Regeringen vil aendre kvinders ret til pligt, men to blå partier kan stille sig i vejen
Regeringen er klar med et vidtraekkende forslag, som der er flertal for i Folketinget. Nu er øjnene rettet mod to blå partiledere, som kan skabe problemer, hvis de holder sammen.
Det var ikke til at misforstå.
Både Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne fastslog, at de gerne ville udvide vaernepligten, så den også gaelder for kvinder.
»Der skal ikke herske nogen tvivl om, at i Socialdemokratiet går vi ind for, at vaernepligten også skal omfatte kvinder,« sagde Socialdemokratiets politiske ordfører, Christian Rabjerg Madsen, til DR i januar 2023.
»Selvfølgelig,« supplerede Moderaternes politiske ordfører, Monika Rubin, over for Ritzau.
»Videre,« lød kommandoen op til folketingsvalget fra V-formand Jakob EllemannJensen, da TV 2 spurgte ham om vaernepligt til kvinder i 2022.
Nu er regeringen klar til at gøre det.
Det står klart, efter SVM-regeringen har fremlagt sit udspil til en ny vaernepligt.
Her er planen, at: flere skal aftjene vaernepligt, ■ fremover ca. 5.000 om året ift. 4.700 sidste år.
vaernepligten skal forlaenges ■ til normalt 11 måneder frem for typisk fire måneder i dag.
maend og kvinder skal ligestilles ■ helt, så kvinder også omfattes af vaernepligten.
»Regeringen foreslår, at vi udvider vaernepligten, gør ansvaret større, og opgaverne flere,« siger statsminister Mette Frederiksen på et pressemøde i Statsministeriet:
»Og vi foreslår en fuld ligestilling mellem kønnene.«
Ind med tvang
I dag bliver alle maend automatisk indkaldt til Forsvarets dag – det, der engang hed session – når de fylder 18 år. Hvis ikke de møder op, kan det udløse bøde eller faengsel. I sidste ende bliver man hentet af politiet.
Fremover skal det også gaelde for kvinder.
På Forsvarets dag traekkes et nummer, som kan tvinge unge til at aftjene vaernepligt. Den varer i dag typisk fire måneder på en kaserne, hvor man laerer de mest basale faerdigheder som soldat.
Kvinder har i dag vaerneret, men ikke vaernepligt. Det betyder, at de kan melde sig frivilligt. Det betyder også, at de kan stoppe, før uddannelsen er faerdig. Det kan maend som udgangspunkt ikke pga. vaernepligten, som udspringer af selveste grundloven.
De seneste år har det stort set ikke vaeret nødvendigt at tvinge nogen i trøjen, fordi så mange har meldt sig frivilligt.
En stigende andel af de vaernepligtige er kvinder. Fra 7 pct. i 2007 til 27 pct. i 2022 ifølge Forsvarets egne tal.
Ifølge forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) er planen at lovgive om vaernepligt for kvinder i 2025, så det kan traede i kraft i 2026, hvor både maend og kvinder altså skal stille til Forsvarets dag.
»Jeg anser det ikke som helt sandsynligt, at alle melder sig frivilligt som i dag. Med en laengere vaernepligt vil der nok vaere nogle, som bliver tvunget ind,« siger Troels Lund Poulsen:
»Så vil der vaere en lodtraekning – og det bliver så for både kvinder og maend.«
I den nye vaernepligt vil uddannelsen vare fem måneder. I de efterfølgende seks måneder vil de vaernepligtige blive anvendt i operativ tjeneste – f.eks. ift. opbygningen af en ny brigade og det nye luftforsvar, som også er en del af de kommende års oprustning.
Blå stopklodser
Siden Ruslands invasion i Ukraine har der vaeret et tiltagende politisk pres for at optage flere vaernepligtige end i dag og altså at udvide pligten til at omfatte kvinder.
Også De Konservative, De Radikale, SF, Dansk Folkeparti, Alternativet og Enhedslisten har støttet vaernepligt til kvinder. Sammen med S, V og M har de ni partier i alt et massivt flertal i Folketinget på 139 mandater.
I øjeblikket styres dansk forsvarspolitik imidlertid af et politisk forlig, hvor Danmarksdemokraterne og Liberal Alliance også er med. Det er vigtigt for at forstå det politiske forløb, som nu går i gang.
Partiet med Inger Støjberg (DD) i spidsen er nemlig meget imod vaernepligt til kvinder specifikt. Ifølge formanden fordi der ikke er behov for kvindelige vaernepligtige, fordi mange kvinder falder fra, og fordi der er »fysiologiske forskelle« mellem maend og kvinder, som hun sagde til TV 2.
Alex Vanopslagh (LA) og co. er imod vaernepligt generelt, fordi den er baseret på tvang frem for frivillighed.
Forsvarsforliget er skruet sådan sammen, at to partier kan blokere for beslutninger, som alle de andre er enige om. Af den grund kan Støjberg og Vanopslagh altså i princippet bremse en aftale om kvindelig vaernepligt, også selvom der er et stort flertal i Folketinget for at gøre det.
»Vi går slet ikke ind for vaernepligt, og derfor går vi heller ikke ind for kvindelig vaernepligt. Vi vil gerne sikre mest mulig frivillighed for de unge mennesker ift. deres indgang, uddannelse og karriere i Forsvaret,« siger Carsten Bach, forsvarsordfører for Liberal Alliance.
Vil I bruge jeres magt til at blokere for kvindelig vaernepligt sammen med Danmarksdemokraterne?
»Det tager vi i forhandlingerne.«
Jyllands-Posten har spurgt Inger Støjberg, om hun vil blokere for beslutningen sammen med LA, men hun har ikke svaret.
Hvis de to partier holder fast i deres modstand, kan regeringen vaelge at opsige forsvarsforliget og få den kvindelige vaernepligt aftalt i en ny forligskreds. I så fald betyder de uformelle spilleregler på Christiansborg, at den kvindelige vaernepligt først kan traede i kraft efter et folketingsvalg.
Forsvarsminister Troels Lund Poulsen blev under pressemødet i Statsministeriet spurgt, hvad det betyder for de politiske forhandlinger, at to partier fra forligskredsen er imod kvindelig vaernepligt.
»Vi må se, om folk mener det samme, når vi diskuterer det i forhandlingsrummet. Det er set før, at nogle har sagt en ting i forhandlingsrummet og noget andet, når man snakker med journalister,« svarede han.
Enhver våbenfør mand er forpligtiget til med sin person at bidrage til faedrelandets forsvar efter de naermere bestemmelser, som loven foreskriver. GRUNDLOVEN, PARAGRAF 81