I 2023 blev der indsamlet 741 ton skrald langs danske veje

Ifølge en undersøgelse fra Danmarks Naturfredningsforening er vejnettet det sted, hvor danskerne oplever allermest henkastet affald. Udviklingen gennem 10 år overrasker en ekspert.

Måske har du selv set nogen gøre det i trafikken: Vinduet bliver rullet ned, og ud af bilen ryger et cigaretskod eller en tom dåse.

I en undersøgelse, Danmarks Naturfredningsforening har lavet i samarbejde med Epinion, svarer 56 pct. af de adspurgte danskere, at de oplever de største maengder henkastet affald langs vejene.

Samtidig fremhaever foreningen, at Vejdirektoratet i 2022 fjernede 807 ton affald fra de danske veje. Men er vi egentlig blevet bedre til at holde vejsiden ren?

Vejdirektoratet forklarer, at maengden af affald langs statsvejene ikke har aendret sig saerligt de seneste 10 år.

»Når man kigger på de seneste 10 år, så har vi indsamlet og opsamlet stort set den samme maengde hvert år. Udsving i tallene skyldes sandsynligvis, at vores entreprenører opgør maengden af skrald på forskellig vis,« siger entrepriseleder hos Vejdirektoratet Charles Lykke Hansen.

Seniorforsker på Institut for Miljøvidenskab på Aarhus Universitet Anders Branth Pedersen er overrasket over, at tallet ikke er faldet i løbet af de seneste 10 år.

»I forbindelse med udrulningen af affaldssortering i Danmark og den stadigt større miljøbevidsthed, så virker det overraskende, at Vejdirektoratet har samlet stort set den samme maengde skrald ind hvert år de seneste 10 år. Det er selvfølgelig svaert at vurdere, om deres indsamling betyder, at danskerne smider den samme maengde langs de danske veje, da det også afhaenger af, om Vejdirektoratet har aendret arbejdstid brugt på indsamling. Det tyder dog på, at der fortsat ligger meget affald langs de danske veje,« siger han.

Svaert at håndhaeve

Anders Branth Pedersen forklarer samtidig, at der er en masse ting, man kan gøre for at få danskerne til at smide mindre affald langs det danske vejnet. For eksempel peger han på, at man kan straffe med bøder, som man gør nu, men det kan vaere svaert at håndhaeve for politiet.

Seniorforskeren peger også på, at man kan forsøge at motivere med økonomiske gevinster. Det har man for eksempel set i Aarhus Kommune, hvor der for nylig er indført pant på to-go kopper. Anders Branth Pedersen peger også på begrebet »nudging«, som i denne sammenhaeng daekker over, at man for eksempel forsøger at lokke folk hen til skraldespande ved at male fodtrin hen imod dem.

En sidste og vigtig ting, som Vejdirektoratet allerede har benyttet sig af, er kampagner, der skal få folk til at aendre adfaerd. Blandt andet har Vejdirektoratet haft en kampagne under navnet »Tak for ingenting... i vejkanten«.

Selvom Vejdirektoratet har samlet nogenlunde den samme maengde skrald op de seneste 10 år, så holder seniorforsker Anders Branth Pedersen fast i, at informationskampagner har en effekt.

»Kampagner er et af de vaerktøjer, man har til at få folk til at aendre adfaerd, men det er meget vanskeligt at vurdere effekten af informationskampagner direkte,« forklarer han.