Titusinder af ekstra skraldespande ved sommerhusene – men ikke i denne kommune
Det er muligt at lave affaldssortering med kun én skraldespand ved hvert sommerhus, viser et eksempel. Ifølge den ansvarlige borgmester er den model valgt af hensyn til sommerhusejerne. Og det er samtidig en en model, som formanden for Fritidshusejernes L
I sommerhusområder er der kras kritik af de mange tusinde skraldespande, som i løbet af de seneste måneder er kørt ud til sommerhusene.
Som tidligere omtalt i Jyllands-Posten handler kritikken fra sommerhusejere, landskabsarkitekter og affaldseksperter om alt fra spild af ressourcer til ødelaeggelse af bevaringsvaerdig kulturarv. Desuden frygter sommerhusejerne, at den megen kørsel med store affaldsbiler vil forstyrre sommerhusidyllen.
Men bl.a. på Fyn findes der et eksempel på, at det slet ikke behøver at vaere sådan – selvom også sommerhusejere her skal sortere affaldet i 10 fraktioner.
I Nordfyns Kommune står der kun én skraldespand ved hvert af kommunens 3.500 sommerhuse. Skraldespanden har to rum til madaffald og restaffald. Alle andre affaldsgrupper, som f.eks. glas og pap skal sommerhusejerne aflevere på lokale miljøstationer.
Ifølge kommunens borgmester, Mette LandtvedHolm (V), er denne model valgt ikke mindst af hensyn til sommerhusejerne.
»Vi har valgt den løsning, fordi den er brugervenlig. Samtidig har vi efter de dialoger, vi har haft, forstået, at det var en, som sommerhusejerforeningerne også synes var en god løsning,« siger hun.
Nordfyns Kommune oplyser, at ordningen har sparet indkøb og opsaetning af omkring 7.000 skraldespande. Kommunen oplyser også, at en typisk sommerhusejer ved overgangen til den todelte skraldespand fik en årlig ekstraudgift på ca. 300 kr. Hvis sommerhusejerne yderligere skulle have to spande stående, ville det årlige affaldsgebyr have lydt på 2.336 kr. – en yderligere stigning på omkring 230 kr.
For at hjaelpe sommerhusejerne med at sortere deres skrald har kommunen uddelt poser med flere rum, som sommerhusejerne så kan bruge til det skrald, som de selv skal baere til den lokale miljøstation.
Kommunen har ikke tal på sorteringskvaliteten, men oplyser, at modtagerne af skraldet ikke har klaget over den.
Mette Landtved-Holm er ikke bekymret for sorteringskvaliteten.
»Man kunne taenke, at det var meget nemmere lige at smide det hele i restaffaldet. Men fordi man har den der pose, så er det simpelthen så nemt at smide f.eks. plast i rummet til plast. Når man så skal ud at gå en tur, og der er jo rigtig mange, der går ture i et sommerhusområde, så går man lige forbi og får det op i de forskellige beholdere dér,« siger hun.
Én skraldespand på Rømø
Samme model med én todelt skraldespand pr. sommerhus har man i sommerhusområdet Bolilmark på det nordlige Rømø.
Her ejer Sten Scheller, formand for Fritidshusejernes Landsforening, et sommerhus. Og den model fungerer ifølge ham rigtig godt.
Sten Scheller genkender, at der er debat i mange sommerhusområder om affaldssorteringen.
»Jeg ved, at der er røre i grundejerforeningerne. Selvfølgelig er man som sommerhusejer ikke interesseret i at have mange skraldespande,« siger han.
Sten Scheller kan godt forstå debatten. Han understreger, at han er meget positiv over for affaldssortering. Han vil heller ikke afvise, at det kan vaere en god idé med flere skraldespande ved det enkelte sommerhus. Men samtidig er han bekymret for skraldesorteringens indvirkning på sommerhusområderne.
»Selvfølgelig skal vi ikke bare smide alt skrald ned i én tønde, men det med affaldssortering giver nye udfordringer. På den ene side er jeg for affaldssortering, men på den anden side giver det problemer,« siger Sten Scheller.
Ifølge ham er der flere udfordringer med de mange skraldespande.
»Her på Rømø, hvor det blaeser rigtig meget, kan skraldespande jo heller ikke bare stå frit, da der ikke er naturlige hegn. Så skal man jo have dem stående i små indhegninger,« siger Sten Scheller.
Han er isaer bekymret for de store lastbiler, der skal køre oftere rundt i sommerhusområderne for at indsamle skraldet.
»Det store problem er, at skraldet skal hentes. I vores sommerhusområde bruger vi 75.000 kr. om året på vedligehold af grusveje. Og taenker vi det her helt ud i horisonten med affaldsafhentning, så nøjes vi ikke med 75.000 kr. på laengere sigt. For vi ligger på gammel, blød havbund, og den synker. Når jeg i min private bil kører ind på min grund, så kan jeg se, hvor jeg har kørt. Hvordan tror du så går med en lastbil på måske 50 tons? Det kan gå rigtig galt,« siger Sten Scheller.
Asfalten kan krakelere
Han forklarer, at mange sommerhusområder slet ikke er indrettet til, at der skal køre så mange store skraldebiler rundt. Selv de veje, der er asfalterede, er ofte ikke dimensionerede og af en beskaffenhed, der gør, at de kan baere bilerne. Og når først den tynde asfalt er krakeleret, så vokser ukrudtet op. Dermed smuldrer vejene endnu mere, og det betyder yderligere udgifter for grundejerforeninger og vejlaug.
Sten Scheller frygter også for unødvendig trafik, når lastbilerne kører ind på små veje i skov- og klitområder, hvor det er svaert at vende en lastbil, når de skal køre tilbage med skraldet.
»Det kraever flere mandetimer, og det kraever flere biler og dermed et større CO2 siger Sten Scheller.-aftryk.«