Tør øjnene, landmaend
Peter la Cour opfordrer i JP 12/3 Venstre-vaelgere til at gøre oprør.
De skal åbenbart flytte deres stemmer til partier, som ikke vil, at landbruget skal bidrage positivt til danskernes kamp for bedre klima og miljø.
Peter la Cour er kørt helt af sporet og har ikke forstået opgaven. Sparrer-udvalget beskriver ene og alene, hvad en CO2-afgift vil betyde for landbruget. En CO2-afgift betyder ganske rigtig nedgang i beskaeftigelsen i landbrugsindustrien. En nedgang, som for øvrigt er foregået kontinuerligt over de seneste 75 år. Peter la Cour overser imidlertid, at en CO2-afgift ikke skal stå alene. Afgiften skal suppleres af en strukturomlaegning af landbrugsindustrien. Landbrugsindustrien skal ikke laengere havde lov til at sprøjte pesticider ud over markerne, og de skal ikke forurene grundvandet.
De skal ikke haelde kvaelstof ud i vores vandløb, fjorde og kyster. De skal ikke nedbryde jordens muld, og de skal ikke laengere have lov til at begraense naturens biodiversitet.
Det er ikke kun CO2-forureningen, vi skal bekaempe. Vi skal kaempe for vores livsgrundlag og børnenes fremtid.
Den nødvendige strukturreform skal begraense antal af grise og køer. Der skal dyrkes planter til mennesker og ikke til dyr. Vi skal have et regenerativt landbrug, som forbedrer mulden og lagrer CO2 og giver bedre forhold for dyr, insekter, planter og mennesker. Dette vil kraeve langt mere arbejdskraft, end der er i landbruget i dag.
Når strukturomlaegningen er gennemført, vil der vaere langt flere beskaeftiget i og omkring landbruget. Affolkningen i landdistrikterne vil vendes til fremgang, for folk vil jo gerne bo i landområder uden endeløse marker med monokultur og gyllestank. Landbruget skal udvikles og ikke afvikles.