Danmark er verdens tredjedyreste land at holde Netflix i
En ny kortlaegning viser, at der er stor forskel på, hvad det koster at abonnere på Netflix verden over.
Den amerikanske streamingsgigant Netflix har skabt et saerdeles populaert online-bibliotek af film, tvshows og dokumentarer.
Der er imidlertid stor forskel på, hvor mange penge abonnenter i verdens forskellige lande skal have op af pengepungen for at få adgang til den populaere streamingtjeneste.
Det viser en redegørelse foretaget af Visual Capitalist, der har kortlagt abonnementsprisen i amerikanske dollars på tvaers af de i alt 244 lande, der havde Netflix tilgaengeligt i december 2023.
Undersøgelsen viser store forskelle på landenes standard-abonnementspriser.
Forskellen afspejler de forskellige markedsdynamikker og forskelle på den økonomiske tilstand fra land til land, skriver Visual Capitalist.
Schweiz og Liechtenstein deler førstepladsen om at vaere verdens dyreste land at holde et Netflix-abonnement.
I de to lande koster det 21,48 dollars pr. måned at få adgang til streamingsgiganten, hvilket svarer til 146 danske kr. om måneden.
På tredjepladsen over de dyreste lande kommer Danmark, hvor man skal af med 114 kr. om måneden for at vaere abonnent. De resterende lande i toppen er USA og Irland.
I den modsatte ende af listen kommer Pakistan, hvor det koster 19 kr. om måneden at abonnere på Netflix, hvilket gør Pakistan til det billigste land i verden at se Netflix i.
Efter Pakistan følger i dag Argentina, hvor et abonnement koster 22,5 kr. om måneden.
Forskellen på Netflix’ priser i de enkelte lande skyldes ifølge Visual Capitalist flere faktorer.
Bl.a. skraeddersyer Netflix sine priser, så de passer til brugernes købekraft i de enkelte lande. Omkostningerne ved at erhverve indholdsrettigeheder i hvert land spiller også en rolle, mens Netflix også har øje for, hvordan andre lokale streamingtjenester prissaetter sig.
Det går generelt godt for Netflix, der på trods af prisstigninger sidste år havde en tilgang på 30 mio. nye brugere i 2023 og et overskud på 37 mia. kr.
nødvendigheden af »nye produktivitetskraefter«. Udtrykket blev populariseret af Xi Jinping sidste år med reference til højteknologiske industriprodukter som elbiler, grønne energikilder, kunstig intelligens og computerchips.
Med god grund er der bred enighed om. For trods økonomiens mange problemer var netop elbiler og anden hightech blandt de få ubetingede solskinshistorier sidste år. Succes på områderne er også en bydende nødvendighed i stormagtsrivaliseringen med USA.
Spørgsmålet er dog, om det er nok til at få Kinas økonomi tilbage på ret kurs, samt hvordan Beijing har i sinde at implementere det nye fokus.
»Xi Jinping har talt meget om nye industrimodeller og nye kilder til produktion,« udtaler Roach, »men vi har brug for noget mere specifikt. Og netop manglen på et tredje plenum – der kunne have peget på dette specifikke – mener jeg er problematisk.«