Ministre vil opruste hurtigere. Papirerne viser, hvor lang tid det vil tage
En brigade på 6.000 mand. Nye raketter til at beskytte Danmark. Torpedoer mod ubåde. Vaernepligt til kvinder. Regeringen vil opruste hurtigere end planlagt. Men kan Danmark nå det, før Rusland vil udgøre en trovaerdig trussel?
En sergent råber: HVAD SKAL DER PÅ? Soldaterne svarer: FART PÅ! Sådan lyder det, når en officer skynder en gruppe vaernepligtige afsted. Og sådan lyder det, når tre topministre kalder til pressemøde i Statsministeriet for at fortaelle, at der er brug for at fremskynde oprustningen af Danmark.
En naerlaesning af papirerne bag regeringens udspil til en hurtigere oprustning viser imidlertid, at der vil gå adskillige år, før det danske forsvar for alvor er klar til kamp.
Den politiske plan blev fremlagt onsdag under et pressemøde i Statsministeriet, hvor alvoren praegede de tre partiformaend i SVMregeringen.
»Rusland vil i løbet af en relativt kort periode kunne angribe ind i et Nato-land, hvis vi ikke evner forsvar, afskraekkelse og sammenhold,« sagde statsminister Mette Frederiksen:
»Derfor har vi behov for at styrke det nationale forsvar.«
Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (V) understregede, at »man skal gå til situationen med alvor, ikke med frygt«, og at »Rusland udgør ikke en direkte militaer trussel mod Danmark«:
»Men vi skal heller ikke et sted hen, hvor det kan komme til at gøre det.«
De tre topministre havde medbragt ca. 40 mia. kr. ekstra, som skal investeres i det danske forsvar. Det skal hverken betales af besparelser eller nye skatter. I stedet låner staten pengene.
Det betyder, at Forsvarets budgetter i de kommende 10 år vil vokse med knap 200 mia. kr. i alt, og at Danmark de naeste fire år ikke bare vil opfylde, men overgå Nato-målet om at bruge 2 pct. af bnp på forsvar og sikkerhed, når støtten til Ukraine regnes med.
De mange penge skal bruges på flere ting. For det første: En tung brigade skal bestå af op mod 6.000 soldater, kampvogne og køretøjer, der skal kunne rykke ud med kort varsel i tilfaelde af en krig eller krise. Det ventes at koste ca. 48 mia. kr. Danmark havde egentlig lovet Nato, at en brigade på 4.000 mand skulle stå klar i år, men det er ikke sket.
For det andet: Danmark skal igen have et luftforsvar på jorden, som kan nedkaempe udefrakommende fly, droner eller raketter. Det har vi ikke haft siden 2004, så i dag er det kampfly eller skibe, der skal sikre luftrummet over landet. Et jordbaseret luftforsvar ventes at koste ca. 19 mia. kr.
For det tredje: Danmark skal bedre kunne bekaempe ubåde. F.eks. skal der hurtigere skaffes nye torpedoer til Forsvarets fregatter.
For det fjerde: Vaernepligten skal udvides. I dag gaelder den kun for maend. Fremover skal kvinder også indkaldes til Forsvarets Dag – tidligere kaldet session – hvor de skal traekke et nummer, der kan tvinge dem i trøjen. I år var der 4.700, som gik i gang med vaernepligten. Det skal haeves til 5.000. I dag er man typisk i vaernepligt i fire måneder. Den skal forlaenges til 11 måneder.
Måske faerdigt i 2031
Troels Lund Poulsen fastslog, at de nye penge gør det muligt at købe vigtigt militaert isenkram tidligere end planlagt:
»Så vi hurtigst muligt kan opbygge dansk forsvar.«
Det store spørgsmål er, hvor hurtigt det er muligt.
Forsvarets Efterretningstjeneste finder det »sandsynligt, at Rusland i løbet af to til fem år vil kunne genopbygge militaere styrker, der vil kunne udgøre en trovaerdig militaer trussel mod de baltiske lande«.
Det er altså så tidligt som i 2026, at Natoalliancen kan blive sat på en alvorlig prøve.
Alligevel vil den hurtigere oprustning altså først vaere faerdig efter det.
Den nye vaernepligt ventes at skulle igennem i Folketinget i 2025 og traede i kraft i 2026. Først da kan den nye uddannelse gå i gang.
Den kampklare brigade skal opbygges løbende, men ventes først at »vaere på plads i 2028« med mandskab og materiel. Det er hurtigere end 2032, som tidligere var planen – men langsommere, end Rusland kan vaere klar til at udgøre en trovaerdig trussel.
Opbygningen af en dansk slagkraft mod ubåde ventes faerdiggjort i 2029.
Det jordbaserede luftforsvar vil det tage fem til syv år at få på plads, vurderer Troels Lund Poulsen. Dels fordi de nye raketter skal anskaffes i en tid, hvor hele verden opruster, og hvor der er pres på samlebåndene. Dels fordi der skal uddannes mandskab til at betjene dem. Det kan altså vaere helt faerdigt mellem 2029 og 2031.
»At anskaffe et luftforsvar er en ting, man ikke gør fra den ene dag til den anden,« erkendte forsvarsministeren på pressemødet – og tilføjede, at det hele kan ende med at tage endnu laengere tid end skitseret i papirerne:
»Det er vigtigt for mig at understrege, at disse anskaffelser kommer til at tage tid, og der vil forventeligt også komme uventede forsinkelser. Af samme grund er det vigtigt, at vi kommer i gang hurtigst muligt.«
Mai Mercado, forsvarsordfører for De Konservative, undrer sig over, at regeringen først kan vaere klar med et lovforslag om vaernepligten i 2025. Hun noterer sig også, at en del initiativer først vil vaere kampklare fra 2028 og frem.
»Vores forsvar er i dag utroligt nedslidt og plaget af stor personalemangel. Det er en virkelighed, man bliver nødt til at tage højde for, når man taler om, hvor hurtigt opbygningen kan ske. Men en konservativ vil aldrig synes, at tempoet er højt nok, når det handler om Forsvaret. Vi vil gøre alt, hvad vi kan for at fremskynde alt det, der er muligt at fremskynde,« siger hun.
Små grønne maend
Jacob Kaarsbo er senioranalytiker i Taenketanken Europa og arbejdede gennem 15 år som analytiker og chef i Forsvarets Efterretningstjeneste med trusselsvurderinger.
Han vurderer, at oprustningen haster mere, end regeringen laegger op til.
Kaarsbo ser det som et muligt scenarie, at Rusland vil teste Nato-alliancen allerede inden for et år, hvis Donald Trump bliver praesident i USA igen. F.eks. ved at sende uidentificerbare soldater uden flag på armen ind i et af de baltiske lande, på samme måde som der dukkede ”små, grønne maend” op i Ukraine i årene op til invasionen.
»Jeg vil råbe vagt i gevaer ift. at tale om, hvad Putin kan finde på inden for to til fem år. For hvis Donald Trump vinder valget allerede om 10 måneder, så er det, at et scenarie med små, grønne maend kan komme i spil,« siger han.
Kaarsbo er usikker på, hvordan det vil udspille sig. Mere sikker er han på, at »hvis Rusland kan se en interesse i at splitte Nato med bestemte militaermidler, f.eks. små, grønne maend, så vil de gøre det«.
»Og så står vi rimelig meget med skaegget langt nede i postkassen,« siger han:
»Jeg sidder lige og laeser på CNN, som citerer europaeiske og amerikanske kilder for, at Rusland kan producere omkring tre gange så mange artillerigranater, som Europa og USA sender til Ukraine. Det er ikke så godt.«
I det lys er det ikke nok, at Danmark opruster hurtigere end planlagt. Hele Europa skal i gang:
»Vi har endnu ikke omstillet vores forsvarsindustri til at gøre noget ved det. Der er vi simpelthen bagefter russerne.«
Udspil afskraekker i sig selv
Jyllands-Posten har i en mail spurgt statsministeren og forsvarsministeren, hvad de siger til tempoet i oprustningen. De er ikke vendt tilbage inden deadline. På pressemødet sagde Troels Lund Poulsen, at han har kastet sig »ind i kampen og taler med andre lande om at komme hurtigere ind på produktionsbåndene«. Folketinget har også et ansvar her, påpegede han.
»Jeg er ret optimistisk om, at det kan lade sig gøre, under den forudsaetning at vi får truffet en hurtig beslutning. Det er ikke for at saette partierne en pistol for panden. Men de vinduer, der er, står ikke åbne i saerlig lang tid. Derfor skal vi også have noget hurtighed ind.«
Forsvarsordfører Simon Kollerup (S) skriver i en sms til Jyllands-Posten, at regeringens udspil »i sig selv bidrager til den kollektive afskraekkelse, som Nato skal levere«.
»Efter min vurdering er der alene et politisk ønske om, at det her gennemføres så hurtigt, som det overhovedet kan. Hvis det kan gå endnu hurtigere, så ser jeg ingen modstand mod det, men det må jo bl.a. bero på Forsvarets egen indkøbsevne, og hvor hurtigt samlebåndene på våbenfabrikkerne kan køre.«