Aarhus er slet ikke er så laekker, som vi går og tror
Vi skal gøre mere for at tiltraekke arbejdskraft, for vi har hårdt brug for den – og det bliver vaerre endnu.
Har du nogensinde taenkt på, hvordan det vil vaere at flytte på plejehjem? Hvis du som mig er i 60’erne og føler dig både sund og aktiv, i hvert fald efter egen vurdering, går der forhåbentligt mange år, før en plejehjemsplads bliver aktuel. Men prøv et øjeblik at tage med ind i fremtiden, og forestil dig, hvordan det bliver, når vi om 20-30 år skal på plejehjem.
Måske kan vi kun komme i bad hver anden uge. Varm mad får vi kun hver anden dag. Måske er tv den eneste aktivitet, plejehjemmet kan tilbyde. Serviceniveauet er naermest ikke-eksisterende, for personale er der nemlig ikke meget af. Socialog sundhedsassistenter og -hjaelpere bliver en kaempe mangelvare, og et ophold på et plejehjem kan gå hen og blive sammenligneligt med 30 kvadratmeter opbevaringsløsning hos Boxit.
Økonomien i Danmark har det sikkert heller ikke for godt, for det private erhvervsliv er tvunget til at sende arbejdspladser ud af landet. Heller ikke her er der haender nok.
Det er selvfølgelig karikeret, men der er et stort men, som giver liv til scenariet. Faktisk viser analyser, at vi allerede i 2030 kommer til at mangle 40.000 varme haender, og hertil kommer 100.000 medarbejdere inden for den grønne omstilling. Så det er ikke kun serviceniveauet og sundhedssektoren, der efterlyser haender og hoveder. Vores konkurrencekraft i den private sektor kommer bestemt også under pres, hvis vi ikke skaffer de specialister, der er behov for.
at forudsige fremtiden, men det lyder ikke så tillokkende, vel?
Hver eneste kommune i Danmark står lige nu over for vigtige valg, når vi taler om arbejdskraft. Hvad kan vi gøre for at sikre, at der er haender nok i hård konkurrence med udlandet?
Heldigvis ser jeg en stigende forståelse for, at international arbejdskraft kan vaere en del af løsningen. Senest har vores udenrigsminister
Det er svaert
vaeret i Indien og indgået aftale om at lette adgangen til Danmark for indisk sundhedspersonale. Og lokalt er Aarhus Kommune i gang med at udarbejde et forslag til ny international strategi for tiltraekning og modtagelse af international arbejdskraft. Erhverv Aarhus er inviteret med i arbejdet, hvor vi med vores erfaring fra vores to indsatser, International Community og Headstart, bidrager med alt den viden og input, vi kan.
Det er nemlig ekstraordinaert vigtigt, at Aarhus Kommune kommer ind i kampen. International arbejdskraft udgør et kaempe potentiale. Men Aarhus halter bagud. Faktisk ligger vi under landsgennemsnittet, når vi snakker andel af internationale medarbejdere, med kun 9,7 pct. sammenlignet med 12,7 pct. på landsplan.
I dag arbejder omkring 23.700 internationale i Aarhus. Hvis vi skal op på landsgennemsnittet, mangler vi 7-10.000 internationale, og om få år vil det vaere 15.000 internationale, som vi mangler. Det bør vi kunne gøre bedre.
Hos internationale tilflyttere opleves byen desvaerre ikke så laekker, som vi selv går og tror. Aarhus Kommunes undersøgelse om tilflyttet international arbejdskraft, såkaldte expats, fra 2022 viser, at 30 pct. af de adspurgte expats oplever, at de mangler hjaelp til at falde til. Langt hovedparten oplyser desuden, at de slet ikke kender til kommunens, International Communitys og andre aktørers tilbud til dem.
Og det er aergerligt. For vores by har ualmindeligt meget at byde på. Men vi skal blive bedre til at fortaelle om det – og styrke de indsatser, vi ved, der virker.
Vi skal højne ambitionerne og styrke fortaellingen om alle de fordele, der er ved et arbejdsliv i Aarhus: God work-life-balance, naturoplevelser, charmerende byliv, kultur og et trygt velfaerdssamfund. Sådan bliver Aarhus et kraftcenter, der tiltraekker international arbejdskraft fra hele verden.
Dertil kommer nødvendigheden af at fortaelle om vores mange tilbud til tilflyttere: International Community og Headstart hos Erhverv Aarhus tilbyder f.eks. hjaelp til at blive en del af en forening, sociale arrangementer, blive tilknyttet et ”buddy-” og ambassadørprogram, kulturtraening, familiearrangementer og meget mere.
Både Erhverv Aarhus og Aarhus kommune må skal have mere fokus på den gode modtagelse. Ansatte både i den private og offentlige sektor skal kunne tale engelsk – og kommunikation både fra det offentlige, fra virksomheder og i byrummet skal i langt højere grad vaere på engelsk.
Da mine svigerforaeldre var på plejehjemmet OKCentret i Egå, havde de den mest fantastiske sosu-assistent fra Tyrkiet, Dondü, med tørklaede, varme haender og den kaerligste pleje. Hun fik dem til at grine og føle sig trygge. Jeg ser frem til, når min tid kommer, at møde kaerligt plejehjemspersonale fra alle verdensdele – bare de er der.
Vi har så meget at byde på i Aarhus – lad os sammen få det fortalt – og gøre endnu mere for at tiltraekke og modtage den nødvendige internationale arbejdskraft. Fra mig skal derfor lyde et stort:
Jeg ser frem til, når min tid kommer, at møde kaerligt plejehjemspersonale fra alle verdensdele – bare de er der.