Japan undgår recessionen – så hvornår slutter den ultraløse pengepolitik?
Japan undgik lige praecis en recession, viser nyligt reviderede nøgletal. Nu vender alle blikket mod nationalbanken. For de fleste af bankens kriterier for en ny pengepolitik er efterhånden på plads.
Japan undgik med nød og naeppe at gå i recession ifølge de seneste tal fra landets premierministerkontor.
Det er gode nyheder for Japan. Nu venter alle på, om det også betyder, at landets nationalbank endelig gør op med landets ultraløse pengepolitik og negative renter. Den slags har der vaeret spået om i årevis – men uden at det er sket.
I hvert fald ikke endnu. Denne gang kan det vaere anderledes. For det første er der vedholdne rygter i japanske medier, baseret på kilder i nationalbanken, om et kommende opgør med den løse pengepolitik – måske endda i denne måned, hvor banken afholder en raekke møder om emnet.
For det andet er Japans økonomi i langsom bedring efter covid-19. For det tredje ligger landets inflation fortsat på mellem 2 og 3 pct. Disse punkter er en nødvendighed, har nationalbanken udtalt, før rentepolitikken kan aendres.
Skuden er vendt
Desvaerre mangler den sidste brik i bankens rentepolitiske puslespil: lønstigninger. Men de er måske også på vej – isaer hvis økonomien virkelig er i bedring. Hvilket den seneste kvartalsrevision ser ud til at understrege.
Ifølge premierministerkontoret voksede Japan med 0,4 pct. i fjerde kvartal af 2023 målt i forhold til samme kvartal året før. Det er en revision af den tidligere nøgletalsrapport, der viste et fald på -0,4 pct. Samtidig skrumpede Japans økonomi med -3,3 pct. i tredje kvartal af 2023 – temmelig dårlige nyheder, da en recession ofte defineres som to kvartaler med negativ vaekst i traek.
Men sådan gik det alligevel ikke.
Det er ikke første gang, Japans kvartalstal bliver revideret på denne måde, men det er sjaeldent, at det kan få helt så dramatisk en effekt. Desvaerre holder de gode nyheder også op der.
Den reviderede kvartalsvaekst blev trukket op af det private erhvervs kapitalinvestering. Den voksede ifølge de reviderede tal med 2,0 pct. i fjerde kvartal, igen målt i forhold til samme kvartal året før. Den oprindelige rapport viste derimod et fald på -0,1 pct. Men japanernes privatforbrug faldt med -0,3 pct. ifølge de nye tal. Den gamle rapport viste et fald på -0,2 pct.
Lønstigninger sakker bagud
Det er tredje kvartal i traek, at forbruget falder. Selv hvis økonomien, generelt set, undgik en recession, er det private forbrug modsat midt i sin egen af slagsen.
Det er ikke gode nyheder for hverken forbrugeren, økonomien eller nationalbankens rentepolitik. Størstedelen af Japans inflation kommer nemlig af stigende priser på energi og importvarer og ikke fra japanernes voksende forbrug – det så banken ellers helst var tilfaeldet, hvis en renteaendring skal komme på tale.
Samtidig lader lønstigningerne stadig vente på sig. Japans største fagforeninger meldte ganske vist om gode nyheder efter deres årlige forhandlingsrunde med landets toperhverv – denne finder normalt sted i begyndelsen af marts – men alle statistikker viser stadig, at det ikke er nok til at veje op for inflationspresset.
Det er usikkert, praecis hvordan nationalbanken vil vaegte de forskellige statistikker. Og analytikere er før blevet gjort til skamme efter at have proklameret et snarligt farvel til den ultraløse pengepolitik.
Uanset hvad bliver der naeppe tale om et massivt kursskifte. Ifølge samme kilder til medierne vil nationalbanken kun langsomt aendre kurs, selv hvis den bestemmer sig for, at den rødglødende pengepresses tid nu er forbi.
Det er ikke første gang, Japans kvartalstal bliver revideret på denne måde, men det er sjaeldent, at det kan få helt så dramatisk en effekt.