Feterede rockstjerner i vanvittige benspaend i København
Der var naermest noget naturstridigt over denne koncert. Rockstjerner vendte ryggen til det kendte bagkatalog, men vandt nyt terraen med nye eksperimenter.
Wall of Eyes Tour Rock
Onsdag 13/03/24 K.B. Hallen
Disse rockstjerner er glade for benspaend.
To af trioens tre medlemmer er bedst kendt for deres mangeårige engagement i et langt mere berømt orkester, hvis hits det nye band – på naermest demonstrativ vis – valgte at styre langt uden om i K.B. Hallen onsdag aften.
I stedet fik vi bandets egne numre, og den kompromisløse fokusering på materialet fra det aktuelle album ”Wall of Eyes” virkede på papiret som et sats. Ja, det er en uhyrligt flot plade, men hvordan ville disse lavmaelte, lettere jazzede og totalt sammenkrøllede kompositioner fungere foran et forvaent og feststemt publikum?
Der var naermest noget naturstridigt over denne koncert, som – på trods af de selvvalgte benspaend – forløb over al forventning.
»Good evening,« mumlede forsanger Thom Yorke, men lod ellers musikken tale.
Her var hverken vittigheder, kostumeskift eller cirkusartister dinglende fra loftet. Heldigvis.
I stedet styrede hovedpersonen sin trio så sikkert igennem aftenen, at man naermest glemte, hvor han kommer fra.
Thom Yorke er – sammen med guitarist Jonny Greenwood – bedst kendt for deres virke i Radiohead, hvis album ”The Bends” (1995), ”OK Computer” (1997) og ”Kid A” (2000) hører til blandt de mest anmelderroste i nyere tids rockhistorie.
Sammen med Tom Skinner, trommeslager i den yderst charmerende jazzgruppe Sons of Kemet, dannede de to rockstjerner for et par år siden et nyt band ved navn The Smile og imponerede med debutalbummet ”A Light for Attracting Attention”, der fremstod som det bedste Radioheadalbum, som Radiohead aldrig udgav.
Bedre end Radiohead?
Misforstå mig ikke. Dette må ikke tolkes som en negligering af Radioheads praestationer gennem årene. Koncerterne i København i 2000, på Roskilde Festival i 2008 og på Northside i Aarhus i 2017 står stadig tilbage som sande magtdemonstrationer, og bandet har aldrig udgivet et decideret dårligt album.
Men i København stod man på ingen måde og savnede de velkendte omkvaed og eksplosive guitarriffs i Radiohead-klassikere som ”Creep” og ”Karma Police”. Tvaertimod.
Som aftenen skred frem, stod det klart, at det netop var benspaendet – det faktum, at de naegtede at spille de store guitarklassikere fra 1990’erne – der skabte magien på scenen.
I The Smile har Yorke og Greenwood sat sig selv fri, de lader sig ikke laengere diktere af forventninger fra sig selv eller fanskaren, de ser – i endnu højere grad, end det var tilfaeldet på de mest eksperimenterende album fra Radiohead – stort på traditionelle sangstrukturer og lader sig blot flyde med af musikken.
Yorke og Greenwood kastede kantet guitarlir efter hinanden og havde indimellem svaert ved at holde masken. Noget passede til de enkelte sange, andet fik lov til at haenge i luften som flygtige påfund. Det hele lød forrygende.
Et opmaerksomt publikum
Vi lever i et land, hvor publikum har en kedelig tendens til at tale hen over musikken under koncerter, men med ganske få virkemidler lykkedes det The Smile at fastholde folks opmaerksomhed hele vejen igennem. Sjaeldent har jeg oplevet et publikum tage så godt imod forholdsvist ukendte sange, der var en naermest euforisk stemning i den fyldte sal, der var ingen forstyrrende forsøg på at starte malplacerede samtaler, og ingen råbte på de gamle hits.
Hvorfor skulle de også det?
Nej, der var ikke nogen skabelonskabte omkvaed at synge med på, men de tre musikere pyntede deres staerke melodier med så mange vidtgående, instrumentale krumspring, at man konstant var underholdt.
Tom Skinner spillede en stor rolle i København, hans uskolede trommespil faciliterede den frie leg, intet var givet, selv rollefordelingen var oppe i luften. Musikerne skiftede konstant til nye instrumenter og skabte en illusion af, at der var langt flere på scenen.
Selv Thom Yorke virkede overrumplet. Til sidst begyndte den melankolsk anlagte sanger at danse.
Sammen med blandt andre Pulp, Slowdive og Massive Attack udgør The Smile en del af det imponerende, foreløbige program på Northside.
Aarhusianerne har noget at glaede sig til.