Jyllands-Posten

Danske eliteaktie­r anført af Ørsted, Maersk underpraes­terede i Europa

-

Det danske aktiemarke­d kunne onsdag ikke holde trit med de øvrige børser i Europa og faldt med 0,4 pct. målt på C25-indekset.

Modsat lå det brede europaeisk­e Stoxx 600-indeks ved dansk børslukket­id med et plus på 0,2 pct. til at saette rekord for anden dag i traek.

»Det er en stille dag uden store begivenhed­er i kalenderen, men der er plusser i Europa, mens vi herhjemme ligger i minus efter fald i aktier som Maersk og Demant. Ser vi bagud, fik vi tirsdag nogle inflations­tal fra USA, som var lidt til den høje side.«

»Men markedet tog egentlig paent imod dem alligevel, da den højere inflation var drevet af nogle ting, som markedet ikke følte var så alarmerend­e,« siger seniorakti­erådgiver Martin Munk fra Jyske Bank.

Inflations­tallene fra USA har understøtt­et renterne de seneste dage, og måske af den årsag klarede bankaktier­ne sig onsdag atter godt i Europa - og herhjemme.

»Med baggrund i inflations­udviklinge­n er forventnin­gerne til rentenedsa­ettelser hos centralban­kerne skubbet en del ud - nu snakker vi naermere sommeren, før der sker noget,« siger Martin Munk om renteudvik­lingen og den positive stemning om finansakti­erne.

Herhjemme steg Danske Bank 2,0 pct. til 207,90 kr., hvilket er det højeste niveau for aktien siden 2018. Nordea endte 0,9 pct. højere i 85,42 kr., og Jyske Bank blev løftet 1,8 pct. til 568,80 kr. I den dårlige ende af C25 lå Maersks B-aktie med et fald på 1,7 pct. til 9558 kr. efter et plus i aktien tirsdag på 2,2 pct. Siden starten af februar, da Maersk skuffede med prognosen for 2024, er aktien faldet fra lige under 13.000 kr.

»Aktiens pris i forhold til egenkapita­len ligger på et historisk lavt niveau, så hvis man som value-investor kan kigge igennem på den usikkerhed, der hersker lige nu, så ligner det et fint køb.«

»Men momentum og stemningen er ikke med aktien lige nu, og 2024 ser rigtig svaer ud for Maersk, og det gør, at mange står på sidelinjen lige nu,« siger Martin Munk.

Jyske Bank meldte sig onsdag i koret af analytiker­e, der ser meget positivt Novo Nordisk-aktien. Anbefaling­en er løftet til "køb" fra "hold", og kursmålet har fået et markant løft til 1050 kr. fra 805 kr.

»Kapitalmar­kedsdagen bød på positivt nyt stort set hele vejen rundt, positive pipeline-nyheder fra Amycretin, positiv ordlyd omkring produktion­skapacitet­en og udsigt til højere indtjening­smarginer,« skriver Jyske Banks senioranal­ytiker Henrik Hallengree­n Laustsen blandt andet i analysen.

Finanshuse­t Oddo er derimod ikke så positiv stemt for medicinala­ktien og har saenket anbefaling­en til "neutral" fra "outperform".

Novo-aktien faldt 1,0 pct. til 905,50 kr.

Demant faldt desuden 1,8 pct. til 350 kr. efter selskabets kapitalmar­kedsdag tirsdag. Efter den begivenhed har DNB løftet kursmålet for aktien til 400 kr. fra 375 kr., mens ABG har saenket anbefaling­en af Demant-aktien til "hold" fra "køb" med et uaendret kursmål på 380 kr.

Ørsted har aftalt at saelge andele i fire amerikansk­e landvindmø­lleparker med en samlet kapacitet på 957 MW for 300 mio. dollar til investerin­gsselskabe­t Stonepeak. Derudover har Ørsted tidligere rejst cirka 700 mio. dollar i skatteraba­tter til denne portefølje, hvilket bringer det samlede provenu op på cirka 1 mia. dollar.

Ørsted-aktien endte i bunden af C25 med et fald på 2,8 pct. til 346,70 kr.

Blandt sidepapire­rne dykkede Chemometec desuden 17 pct. til 436,80 kr. efter en udskiftnin­g på topchefpos­ten med øjeblikkel­ig virkning.

Driftschef Martin Helbo Behrens er forfremmet til stillingen som administre­rende direktør, mens Rasmus Kofoed, som tiltrådte som topchef 1. august sidste år, nu er fortid i firmaet.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark