»Det er nok noget af det mest komplekse, jeg har siddet med i den tid, jeg har vaeret aktiv i erhvervslivet«
Det er uklogt at holde fast i målsaetningen om at udfase alle danske gasfyr i 2035, lyder det fra den nationale energikrisestab, der torsdag afleverer 10 anbefalinger til regeringen.
Den sorte stumtjener foran mødelokale 1 i Klimaministeriet er kommet til at spille en central rolle i kampen mod danskernes gasfyr.
Under det allerførste møde i den nationale energikrisestab Nekst, som regeringen sidste år nedsatte for at få gassen ud af 300.000 danske hjem, forlod den tidligere Cowi-topchef og DI-formand Lars-Peter Søbye nemlig lokalet for at komme tilbage med den sorte stumtjener.
»Jeg gjorde det meget klart for alle i lokalet, at det var tid til at haenge ”plejer” og ”kaepheste” på stumtjeneren. Og jeg har ikke haft brug for at hente den siden,« siger Lars-Peter Søbye.
I foråret 2023 blev han udpeget som formand for arbejdsgruppen. Resten af gruppen består af branchefolk med alle mulige saerinteresser, og Lars-Peter Søbye vidste fra begyndelsen, at hans vigtigste opgave var at få medlemmerne til at se ud over deres egne kaepheste og arbejde for en faelles løsning.
Forsvarlig opskrift
Det er udgangspunktet for de 10 anbefalinger, som Nekstarbejdsgruppen torsdag afleverer til klimaminister Lars Aagaard (M).
Og ifølge Lars-Peter Søbye er det lykkedes at finde en opskrift på, hvordan man på den mest forsvarlige måde får bugt med gasforbruget i de danske husholdninger.
»Det er nok noget af det mest komplekse, jeg har siddet med i den tid, jeg har vaeret aktiv i erhvervslivet,« siger han og forklarer, at opgaven er at få kommuner, fjernvarmeselskaber, gasdistributører, entreprenører, styrelser, regeringen og mange andre til at gå i samme takt.
»Det er så komplekst, fordi der er så mange parter i spil. Vi lykkes kun, hvis vi kan gøre det her til en holdsport,« siger Lars-Peter Søbye.
Den overordnede opgave har vaeret at finde en vej til at få udfaset alle gasfyr i danske husholdninger senest i 2035. Men ifølge Lars-Peter Søbye er det en målsaetning, som politikerne gør klogt i at opgive allerede nu.
»Man kan godt gå i nul i 2035, hvis man ønsker det. Men vi synes ikke, at det er klogt. Omkostningen ved at gå i nul er for stor, og man kommer til at pålaegge nogle forbrugere en kaempe omkostning, hvis de ligger i nogle områder, hvor det er svaert at konvertere til andre løsninger,« siger Lars-Peter Søbye.
Han laegger stor vaegt på, at Danmarks gasforbrug alene vil bestå af biogas efter 2030. Derfor er der ikke nogen klimagevinst ved at tvinge den sidste restgruppe i udkantsområderne til at skifte gasfyret ud med varmepumper.
Lars-Peter Søbye afviser, at det er udtryk for, at arbejdsgruppen skruer ned for klimaambitionerne. For ham handler det om at taenke sig om og udvise samfundssind, så man ikke bare tromler ind over danske boligejere, der står i en saerlig sårbar situation.
»Du får meget mere CO2reduktion
for pengene, hvis man har en lidt mere fleksibel tilgang til det,« siger han.
De allervigtigste anbefalinger handler ifølge ham om at give danskerne klar besked om udsigterne til, at de kan skifte gasfyret ud med en fjernvarmeløsning. Det gaelder både fjernvarmeselskaberne og kommunerne, der skal vaere langt skarpere med konkrete kundetilbud og mere praecise planer for udbygningen af fjernvarme.
Fjernvarme i det fjerne
Lige nu er 122.000 husstande havnet i en situation, hvor de har fået besked om, at der er en fjernvarmeløsning på vej, men de ved ikke hvornår eller til hvilken pris. Det betyder, at de ikke kan få støtte til en varmepumpe, men de har heller ingen vished for, hvornår de kan få fjernvarme.
Klimaministeren takker for anbefalingerne, der ifølge ham er udtryk for, at det kraever en stor indsats på tvaers af mange forskellige aktører, hvis man skal af med gassen i de danske hjem.
Han lover, at han vil følge op på, om anbefalingerne bliver fulgt af de forskellige aktører. Og han vil selv tage hånd om de anbefalinger, der handler om flere tilskudsmidler og aendringer af lovgivningen.
I forhold til at slaekke på målsaetningerne for 2028 og 2035 er det noget, ministeren vil analysere naermere. Men han vil ikke afvise, at han vil skrue ned for ambitionerne.
»Jeg synes, at man skal holde fast i den strategiske ambition, men jeg tror, at man skal lade vaere med at opfatte det som noget, der er urokkeligt. Nogle gange kan det vaere godt at nå 95 pct. af et mål,« siger Lars Aagaard.