Jyllands-Posten

»Jeg er ret rationel og kan lide at saette nogle mål. Sådan fungerer min hjerne«

Pia Tandrup er blevet nordisk chef i koncernen bag Snapchat. Når hun holder ferie, saetter hun gerne kurs mod tysktalend­e lande og ser frem til schnitzel og weissbier.

- JESPER KILDEBOGAA­RD jesper.kildebogaa­rd@finans.dk

Det fylder måske ikke så meget i medierne som Instagram, Tiktok og X. Men Snapchat lever og har det godt. Det skal Pia Tandrup, ny nordisk chef hos Snap Inc., forsøge at få flere til at opdage, ikke mindst annoncører­ne.

»En del af min rolle er at kaste mere lys over, hvad Snapchat er. Der er over to millioner månedlige brugere i Danmark,« forklarer hun.

Snapchat brød igennem som ungdommens sociale medie for cirka 10 år siden og bliver i dag brugt mest som en billed- og beskedapp.

»Der er så meget pres på unge om at vaere perfekte og fremstille deres liv perfekt. På Snapchat er man mere fri til at vaere den, man er,« lyder det fra 53-årige Pia Tandrup.

Som nyuddannet fra Copenhagen Business School kom Pia Tandrup ind i en brølende reklamebra­nche i 1995. Det var dengang, da en vellykket tv-reklame kunne blive en landeplage.

»Det var bare et sjovt sted at vaere for et ungt menneske. Det var adrenalink­icks og hårde deadlines. Det var fantastisk og skønt,« siger hun.

Isaer var Pia Tandrup fan af at arbejde sammen med mange typer, der taenkte helt anderledes end hende selv.

»Jeg er ret rationel og kan lide at saette ting i kasser og saette nogle mål. Sådan fungerer min hjerne. Og jeg elskede at arbejde med kreative mennesker. Dem, som kommer med den gode idé,« siger Pia Tandrup.

Hun arbejdede sig hurtigt op ad karrierest­igen og blev leder af et mindre bureau, før hun i 2012 blev direktør for Ogilvy Danmark, en toppost i den branche.

Hun var klar til noget nyt

Da hun efter syv år hos Ogilvy blev spurgt, om hun ville vaere landechef for Facebookko­ncernen Meta i Danmark, var timingen helt rigtig.

»Jeg havde et mega godt job, men what’s next? At skifte til et andet bureau ville vaere mere af det samme,« siger hun.

»Så jeg var klar til nye oplevelser, og det var en perfekt kombinatio­n af noget, jeg kendte, og noget helt nyt.«

Meta havde i de år enorm medvind, hjulpet på vej af coronapand­emien, hvor den digitale økonomi boomede.

Men da restriktio­nerne forsvandt, begyndte nedskaerin­gerne hos Meta. Pia Tandrup oplevede for første gang at blive fyret.

»Det skulle jeg lige sluge, og det var enormt hårdt. Men så fandt jeg ret hurtigt ud af, at det også bringer gode ting med sig. Jeg fik for første gang siden mit sabbatår efter gymnasiet en pause, en garden leave på fem måneder,« siger hun.

At stå op en morgen uden nogen planer var en omvaeltnin­g efter mange år med fuld fart på.

»Men jeg var ret god til det. Jeg besøgte for eksempel min datter i Lissabon, hvor hun var på udveksling. Og så rejste vi en måned rundt i Thailand og Cambodja. Det var lige så uplanlagt, som da jeg rejste rundt i mit sabbatår, vi boede bare bedre. Jeg tror, det var mega sundt for mig,« siger Pia Tandrup.

Der er store forskelle

Der var hurtigt bud efter hende igen. Så da kontrakten med Meta løb ud, blev hun hyret af Snap til posten som nordisk chef.

Det er et job, som på nogle måder er meget det samme som i Meta. Men samtidig er der store forskelle på Meta og Snap.

»Snap er under 10 pct. af Metas størrelse, og her (i Snap, red.) finder du langt mere ivaerksaet­terånd. Og så er der den kreativite­t, jeg savnede fra reklamebra­nchen. Måden, du bruger Snapchat på, handler om at lege og have det sjovt,« siger Pia Tandrup.

Hun bor i Rungsted nord for København med sin kaereste, Søren. Hendes to døtre på henholdsvi­s 24 og 26 år er flyttet hjemmefra.

Fritiden bliver brugt i skoven med hunden og som vinterbade­r i Øresund, der ligger taet på huset i Rungsted, samt på tennisbane­n og med reformer-traening, en slags styrketrae­ning.

Men ikke mindst rejser Pia Tandrup og isaer til de tysktalend­e lande.

Siden hun som studerende boede et halvt år i østrigske Innsbruck og blev god til tysk, har Østrig, Schweiz og Tyskland vaeret favoritdes­tinationer på blandt andet utallige skiferier.

»Til daglig spiser jeg meget kål, linser og fisk. Men så snart jeg kører over graensen, skal jeg have schnitzel og weissbier,« siger Pia Tandrup.

Til daglig spiser jeg meget kål, linser og fisk. Men så snart jeg kører over graensen, skal jeg have schnitzel og weissbier. PIA TANDRUP, NORDISK CHEF I SNAP INC.

 ?? Arkivfoto: Søren Bidstrup ?? Pia Tandrup, ny nordisk chef hos Snap Inc., konstatere­r, at man bliver holdt på dupperne i techbranch­en.
Arkivfoto: Søren Bidstrup Pia Tandrup, ny nordisk chef hos Snap Inc., konstatere­r, at man bliver holdt på dupperne i techbranch­en.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark