvømmelse i forbindelse med stormflod.
Det er ifølge en ekspert en god idé at etablere en national klimafond, men der bør vaere graenser for, hvad den skal beskaeftige sig med.
»Jeg synes, at man skal adskille diskussionen om finansiering fra diskussionen om, hvem der har ansvaret for at traeffe beslutninger for at mindske sårbarheden fra klimaforandringer,« siger Kirsten Halsnaes, professor på DTU, der forsker i klima og økonomi og er ledende hovedforfatter på flere store rapporter fra FN’s klimapanel.
Hun peger på, at det er en god idé at etablere en national fond, der skal stå for finansieringen af de klimatilpasninger, der er brug for. Men hun er imod, at en statslig myndighed skal tage sig af klimatilpasningen.
»For det vil kraeve, at den overtager al kommunal planlaegning af byer og arealanvendelse og klimatilpasning. Ansvaret for at traeffe beslutninger, der skal mindske sårbarheden, bør ligge i kommunerne,« siger Kirsten Halsnaes.
Den Europaeiske Investeringsbank (EIB) har et stort udlån til klimaområdet og finansierer f.eks. vindmøller og solceller. Men banken, der tilbyder langsigtet finansiering
Det er ikke nok at symptombehandle med panodiler. Der er behov for en bredspektret penicillinkur og en langt større prioritering af forebyggelse på nationalt niveau. JOHAN KIRSTEIN BRAMMER, TOPCHEF I TRYG
af projekter, garantier og rådgivning med henblik på at fremme EU’s mål, har svaert ved at leve op til sin målsaetning om, at 15 pct. af udlånet til klima og miljø skal gå til projekter inden for klimatilpasning. Det er svaert at finde projekter med en økonomi, som gør det sandsynligt, at udlånet over tid kan betales tilbage.
National klimafond
Rasmus Lauridsen, der er dansk landechef for EIB, kan dog sagtens forestille sig, at EIB vil vaere med til at finansiere en national klimafond i Danmark. Men det afhaenger af, hvordan den skrues sammen.
»Vi er absolut lydhøre, hvis man vil lave en national fond for at fremme klimatilpasninger. Men det kommer an på konstruktionen,« siger Rasmus Lauridsen.
Han peger på, at den danske stat har den højeste kreditvurdering, AAA, og at meget mere kan lade sig gøre, hvis staten står bag projektet, end hvis fattige kommuner skal gøre det på egen hånd.
»I en kommune som Nakskov kan det vaere svaert at lave en økonomisk kalkule, der retfaerdiggør store investeringer i klimatilpasning. Det vil kraeve så store skattestigninger, at politikere ikke bliver genvalgt, hvis de foreslår det,« påpeger Rasmus Lauridsen.
Miljøminister Magnus Heunicke (S) svarer i en e-mail, at han deler Trygs topchefs vurdering af, at omkostningerne til klimatilspasning vil stige markant.
Men forslaget om en national klimafond vil blive dyr for hr. og fru Jensen.
»Det indebaerer reelt, at alle skatteydere skal betale for klimasikringen. I dag er modellen, at de lodsejere, der har nytte af klimasikringen, skal betale for den, herunder grundejere fra erhvervslivet og det offentlige,« siger Magnus Heunicke.
Han haelder dog ikke forlaget fuldstaendig ned ad braettet, da regeringen har nedsat en taskforce, som skal vurdere behovet for nye indsatser som følge af ny viden og reguleringsmaessige udfordringer.
»Der er åbenhed for alle forslag. Regeringen ønsker, at der kommer mere tempo på kystbeskyttelsen af Danmark og har derfor forlaenget kystpuljen, hvor kommunerne kan søge tilskud til op mod halvdelen af udgifterne til anlaegsinvesteringer i diger og anden kystbeskyttelse,« siger Magnus Heunicke.
Trygs topchef fortaeller, at selskabet har aendret sin tilgang til kunderne som følge af klimaforandringerne. For det første fordi der kommer flere skader forårsaget af klimaet. Selskabet havde helt konkret 50 pct. flere skader i 2023 end normalt, som Tryg relaterer til klimaforandringerne.
For det andet fordi der skal føres en ny type samtale med kunderne. Tidligere handlede det ofte om, hvor store vaerdier der skulle forsikres via en indboforsikring, eller om cyklerne også var omfattet. Nu handler det i høj grad om at rådgive kunderne til at installere eksempelvis et højvandslukke eller en pumpebrønd i deres bolig.
Hvis de gør dette, skal de betale mindre for deres forsikring hos Tryg.
Samtalen med Trygs mange erhvervskunder har også forandret sig.
»Tidligere brugte vi meget tid og energi på at tale om brandvaegge og sprinkleranlaeg, så eksempelvis varelagre ikke gik tabt, hvis uheldet var ude. I fremtiden ønsker vi at bruge mere tid på at tale om oversvømmelser og nedbør,« siger Johan Kirstein Brammer.
Han roser regeringens overordnede klimaplan, som laegger op til, at Danmarks CO2udslip skal reduceres med 70 pct. i 2030. Han kalder planen for »god og konkret«.
Tryg har foretaget en undersøgelse, som viser, at 83 pct. af danske boligejere er bekymrede for klimaforandringerne. Og Johan Kirstein Brammer vil gerne skabe tryghed for kunderne, så de ikke skal ligge søvnløse om natten, når en stormflod eller orkan rammer Danmark.
Man kunne fristes til at tro, at du gerne vil have staten til at betale, fordi det så sparer forsikringsselskaber for en masse erstatninger?
»Det er rigtigt, at vi har sammenfaldende interesser med vores kunder her. Hvis vi som samfund nedbringer risikoen for oversvømmelse for en boligejer, kan det medvirke til at begraense praemiestigninger, da vi kan forvente faerre skadesudbetalinger,« siger Johan Kirsten Brammer.