Partier er kritiske over for indkøb af våbensystem fra Israel

Skal vi købe raketter fra et land, der ligger i krig i øjeblikket? Spørgsmålet splitter dem, der ellers er enige om at stå sammen om oprustningen af det danske forsvar. Minister er klar til at købe våben fra Israel.

Israel har tydeligvis brug for våbnene selv. Derfor får vi ikke de leveringer, som vi faktisk har bestilt. PIA OLSEN DYHR (SF), PARTIFORMAND

I sådan en situation skal man vaere meget påpasselig med at komme til at saelge og købe våben, som på nogen måde kan ses som at påvirke konflikten dernede. CHRISTIAN FRIIS BACH (R), FORSVARSORDFØRER

Derfor ser vi først og fremmest på, om det overhovedet kan lade sig gøre at skaffe de nyanskaffelser, der er brug for. MAI MERCADO (K), FORSVARSORDFØRER

En krig, der udspiller mere end 3.000 kilometer herfra, vikles nu ind i en stor beslutning, der skal traeffes i dansk politik.

Regeringen vil gerne købe et jordbaseret luftforsvar, dvs. raketter, der kan beskytte Danmark mod angreb ovenfra og nedskyde fremmede fly, droner eller missiler. Den laegger op til at bruge 19 mia. kr. over de naeste 10 år.

»Vi vil ikke laengere som land ligge i lae af andre,« sagde statsminister Mette Frederiksen (S) onsdag på et pressemøde om, at Danmark skal opruste hurtigere end planlagt. I det lys er luftforsvaret »helt afgørende«, tilføjede hun.

Et snigende politisk spørgsmål er imidlertid, hvilket luftforsvar Danmark skal anskaffe, og hvem vi skal købe det af. Det er her, at den verserende krig mellem Israel og Hamas i Gaza-striben rammer ind i dansk forsvarspolitik.

»Jeg er meget kritisk over for indkøb fra Israel,« siger SF-formand Pia Olsen Dyhr til Jyllands-Posten:

»Det giver sig selv pga. den krig, vi ser nu mod Gaza.«

På SF’s landsmøde i weekenden fastslog Pia Olsen

Dyhr, at Israel udøver en »alt, alt for brutal reaktion« i Gaza, hvor »det forståelige og begrundede ønske om at nedkaempe Hamas helt åbenlyst er gået alt for vidt og har ramt civile og uskyldige i flaeng.«

30.000 mod 1.200 draebte

FN’s generalsekretaer, António Guterres, begraed for nylig, at over 30.000 mennesker ifølge de Hamas-kontrollerede myndigheder er draebt under krigen, som Israel ivaerksatte som et modsvar på terrorangrebet den 7. oktober, hvor ca. 1.200 personer blev draebt.

Krigen i Gaza er imidlertid ikke den eneste grund til, at SF er imod at købe israelske våben. Pia Olsen Dyhr haefter sig ved, at de kanoner og raketkastere, som Danmark allerede har købt fra den israelske våbenproducent Elbit, er forsinkede.

»Israel har tydeligvis brug for våbnene selv. Derfor får vi ikke de leveringer, som vi faktisk har bestilt. Derfor tror jeg, at det vil vaere langt klogere, både forsyningsmaessigt og sikkerhedsmaessigt, at kigge til Europa og øge den europaeiske militaere kapacitet her, så vi faktisk selv kan levere,« siger hun.

SF-formanden foreslår at »kigge til norske og amerikanske systemer i stedet for«.

Betyder det, at SF ikke vil vaere med til at købe israelske våben?

»Jeg er i hvert fald meget kritisk over for det.«

Domstole undersøger

Også De Radikale er »meget, meget kritiske« over for at købe israelsk udstyr, siger forsvarsordfører Christian Friis Bach (R).

Han begrunder det med, at FN’s øverste domstol, Den Internationale Domstol (ICJ), er gået videre med en sag,

hvor Sydafrika har anklaget staten Israel for at begå folkedrab. Og at Den Internationale Staffedomstol (ICC), som kan retsforfølge individer, vil indlede en efterforskning af mulige krigsforbrydelser begået i palaestinensiske områder. Anklager, som Israel afviser.

»Der er nu en krig i IsraelGaza, som internationale domstole er i gang med at undersøge. I sådan en situation skal man vaere meget påpasselig med at komme til at saelge og købe våben, som på nogen måde kan ses som at påvirke konflikten dernede,« siger Christian Friis Bach.

Hvordan ville det kunne påvirke konflikten dernede, at Danmark køber israelske våben?

»Man kunne forestille sig, at der er dele, der bliver produceret i bosaettelser, eller at der kan vaere effekter ift. Elbits rolle i selve konflikten. Jeg siger bare, at man skal vaere ekstremt klar på, at man ikke kommer til at påvirke en meget alvorlig konflikt, hvor der er meget staerke indikationer på, at der sker overtraedelser af folkeretten. Det er vi nødt til at tage bestik af.«

Hvis de israelske systemer er hurtigst og billigst, vil I så alligevel købe andetsteds?

»Det må afhaenge af en meget grundig markedsundersøgelse, som vi vil insistere på. Den skal afdaekke alle leverandører, priser, teknik, tilgaengelighed, leveringstider og specifikationer, sådan så vi kun tyr til indkøb fra Israel, hvis der ikke er nogen alternativer overhovedet, der kan tilvejebringes til det danske forsvar.«

Et saerligt forlig

SF og De Radikale er en del af forsvarsforliget, en vidtraekkende politisk aftale, der styrer, hvordan forsvaret skal opruste i de kommende år.

Normalt er det sådan i et politisk forlig på Christiansborg, at alle partier skal vaere enige, før en beslutning kan gennemføres. Men ikke i dette tilfaelde.

Forsvarsforliget er underskrevet af 10 partier - alle undtagen Enhedslisten og Alternativet - og for at lave nye aftaler om indkøb af våben, kraever det ”kun”, at et flertal af partier og mandater siger ja. SF og De Radikale har altså ikke den saedvanlige vetoret, der kan bruges til at blokere for beslutninger. De kan højest protestere og stå uden for en ny aftale, hvis de øvrige partier ønsker at købe israelsk.

De Konservatives forsvarsordfører, Mai Mercado, konstaterer, at »det ikke er en stor bekymring for os at købe våben i Israel«.

»Om kort tid risikerer Europa at vaere presset ift. at få nyanskaffelser. Både fordi der er krig i Ukraine, og fordi mange lande omkring os opruster. Derfor ser vi først og fremmest på, om det overhovedet kan lade sig gøre at skaffe de nyanskaffelser, der er brug for. Det er vores største bekymring,« siger hun.

Liberal Alliance er på samme linje.

»Pris og leveringstid er det afgørende for os. Vi vil ikke afvise indkøb af israelsk producerede våben. Jeg kan ikke se den store risiko for, at det skulle påvirke konflikten,« siger forsvarsordfører Carsten Bach (LA).

Billigst og hurtigst

Det er uvist, hvilke våbenproducenter der kan levere et luftforsvar til Danmark bedst, billigst og hurtigst. Det afhaenger i høj grad af forhandlinger med de enkelte leverandører og lande og skal afdaekkes i en ventet undersøgelse af markedet.

Ifølge flere kilder er forventningen, at Israel vil kunne byde ind med den laveste pris og hurtigste levering.

Alternativerne, som der tales om, kommer fra USA, som råder over det såkaldte Patriot-system, og Norge, som står bag Nasams-systemet. Men begge siges altså at vaere både dyrere og laengere undervejs.

Mere konkret rettes øjnene mod det israelske våbensystem kaldet David’s Sling (oversat: Davids slynge, navngivet efter den gammeltestamentlige historie om David og Goliat).

Det har den fordel, som en kilde bemaerker, at det er »combat proven«, altså testet i rigtig kamp. David’s Sling bruges af Israel i den aktuelle konflikt med Hamas, skriver firmaet bag. Dertil kommer, at Finland som nyligt medlem af Nato for få måneder siden underskrev en aftale om at købe den israelske slynge til at forsvare sit luftrum.

Kan ikke doneres

Et argument imod at købe israelske våben - udover argumenterne fra SF og De Radikale - lyder, at de ikke kan doneres til Ukraine, hvis det måtte blive nødvendigt, fordi Israel ikke tillader at eksportere sine våben videre til andre lande.

Sporene skraemmer desuden fra den såkaldte Elbitsag, hvor Folketinget fik få timer til at godkende et køb af israelske kanoner som erstatning for hele det artilleri, som Danmark har doneret til Ukraine. Sidenhen viste det sig, at markedet ikke var undersøgt ordentligt, og at Folketinget fik forkerte informationer undervejs. Forsvarsministeriets departementschef blev fyret på den konto. Senest er det kommet frem i Altinget, at kanonerne fra den israelske våbenproducent Elbit leveres senere end lovet.

Forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) udtaler i en mail til Jyllands-Posten, at »jeg er positivt indstillet over for at købe og anskaffe materiel i alle lande, inklusiv Israel, så laenge landene ikke er omfattede af internationale sanktioner«.

Han fortsaetter:

»Når vi foretager indkøb af materiel, tages der fra FMI’s side (Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbstyrelse, red.) hensyn til både operative krav, pris, leveringstid og kvalitet – og en raekke andre krav om alt fra miljø, korruption til arbejdstager- og menneskerettigheder. Det vil vi også gøre fremover. Det danske forsvar råder i dag over flere systemer, der er produceret af israelske virksomheder, og jeg ser ikke noget til hinder for, at vi kan købe flere våben produceret i Israel.«

Pris og leveringstid er det afgørende for os. Vi vil ikke afvise indkøb af israelsk producerede våben. CARSTEN BACH (LA), FORSVARSORDFØRER