Pressen har absolut intet at selvransage

Til den konservative formand Søren Pape Poulsens bisaettelse talte biskop i Viborg Stift, Henrik Stubkjaer, om, at det måske var tid til selvransagelse hos pressen.

Det skulle tolkes som en hentydning til den hårde behandling, Søren Pape Poulsen fik i 2022, da han stillede op som statsministerkandidat.

Men nu er der ingen, der praecist kan sige, hvorfor Søren Pape Poulsen fik hjerneblødningen. Ingen ved, om han ville have fået den, selvom han havde levet et helt andet liv, for eksempel som buschauffør i Viborg.

I forhold til pressens behandling, nyligt afdød eller ej, tacklede Søren Pape Poulsen og hans team alle skandalesagerne på en så tåkrummende og amatøragtig måde, at det kunne have vaeret handlingen i et afsnit af tv-serien ”Klovn”. Alle historierne om hans eksmand, hans officielle møder som minister på private ferier, hvor hans venner også deltog.

Og sidst, men ikke mindst, da han kaldte Grønland for »Afrika på is«.

Potentielle ledere i vores land bør udvise en vis etik og høj moral. Det er spillets regler.

Så når en mand i Søren Pape Poulsens position negligerer og bortforklarer sine skandaler, så begynder pressen at lugte blod. Og det er den frie presses pligt. Søren Pape Poulsen var ikke bare en almindelig mand eller et menigt medlem af et bonderøvsbyråd – han var statsministerkandidat.

Den danske presse har derfor absolut intet at selvransage. Tvaertimod bør den fortsaette med at holde fast i sin kritiske tilgang i fremtiden, selvom en stor mand desvaerre døde alt for tidligt.