Håbet om snarlige rentenedsaettelser vakler efter inflationstal fra USA
Nye tal viser, at inflationen i USA lød på 3,2 pct. i februar målt på årsbasis, hvilket var mere end ventet – og det er nedslående nyt for investorerne.
Hvornår skal renten ned? Sådan lyder det centrale spørgsmål fra verdens økonomer og investorer, og inflationen i USA er afgørende for, om der kommer rentenedsaettelser på menuen inden for den naermeste fremtid.
Friske inflationstal fra det amerikanske statistikbureau Bureau of Labor Statistics viser, at de måske er nødt til at vaebne sig med tålmodighed.
Forbrugerpriserne i USA steg i februar med 3,2 pct. målt på årsbasis – en smule mere end i måneden forinden, hvor inflationen endte på 3,1 pct.
»Det er desvaerre en spids højere end ventet og en kedelig påmindelse om, at inflationen endnu ikke kan siges at vaere kommet under kontrol i den amerikanske økonomi,« skriver Tore Stramer, der er cheføkonom i Dansk Erhverv, i en kommentar.
Han bemaerker, at inflationstallene skal ses i sammenhaeng med, at den amerikanske økonomi har udviklet sig solidt over de seneste måneder, og både forbruget og beskaeftigelsen stiger i et raskt tempo.
Før udgivelsen af de nyeste tal regnede analytikerne med, at inflationen ville lande på 3,1 pct. målt på årsbasis. Der er derfor tale om en negativ overraskelse for de investorer, der satser på, at inflationen svaekkes til et niveau, hvor centralbanken i USA, Federal Reserve, kan saenke sin rente.
Kerneinflationen, hvor udviklingen i energi- og fødevarepriserne ikke medtages i beregningen, lød på 3,8 pct. i februar mod 3,9 pct. i januar.
Her er der også tale om en nedslående nyhed, da det var ventet, at den ville aftage til 3,7 pct. målt i forhold samme måned året forinden.
Kerneinflationen er vel at maerke en vigtig indikator for, om inflationen bider sig fast i USA’s økonomi, da de kraftige lønstigninger i kølvandet på de stigende forbrugerpriser risikerer at udløse en ny runde inflation.
Allan Sørensen, cheføkonom i Dansk Industri, påpeger, at det er tre år siden, at inflationen sidst var lavere end 3 pct.
»På trods af den kraftigste opstramning af pengepolitikken i mere end 40 år så kniber det med at få inflationen helt ned på de ønskede 2 pct.,« understreger han.
Målet er 2 pct.
Alt i alt er inflationen i USA bestemmende for, om Federal Reserve med Jerome Powell i front bibeholder den nuvaerende rente eller saenker den.
Målet for centralbanken er at få inflationen ned i 2 pct. Ellers vil den sandsynligvis vente lidt laengere med at levere sine rentenedsaettelser.
Tore Stramer mener, at kombinationen af overraskende høj inflation og staerke tal for arbejdsmarkedet vil give bekymrede miner i Federal Reserve.
»Raekken af staerke økonomiske nøgletal fra USA traekker i retning af at forsinke den laenge ventede rentenedsaettelse fra den amerikanske centralbank. Som tingene ser ud nu, så forventer vi tidligst, at en renteforhøjelse kan komme på tale i juni,« fastslår han.
Lige nu regner investorerne ifølge børsdata fra CME Fedwatch Tool med, at Federal Reserve har i sinde at saenke sin rente fra nuvaerende 5,25-5,5 pct. til 5,0-5,25 pct. i forbindelse med centralbankens rentemøde i juni.
Men det er ikke mange måneder siden, at de spåede rentenedsaettelser allerede i marts eller om en uge, hvor USA’s centralbank afholder sit naeste rentemøde. Men skuffende inflationstal har aendret spådommen.
Frederik Engholm, der er chefstrateg i Nykredit, anerkender, at det på det seneste er gået langsommere med at få inflationen på plads, end man håbede. Men det er ikke nødvendigvis dommedag, og der er fortsat rentenedsaettelser i horisonten.
»Dagens inflationstal er – selvom de er lidt på den høje side – ikke desto mindre forenelige med, at Federal Reserve om nogle måneder kan begynde at saenke renten fra et ganske restriktivt niveau,« vurderer han i en kommentar.
Det er desvaerre en spids højere end ventet og en kedelig påmindelse om, at inflationen endnu ikke kan siges at vaere kommet under kontrol i den amerikanske økonomi. TORE STRAMER, CHEFØKONOM I DANSK ERHVERV