Moderaterne vil bruge borgerpligt for unge til at styrke beredskabet
Det danske beredskab haenger ikke sammen, og det skal de unge hjaelpe med at rette op på gennem en borgerpligt på f.eks. seks måneder, mener regeringspartiet Moderaterne. Der er liberal skepsis over tvangselementet.
Står det til Moderaterne, skal der føjes et nyt kapitel til danske unges liv:
En »borgerpligt«, hvor de hjaelper med at rette op på det danske beredskab, der er håbløst bagefter.
Udover at ruste landet bedre til kriser og katastrofer vil det også forbedre både de unges trivsel og sammenhaengskraften i landet.
Det siger Karin Liltorp, der er civilsamfundsordfører i Moderaterne, forud for partiets årsmøde lørdag.
De unge kan eksempelvis laere basale elektrikerfag, så de kan hjaelpe med at laegge kabler eller saette en nødgenerator til i lokalområdet, hvis strømmen går. Det kunne også vaere arbejde med cybersikkerhed, logistik eller samariteropgaver.
Alt sammen for at gøre Danmark mere robust.
»Beredskabet har selv naevnt, at der er enorme problemer. Det beredskab, som vi har, er tiltaenkt fredelige tider og ikke krisetider. På den her måde får man nogen, der kan støtte op, hvis uheldet er ude,« siger Karin Liltorp.
Udover at kunne hjaelpe under selve borgerpligten – der er en art vaernepligt for unge samfundsborgere – vil der med tiden skabes en stor maengde mennesker, der er klar til at tage ansvar i en krise:
»Mange af os er blevet totalt hjaelpeløse. Vi har det med at saette os tilbage og sige: ”Hvorfor kommer der ikke nogen for at hjaelpe os?” Så tanken om, at vi har en masse unge, der godt vil kunne hjaelpe i en krisesituation, tror jeg vil vaere til kaempe gavn for samfundet, men også for de unge selv.«
»Lige til højrebenet«
Moderaterne har ikke lagt sig fast på laengden af borgerpligten. Måske skal det vaere et halvt år, måske tre måneder, måske et helt år. Men det skal vaere »et laengere forløb, hvor man virkelig får lov til at fordybe sig og blive god til det«, siger Karin Liltorp.
»Vi kender allerede den klassiske vaernepligt, men jeg forestiller mig ikke, at alle skal rende rundt og skyde – eller laere det. Vi skal netop tage højde for, at de unge har mange forskellige ressourcer og talenter. Og et sted, som jeg synes ligger lige til højrebenet, er inden for cybersikkerheden. Jeg kunne forestille mig, at der er rigtig mange unge, der er vokset op med it, og som primaert bruger det til at spille, men har hele dén tankegang inde i hovedet. Og cybersikkerhed er jo et enormt vigtigt område.«
Ifølge Karin Liltorp kunne de unge også oplaeres inden for logistik, for der er brug for folk, der ved, hvordan man får ting ud til sårbare borgere eller hurtigt skaffer en masse overnatningspladser, hvis flygtningestrømme pludseligt igen går på de danske motorveje. Et andet felt er naturbeskyttelse, når det braender på, naevner hun.
En bonus ved borgerpligten er i Moderaternes øjne, at arbejdet med konkrete opgaver kan få nogle af de unge til at dreje deres karrierevalg vaek fra det akademiske. Måske er der flere, der efter en tid i en samaritertjeneste taenker ”jeg vil gerne vaere sygeplejerske”, lyder det fra Karin Liltorp.
Borgerpligten er allerede en del af Moderaternes partiprogram. Her er blandt andet fokus på, at pligt vil give dannelse, og i sommer fremhaevede partiet, at borgerpligten kunne bruges over for de mere end 40.000 unge, der hverken er kommet i gang med arbejde eller uddannelse. I regeringsgrundlaget fra december 2022 står også, at »vaerdisaettet i forslaget om en borgerpligt« kan bruges til samme gruppe af unge.
Det nye er, at Moderaterne i lyset af Danmarks beredskabsproblemer vil bruge borgerpligten på beredskabet.
Har unge tabt i lotteriet?
De unge behøver ikke nødvendigvis at bo på kasernerne, man kan bo hjemme eller på kollegium, siger Karin Liltorp. De vil få betaling på niveau med laerlinge eller vaernepligtige. Sidstnaevnte får cirka 8.500 kr. om måneden plus 250 kr. i skattefri kostgodtgørelse pr. dag. Der vil blive mulighed for at ønske eller prioritere, hvor man gerne vil ”i borgerpligt”. Den skal som udgangspunkt finde sted efter endt ungdomsuddannelse.
Er det fair, at staten siger, at du skal give – lad os sige – et halvt år af dit liv til at vaere ude i borgerpligt?
»Altså, er det fair, at staten siger, du skal gå 10 år i skole? Er det fair, at staten siger, du skal arbejde? På den måde kommer vi jo til at diskutere nogle af de helt store spørgsmål. Og hvis man vender det på den måde, at det er tvang, så kan man nemt få skabt en negativ stemning. Man kan også sige – og nu ved jeg godt, at jeg lyder lidt karikeret: Er det ikke dejligt, at staten giver dig den her gave, så du kan få lov til at gøre en indsats, så du kan få lov til at vokse som menneske? Vi har jo alle sammen pligter gennem livet. Jeg vil gerne se det som et godt tilbud. Vi skal jo gerne have de unge med på idéen, og de skal også gerne kunne se det gode i det.«
Men det er vel et tilbud, som man skal sige ja til?
»Et tilbud, man ikke kan sige nej til,« smiler Liltorp.
Hvordan kan det egentlig vaere, at det er de unge? Hvorfor ikke folk midt i livet, det sidste år før man skal på pension, eller i det første år efter pensionen?
»Det vil jeg heller ikke som sådan have noget imod. Men udgangspunkt er bare, at de fleste af os, der er midt i livet, allerede er i gang med en karriere, og allerede er i gang med at gøre gavn for samfundet. De fleste har en funktion. Der er ingen grund til at tage en skolelaerer ud, der har taget en uddannelse for at blive skolelaerer, og sige: ”Nu skal du noget andet.” Men jeg synes, der helt oplagt vil vaere en mulighed for dem, der ryger ud af arbejdsmarkedet. Og der er selvfølgelig også noget i økonomien. Hvis man først sidder med hus og fire børn, så er der nok ikke så stor interesse i at leve af knap 9.000 kr. om måneden.«
Borgerpligten er i den periode, hvor en del unge har et sabbatår. Mange unge føler sig pressede i dag. Hvorfor skal de ikke have lov til at have deres sabbatår i fred?
»Hvis vi ser det hele fra oven, så er der et enormt problem med mistrivsel blandt de unge. Det kan godt vaere, at de netop føler, at de har brug for et sabbatår helt vaek fra skolens pligter. Jeg tror på, at de her kan få et helt nyt livsindhold og en helt anden tro på sig selv. Så idéen om, at det skulle stresse dem yderligere, den køber jeg nok ikke,« svarer Karin Lilltorp. »Jeg tror, det kan modvirke mistrivslen.«
Der er generelt en del i den unge generation, som føler, det er dem, der skal holde for. Nu bliver det såkaldte fjumreår afskaffet. De skal arbejde, til de er over 70. De har svaert ved at komme ind på boligmarkedet. Osv. osv. Og nu skal de så også i borgerpligt, hvilket dem, der var aeldre, ikke skulle. Kan du forstå, hvis nogle unge føler, at de har tabt i lotteriet?
»Både og. Nu skal vi ikke så mange år tilbage, før de fleste unge maend skulle have vaernepligt. Der var jo også en stor gruppe af dem, der ikke lige havde taenkt, at vaernepligten var det, de havde mest lyst til,« siger Lilltorp, som opfordrer til ikke at se borgerpligten som tvang.
»Vi ser det som tilbud. ”Ej, hvor dejligt, at jeg får lov at prøve min talenter af inden for nogle områder, jeg ikke kender til. Det kan vaere, at det åbner nogle nye horisonter. Det kan vaere, at jeg får nogle nye venner,”« lyder det fra Lilltorp.
»Det er ikke noget med at ”holde for”. Vi andre bliver også ramt af den høje pensionsalder. Og vi havde også svaert ved at komme ind på boligmarkedet. Der er nogle ting, der er uretfaerdige for hver generation. Og på andre områder har man kaempe fordele. For eksempel er arbejdsmarkedet totalt åbent lige nu. De faerreste unge behøver at frygte arbejdsløshed,« siger Karin Lilltorp som af samme grund – situationen på arbejdsmarkedet – afviser, at det skulle blive et problem, at unge i borgerpligt tager arbejde fra andre.
»Lige nu er der rigeligt meget arbejde til alle, og beredskabet naevner jo selv, at de i høj grad mangler arbejdskraft. Jeg synes, det er forfaerdeligt at taenke så firkantet på det, at vi stjaeler noget fra nogen. Men hvis der kommer gråzoner inden for nogle områder, så må man snakke om det,« siger Moderaternes ordfører, der også ser borgerpligten som et tiltag, der kan styrke sammenhaengskraften i Danmark, fordi det vil blande folk på tvaers af samfundsklasse og øvrig baggrund.
»Vi har det med at bevaege os i små bobler og omgive os med nogen, der er kloner af os selv. Og sådan en borgerpligt betyder netop, at man kommer ud og møder folk fra helt andre samfundslag,« påpeger hun og tilføjer, at folk i
løbet af de seneste årtier er begyndt at blande sig mindre.
»Vi har nok altid haft for vane at isolere os i vores bobler. Men det er bare blevet nemmere at gøre det i dag. Også på de sociale medier. Der kan man vaelge, hvem man vil identificere sig med. Før måtte man ligesom bare tage dem, der var i området.«
Imod for megen tvang
Regeringspartiet Venstre er enig i, at beredskabet skal vaere mere robust, men mener ikke, at det skal ske via borgerpligt.
»Der er selvfølgelig noget sympatisk i den tanke, at unge danskere skal yde bidrag til en højere sag – altså til vores samfunds robusthed og staerkere beredskab. Men der er jo et voldsomt element af tvang i det her,« siger Venstres forsvarsordfører, Kristian Pihl Lorentzen, som tilføjer, at det vil blive »et kaempe maskineri« og kan blive »kaotisk«, hvis også unge med f.eks. diagnoser skal igennem en borgerpligt.
Venstre ønsker i stedet at styrke det traditionelle forsvar ved at tage flere vaernepligtige, øge laengden på vaernepligten og få flere kvinder i trøjen. Han opfordrer i stedet til, at folk melder sig frivilligt til hjemmevaernet eller det lokale brandvaesen. Man kan også, som han selv, sørge for at have vand og konserves stående derhjemme i tilfaelde af en krisesituation, siger Pihl Lorentzen.
Liberal Alliance er imod borgerpligt.
»Beskaeftigelsesterapi«
»Det er en utrolig dårlig idé, at vi politisk skal sidde og finde på beskaeftigelsesterapi for unge mennesker, som der er stort behov for alle mulige andre steder,« siger forsvarsordfører Carsten Bach (LA), som heller ikke mener, at det er unge uden videre erfaring, som beredskabet har behov for.
»Og så synes jeg helt generelt, at det er en dårlig idé at tvinge unge mennesker til noget, som de muligvis ikke vil,« tilføjer Bach, som også ønsker, at vaernepligten i så høj grad som muligt bygger på unge maend og kvinder, der har meldt sig frivilligt.