Nato viser muskler i det iskolde nord
Nato rykker taet på Rusland i den største øvelse siden Den Kolde Krig med 90.000 mand. Øvelsen har efter Ruslands invasion af Ukraine fået et realistisk skaer og samler for første gang hele Norden under Nato-flaget.
Kampvognen hedder Fenris. Den nordiske ulv, som glammer, når Ragnarok er naer. Lastet med snesko og en deling soldater, som fører sig frem under mottoet: ”Ulven viser vejen”, gøres der klar til kamp om Gievdnegouika-broen på hovedvej 92 i det nordligste Norge.
På ottendedagen af Natos storstilede øvelse Nordic Response, som udspiller sig nord for polarcirklen og involverer mere end 20.000 soldater fra 13 Nato-lande, ser de hvidcamouflerede soldater forbløffende upåvirkede ud trods mange naetter i kolde telte.
Termometeret står på minus otte, mildt for årstiden i et område, hvor temperaturen let sniger sig ned på tocifrede minusgrader. Kunsten er ikke alene at kaempe mod kulden, det er også at kaempe med den, og den hverken kan eller skal slå ulvens venner ud:
»Kulden skal vendes til at blive vores fordel,« fastslår oberst Jørn Qviller.
Han er chef for Finnmark Landforsvar, kender både området og til kulden, og han er en mand, der går stålsat til den opgave, som ulvene har fået i årets øvelse: at spille fjenden.
»De blå må ikke komme over broen. Vi spraenger den i luften,« siger Qviller, som har udkommanderet andre soldater til at ligge på vagt og skue ud over det snedaekkede landskab, hvor et par birketraeer stikker toppen op fra den dybe sne.
Sammen med soldater fra Frankrig og Italien skal de foregive det, som de hele handler om: et russisk angreb på Norden.
Jørn Qviller er ligesom Norges haerchef, generalmajor Lars Lervik, en garvet polarkaemper, som kan se tilbage på adskillige naetter under nordlyset i dyb sne under øvelserne i arktisk krigsføring.
Dengang hed øvelsen Cold Response og handlede mest om kulde. Det nye navn Nordic Response signalerer på mange måder, at Nato står i en ny tid og en ny sikkerhedspolitisk situation med et mere aggressivt Rusland som nabo.
Militaerøvelsen i år indgår i Steadfast Defender, som er Natos største øvelse siden Den Kolde Krig, og som omfatter 90.000 soldater fra alliancens 32 medlemslande.
Både de nyeste forsvarsplaner og Natos kommandostruktur skal testes i en øvelse, som har fået Rusland til at bruge ord som offensiv og provokerende.
Lars Lervik, i dagens anledning udstyret med livvagter, som følger haerchefen, er på visit langs stillingerne i det norske øvelsesområde fra Alta til Kautokeino, og han forklarer, at lokalt har øvelsen også det formål at teste samarbejdet med Finland, som kom med i Nato i 2023, og Sverige, som midt under øvelsen omsider kunne hejse Nato-flaget.
Tidligere udspandt Cold Response sig laengere vestpå omkring Tromsø, nu er man rykket taettere på Rusland:
»Den store forskel er den sikkerhedspolitiske situation, men for den enkelte soldat er det, som det plejer. Det handler om at kunne overleve og operere under ekstreme forhold. Det har vaeret gennemgående i alle årene,« siger haerchefen, som besøger en stilling på en dybfrossen golfbane naer Alta.
Rusland er informeret om, at øvelsen finder sted, og på spørgsmålet om, hvorvidt Rusland følger med eller ligefrem forsøger at jamme signaler eller på anden måde destruere øvelsen, lyder svaret fra Lars Lervik:
»Vi maerker øget interesse, men ikke mere end forventet.«
Bling, du er død
En hurtig metode til at få et naesten komplet overblik kunne vaere at få adgang til de computere, som befinder sig i en container på en parkeringsplads i Alta.
Her kan generalløjtnant Eriksen zoome helt ind på den enkelte soldat takket vaeret et avanceret Saab-system, som også testes på årets øvelse.
Soldaterne har en gps i vesten, og fra den lille lune container kan Eriksen og hans stab holde øje med 3.500 soldater på samme tid.
Ude på slagmarken skal de spidse ørene, for det er fra selvsamme vest, at en computerstemme meddeler, om de er truffet. »Bling, you are killed.«
Beskeden om, at man er faldet i kamp, behøver ikke at få fatale konsekvenser. Nøjagtig som i den nordiske mytologis Valhalla, hvor de brage krigere kaempede dagen lang, rejser de faldne sig og er klar til kamp igen. Det er trods alt kun en øvelse.
Generalløjtnanten forklarer, at det afhaenger lidt af situationen, om de nulstilles eller helt udgår af kampen. Men nok så vigtigt: Systemet gør også, at enhver diskussion om, hvem der måtte vaere truffet hvor og hvordan, er ophørt.
Saab-systemet er slagmarkens svar på fodboldens VAR. Data lagres, og hele filmen kan gennemspilles i slowmotion, foruden det efter øvelsen kan bruges til at analysere hele slaget.
»Selvfølgelig kan man snyde,« erkender generalløjtnant Eriksen, som dog er fortrøstningsfuld for så vidt angår systemets pålidelighed.
»Erfaringen viser, at de, der overlever i øvelsen, også ville overleve, hvis det var virkelighed, og er du død, ja, så er du død,« siger han og tilføjer, at cost benefit-analyser er nået frem til, at Nato kan spare 17 dyre øvelser takket vaere teknologien.
Hejste Nato-flaget i skoven
Solen titter frem fra skyerne og sender for en stund en stråle varme ned mod den mark, hvor finske, norske og svenske soldater mødes for at markere den nordiske forbrødring i Nato. I mandags trådte Sverige efter måneder på pinebaenken ind i Nato. Det fejrede den svenske major Erik Näslund sammen med sin gruppe i en kold norsk skov ved at folde Nato-flaget ud.
»Når vi kommer hjem, skal der vaere rigtig fest,« siger Näslund fra sin kampvogn, hvor det blå-gule svenske flag blafrer i den lette vind, der stryger over pladsen.
Han er som også de finske soldater under amerikansk ledelse, og det er nyt både for svenskerne og finnerne.
»Det er første gang, at Finland er med som Nato-medlem,« siger generalmajor Jukka Jokinen fra Finland.
Ifølge den finske avis Hufstadsbladet er også den finske praesident, Alexander Stubbs, søn at finde blandt de finske tropper.
Sammen med Norges statsminister, Jonas Gahr Støre, besøgte Finlands praesident i sidste uge øvelsen.
Historisk
Og da de finsk-svenske tropper og deres Leopard-kampvogne for første gang rullede over Norges graense til Finland ved Kivilompolo for at leve op til Natos musketered om, at et angreb på et land er et angreb på alle og befri Finnmarken, blev det markeret af både forsvarsministrene fra Finland, Norge, Sverige og det lokale dagblad Altaposten:
»Dagen i dag er virkelig historisk,« sagde Sveriges forsvarsminister, Pål Johnson, til avisen.
»En stor oplevelse og meget symbolsk,« lød det fra Norges forsvarsminister, Bjørn Arild Gram.
Danmark var ikke til stede ved den historiske begivenhed, men er repraesenteret i Nordic Response bl.a. med fregatten ”Niels Juel” og stabsofficerer. Tidligere på øvelsen fik også jaegerne traenet deres arktiske faerdigheder.
Festen ved graensen varede ikke laenge. Og de soldater, der blev sendt ind, måtte give afkald på den bekvemmelighed, som Finland stillede til rådighed for traette soldater: en midlertid sovesal i Enontekio Lufthavn, hvor feltsenge og liggeunderslag blev slået ud under et praegtigt julelandskab med rensdyr, nisser og glitrende juletraeer. Inde i Norge ventede fjenden. Ulvene fra Finnmark stod sammen med de franske og italienske soldater klar til kamp. Og både ”den røde haer” og Natos blå soldater har ifølge Jukka Jokinen stort manøvrerum til at faegte sig frem.
Han kalder øvelsen ekstrem realistisk og fremhaever, at selv om det hele foregår efter en overordnet drejebog, så er der også stor frihed til at improvisere i felten.
I planen for Nordic Response udpensles kun de overordnede linjer. Lokalt, som på den lille rasteplads naer Gievdnegouika-broen, er det mand mod mand.
»Lokalt er der fri leg. Vinderen er vinderen,« siger generalløjtnant Eriksen, som tilføjer, at taktisk set vil det vaere en fordel, hvis fjenden, den røde haer, vinder, for det vil Nato i virkeligheden laere mest af.
Jyllands-Posten var inviteret med på Nordic Response-øvelsen af USA’s repraesentation ved Nato.