Ruslands opposition protesterer mod Kremls fupvalg
Aleksej Navalnyjs død var det mest dramatiske moment under en søvndyssende russisk valgkamp, hvis eneste tilbagevaerende intrige handler om forventede protester søndag.
Klokken 12 søndag middag afgøres det, hvordan historien kommer til at huske årets russiske praesidentvalg.
Valgkampen såvel som selve valghandlingen har kun betegnelsen til faelles med en demokratisk afstemning, hvor kandidater konkurrerer frit om vaelgernes gunst, og en uafhaengig presse daekker begivenhederne.
Alligevel er der i sidste øjeblik dukket en intrige op, der kan kaste lidt grus i maskineriet i den forestilling, der søndag aften med sikkerhed vil munde ud i genvalget af Ruslands mangeårige enehersker Vladimir Putin til yderligere seks år i embedet.
Kreml sidder tungt på alle medier og kontrollerer optaellingen af resultatet, oppositionens ledere er i faengsel eller i eksil, og på stemmesedlen er de eneste alternativer til Putin tre systemtro nikkedukker.
Alt er således gjort parat til den kåring af Putin, som Kreml har planlagt, og både officielle medier og analytikere taet på magthaverne i Moskva laegger ikke skjul på, at udfaldet er givet: »Putin vinder dette valg med 80 procents opbakning,« skriver den Kreml-loyale politolog Sergej Markov på det sociale medie Telegram og forudsiger en officiel valgdeltagelse i omegnen af 70 pct.
Men der er kommet en enkelt sky på himlen for magthaverne i Moskva forud for valghandlingen, der begynder fredag og afsluttes søndag aften.
”Middag mod Putin”
For den russiske opposition forsøger sig med en taktik, der skal protestere mod fupvalget på en facon, som myndighederne kan få svaert ved at daemme op for: Man har opfordret alle, der sympatiserer med oppositionen, om at møde op til afstemningen kl. 12 søndag lokal tid på tvaers af det store land og dermed skabe spontane demonstrationer ved valgstederne under parolen ”middag mod Putin.”
Hvilken af kandidaterne man efterfølgende saetter kryds ved har ingen betydning, så laenge det ikke er praesidenten, forklares det i en email fra Navalnyj-kampagnen, den organisation afdøde Aleksej Navalnyj skabte: »Det er fuldstaendig ligegyldigt, om du taenker, at stemmerne optaelles bare nogenlunde haederligt, eller du er overbevist om, at de stjaeler det hele. Stem på hvem som helst, bare ikke Putin, efter dit eget valg.«
Det er uklart, hvor stort et gennemslag aktionen kan få, men niveauet af opslutning vil give et fingerpeg om, hvor
stor raekkevidde oppositionen og i saerdeleshed Navalnyjs kampagne, der nu ledes i eksil af hans enke Julia Navalnaja, har inde i Rusland.
Kremls nervøsitet er i hvert fald til at tage og føle på: Protestaktionen har allerede udløst en byge af advarsler fra myndighederne om, at der vil blive slået hårdt ned på enhver demonstration ved valgstederne.
»Når du ser på dette, forstår du, at de virkelig er bange for denne aktion, og da de ikke ved, hvordan de skal forhindre den, begår de den ene dumhed efter den anden,« siger Putins tidligere taleskriver Abbas Galljamov, der nu befinder sig i eksil, til radiostationen Ekho Moskvy.
I al sin officiøse tristesse giver begivenhederne mindelser om iscenesatte sovjetiske valghandlinger i 1970’erne og starten af 1980’erne.
Oppositionslederen Aleksej Navalnyjs død i en arktisk straffekoloni i midten af februar, praecis en måned før valget, har yderligere forlenet forløbet med et grelt skaer og understreget, at Kreml er på krigsfod uden de fjerneste intentioner om at slaekke på tøjlerne internt eller føre seriøse forhandlinger med Kyiv og den vestlige alliance, der støtter ukrainerne.
Selv to meget moderate antikrigs-kandidater, Jekaterina Duntsova og Boris Nadjezjdin, blev undervejs siet fra af den Kreml-styrede valgkommission i Moskva.
Valg med maskinpistoler
Et saerligt kapitel er valgets forløb i de dele af Ukraine, som Rusland har besat, og hvor undertrykkelsen er endnu mere hårdhaendet end indenfor landets egne graenser.
Billederne af afstemninger i de af Rusland besatte områder i Ukraine med tungt bevaebnede russiske soldater, der overvåger valghandlingen, symboliserer meget rammende den stemning, der omgiver hele forløbet.
Praesident Putin, som går meget op i at give begivenhederne et legalt skaer, har investeret betydelige midler i at gennemføre valghandlingen ikke bare på den ukrainske halvø Krim, der har vaeret besat af Rusland siden 2014, men også i de fire ukrainske regioner Donetsk, Luhansk, Zaporizjzja og Kherson, som befinder sig delvist under russisk kontrol.
Putin har satset al sin prestige på erobringskrigen i Ukraine, men uden de ventede hurtige resultater, og et stort antal dokumenter fra Putins administration laekket før valget til bl.a. det estiske medie Delfi understreger Kremls bekymringer i forhold til at forme og kontrollere den offentlige mening i de besatte områder.
»Kreml har saerlig opmaerksomhed på, hvad det kalder de nye territorier, d.v.s. besatte områder i Ukraine, hvor det har investeret milliarder af rubler i at sikre sig den lokale befolknings loyalitet,« lyder det i en praesentation af det laekkede materiale.
Det er dog kun lykkedes i meget begraenset omfang, da store dele af befolkningen er flygtet, og iagttagere venter derfor saerligt massiv svindel i disse regioner.