Spraekker åbner sig i historisk enighed om forsvarspolitikken
Selv om regeringen netop har skudt nye 40 mia. kr. i Forsvaret, har den udsat det største og svaereste slagsmål af dem alle.
Dansk politik aendrer sig hastigt i disse måneder.
Forsvarsudgifterne spiser for hver dag en større og større del af kagen og kommer højere og højere op på politikernes prioriteringsliste.
Seneste kapitel blev skrevet i Statsministeriet onsdag, hvor der blev praesenteret et løft på omkring 40 milliarder ekstra kroner til oprustningen.
Meget tyder på, at det slet ikke er slut endnu, og at danskerne i den kommende tid vil skulle betale endnu mere til Forsvaret.
Men samtidig betyder den seneste udvikling også, at den danske forsvarspolitik efterhånden har nået graensen for den brede politiske enighed. Der venter – som minimum – tre store politiske slagsmål forude.
Regering under pres
Regeringen har vaeret under et stigende internationalt pres i det seneste halve år, siden den indgik det brede forsvarsforlig med naesten hele Folketinget og afsatte penge til at få de danske forsvarsudgifter op på 2 pct. af bnp i 2030.
Presset skyldes både den generelle sikkerhedssituation med mere og mere alvorlige vurderinger af Ruslands kapaciteter og fjendtlige intentioner. Men også, at Danmark er håbløst bagud på at levere de konkrete mål, som vores allierede i Nato kraever. Bl.a. en ny brigade, der skal kunne udsendes til f.eks. Baltikum.
Det er hovedårsagen til, at regeringen kastede ekstra kul på forsvarskedlerne onsdag formiddag med et forsvarsudspil, der nu får Danmarks samlede forsvarsudgifter helt op på 2,4 pct. allerede naeste år.
Uenighed om vaernepligt
Forsvarspolitikken har de seneste to år vaeret praeget af en sjaelden grad af enighed på Christiansborg, både om behovet for oprustning og ikke mindst om støtten til Ukraine. Kun Enhedslisten og Alternativet stod uden for forsvarsforliget sidste år.
Men forsvarsballonen er nu ved at vaere pustet så meget op, at spraekkerne i den brede enighed for alvor begynder at vise sig.
Det sås onsdag først og fremmest på spørgsmålet om vaernepligten, som også var en del af regeringens udspil. SVM-partierne er nemlig blevet enige om at foreslå fuld vaernepligt også for kvinder fra 2026.
Det er der imidlertid ikke enighed om i kredsen af forligspartier. Danmarksdemokraterne er for vaernepligt til maend, men ikke til kvinder, mens Liberal Alliance helt generelt er imod vaernepligt. Og selv om de to partier naturligvis ikke kan mønstre et flertal i Folketinget, er forsvarsforliget skruet sådan sammen, at de i faellesskab kan blokere for aendringer i vaernepligten, hvis de vil.
Spørgsmålet vil i sig selv ikke gøre fra eller til i forhold til, hvor mange vaernepligtige der skal vaere i Forsvaret – man vil altid kunne fylde op med mandlige vaernepligtige, hvis forslaget ikke bliver til noget. Men det er så symbolladet og vil kunne påvirke så mange unge kvinder og deres familier, at det med sikkerhed vil blive et hedt debatemne – både på Christiansborg og ved de danske spiseborde.
Israelsk eller ej
Også på spørgsmålet om indkøb af nyt udstyr til Forsvaret har en spraekke i enigheden åbnet sig. Danmark skal have indkøbt nyt luftforsvar, og en af mulighederne er ifølge kilder i forligskredsen et israelsk system med det bibelske navn ”Davids Slynge”.
Systemet er saerligt tillokkende for regeringen, fordi det er vaesentligt billigere end det tilsvarende amerikanske og muligvis også kan leveres hurtigere.
Men her er det SF og De Radikale, der har svaert ved at vaere med. Det skyldes partiernes modstand mod den måde, hvorpå Israel har svaret igen på terrorangrebet fra Hamas 7. oktober sidste år. Det har kostet alt for mange civile palaestinensere livet, mener de. I den situation vil det vaere endog meget svaert at saelge en aftale til SF’s eller det radikale bagland, som sender et stort milliardbeløb fra Danmark lige ind i hjertet af den israelske forsvarsindustri.
De to partier vaelter naturligvis heller ikke flertallet i Folketinget, men hvis regeringen peger på det israelske tilbud, kan det i yderste konsekvens betyde, at SF og R må stå uden for den naeste delaftale i forsvarsforliget.
Flere penge!
Den største og mest alvorlige spraekke har imidlertid åbenbaret sig inde midt i SVM-regeringen selv og varsler et langt større slagsmål i fremtiden, end spørgsmål om vaernepligt og israelske våben gør.
Det drejer sig om, hvorvidt forsvarsudgifterne skal forhøjes permanent eller ej, og hvordan der i givet fald skal betales for det.
De ekstra penge, regeringen netop har afsat, er således kun en midlertidig ekstrainvestering i de førstkommende år for hurtigere at få Forsvaret op på det nødvendige niveau. Midlertidigheden gør, at den forholdsvist problemfrit kan finansieres, ved at staten låner lidt flere penge i de kommende år.
Men mere og mere tyder på, at det kan blive nødvendigt at forhøje forsvarsudgifterne permanent til mere end de 2 pct. af bnp. Det taler flere og flere af de andre Nato-lande åbent om, og tanken ligger også saerligt statsminister Mette Frederiksen (S) naer.
På pressemødet onsdag sagde hun, at hun »personligt« tror, at vi kommer til at »bruge endnu flere penge på forsvar«.
Men sagen er, at sådan en beslutning ikke uden videre kan finansieres via nye lån. Råderummet er ved at vaere brugt, så hvis forsvarsprocenten skal op, så er det nødvendigt at gennemføre enten økonomiske reformer, offentlige besparelser – eller skatteforhøjelser.
Spørgsmålet har vaeret vendt internt i regeringen, men her har man ikke kunnet nå til nogen enighed om, hvad der bør gøres på langt sigt.
Socialdemokratiet er ikke afvisende over for en skatteforhøjelse, men den blev i sidste uge skudt hårdt ned af både udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) og forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V), som ovenikøbet også afviste store offentlige besparelser.
Svaer beslutning udskudt
De afvisninger kan dog vise sig at få en kort levetid. Det korte af det lange er nemlig, at regeringen med sin midlertidige pengeindsprøjtning i Forsvaret kun har udskudt den ubehagelige og svaere beslutning om, hvordan en langsigtet løsning skal se ud. Men udviklingen i den internationale sikkerhedspolitik går ekstremt hurtigt i øjeblikket, og nye krav fra Nato kan dukke op, hurtigere end man aner.
»Vi kommer ikke til at få råd til alt det, vi vil i fremtiden,« advarede Mette Frederiksen onsdag.
På det sociale medie X, det tidligere Twitter, skrev professor og forsker i international politik Mikkel Vedby Rasmussen samtidig: »Forudsigelse: Målet for forsvarsbudgettet bliver højere end 2,4 pct. af bnp inden for seks måneder.«
Forsvarspolitikken har de seneste to år vaeret praeget af en sjaelden grad af enighed på Christiansborg.