Flertalsregeringen – magt eller afmagt?
SVM-regeringen kompenserer for manglende handlekraft med tårnhøje ambitioner. Det gaelder for så forskellige sager som forsvaret og en CO2-afgift på landbruget. Vaelgerne siver, og et nyt jordskredsvalg truer.
Danmark fik i december 2022 noget så sjaeldent som en flertalsregering. Ved voksenbordet kan der nu tages store, og upopulaere, beslutninger. Det startede med et opgør med store bededag. Det imponerede ikke vaelgerne, og Mette Frederiksen og Lars Løkke har siden måttet geare ned.
I marts 2022 indgik S-regeringen og en bred kreds af partier et nationalt kompromis om sikkerhedspolitikken.
Nu skulle 2 pct. af bnp til forsvaret tages bogstaveligt. Inden udgangen af 2033 altså. I juni 2023 indgik regeringen og partierne et nyt forsvarsforlig, ”Vilje og evne til at tage ansvar”. Nu skal 2 pct.-målsaetningen vaere opfyldt senest i 2030. Aftalen indeholder i øvrigt investeringer på 155 mia. kr. i forsvaret.
Men penge er ikke alt – penge er ikke nok. Der skal krudt og kugler til. Allerede i februar 2022, da Putin gik ind i Ukraine, kunne man i forsvaret se bunden af ammunitionslagrene; soldaterne måtte traene uden ammunition. Noget måtte ske. Hurtigt.
staten ”Krudten” i Frederikshavn. Tre dage før krigen i Ukraine brød ud, havde fire lokale patrioter for 3,9 mio. kr. erhvervet den gamle ammunitionsfabrik fra den tidligere ejer, spanske Expal. Da staten i 2023 skulle købe, var prisen 19,6 mio. kr. Det er ikke blot i Ukraine, at pengene bliver vaek. Fabrikken forventes at vaere klar til at gå i produktion i efteråret 2025. Vi må håbe, Putin kan holde sig i skindet så laenge. Oprustningen er i øvrigt blevet forsinket af, at der henne i pudsestuen er konstateret skimmel på vaeggene. Oh Danmark.
Og sådan er det gået med mange at de store, strukturelle udfordringer, som SVM-regeringen netop skulle vaere svaret på. Hellere end at tage beslutninger, som er upopulaere blandt vaelgerne, sparker regeringen dåsen laengere ned ad vejen i det håb, at noget vil vise sig. F.eks. i form af en hockeystav. Det gode eksempel er indførelse af en CO2-afgift på landbruget.
I oktober købte S-regeringen nedsatte
så langt tilbage som i februar 2021 Ekspertgruppen for en Grøn Skattereform (Svarerudvalget), som skulle udarbejde forslag, der kan nedbringe udledningen af drivhusgasser. Efter et år aflagde udvalget en delrapport. Men den endelige rapport med bl.a. modeller for en CO2-afgift på landbruget kom så sent som i februar i år.
I mellemtiden havde SVMregeringen fundet syltekrukken frem. Nok indeholder regeringsgrundlaget »de mest ambitiøse klimamål for Danmark nogensinde«. Men i aftalen står rigtignok også, at regeringen vil nedsaette et partnerskab med deltagelse af landbruget og en masse andre, som inden udgangen af 2023 skal komme med oplaeg til en samlet visionsplan for dansk landbrug. Men regeringen ønskede, at ingenting skulle ske, og det gjorde der da heller ikke. Partnerskabet gik i sin mor igen.
Nu skal visionsplanen for landbruget udtaenkes ikke i et partnerskab, men i en trepart, der i januar påbegyndte forhandlingerne, som forventes afsluttet i juni. I år. Så har Venstre da fred for baglandet så laenge.
sker, slides der på tålmodigheden. På land og i by. Populisterne har kronede dage. Danmarksdemokraterne har for laengst overhalet Venstre indenom som partiet med mest halm i traeskoene. Fødevareministeren ser sig selv som hjaelperytter for Landbrug & Fødevarer
(L&F), en uhyre effektiv lobbyorganisation, der undertiden får os til at tro, at Danmark regeres fra Axelborg – ikke fra Christiansborg.
Alt imens ingenting
Jaevnligt mindes vi om, at traktorerne er klar til at rykke mod København. Retorikken, hos L&F’s viceformand og flere med ham, vaekker mindelser om bondetoget i 1935, om Bondepartiet og Landbrugernes Sammenslutning (LS), som under Besaettelsen kom i dårligt selskab. Må vi be’ om kammertonen.
Alt imens ingenting sker, slides der på tålmodigheden. På land og i by. Populisterne har kronede dage. JØRN ASTRUP HANSEN
vidner til voldsomme klimaforandringer. Uden for al rimelig tvivl er udledning af drivhusgasser staerkt medvirkende hertil. I et bekymrende antal drikkevandsboringer er der fundet rester af pesticider. Ved udvaskning af markerne udledes kvaelstof fra landbruget til søer, åer og fjorde, som dør af iltsvind. At aendre udviklingen kraever mere end en haendervridende miljøminister med ansigtet lagt i bedemandsfolder.
Mon ikke det med landbruget går som med Aalborg Portland? I 2018, laenge før S-regeringen i juni 2022 indgik aftale med ”gammelpartierne” og SF om en grøn skattereform, havde Mettenu-kommer-jeg-jo-fra-Aalborg-af-Frederiksen lovet
»at haegte sig fast på Portland, før nogen får lov til at lukke det«. Aalborg Portland, der udleder vaesentligt mere drivhusgas end nogen anden dansk virksomhed, skal betale 125 kr. for hvert ton udledt CO2. Standardtaksten efter Svarers forslag er 750 kr. Det er da en maengderabat, der vil noget.