Her er Scary Spice fra samtalekøkkenet
Hendes rådgivere satsede på, at Katie Britt ville vaekke minder om Ronald Reagan og vaere moderlig. I stedet for endte hendes tale teatralsk, overgearet og melodramatisk.
Da jeg var yngre, var jeg stor fan af det britiske popband Spice Girls. Endda i så stor stil, at jeg engang prøvede at stjaele et ungdomsblad, der indeholdt en raekke billeder af girl-bandet. Blandt andet et af
Posh Spice, Victoria Beckham, på toilettet.
Ved naermere eftertanke ved jeg ikke, hvor fornemt det egentlig er at sidde på potten, men lad nu det ligge for en stund. Beklageligvis – eller måske snarere heldigvis – var jeg ikke nogen mestertyv, og mit amatøragtige forsøg på at stjaele billederne blev opdaget af butikschefen.
Hvis Alabamas republikanske senator Katie Britt skulle vaere en Spice Girl, ville hun få øgenavnet Scary Spice i kølvandet på sit omtalte modsvar til Joe Bidens årlige tale til Kongressen. Et modsvar, som Katie Britt holdt fra sit køkken i Alabama, og som hendes rådgivere på forhånd havde varslet ville vaekke minder om Ronald Reagan og vaere moderligt. I stedet for endte talen med at blive kaldt teatralsk, overgearet og melodramatisk.
Groft sagt er vi altså gået fra britpop til Britt-flop.
Inden musiknørderne går bersaerk her, vil jeg skynde mig at tilføje, at jeg er bekendt med, at Spice Girls typisk ikke bliver kategoriseret som britpop, men som vaerende del af Cool Britannia-bølgen. Katie Britt derimod endte med at skabe sin helt egen genre, nemlig tåkrummende køkkentaler-stilen. Fremfor at have lyst til at traede ind i senatorens samtalekøkken havde man mere lyst til at løbe skrigende vaek.
Med andre ord må man sige – hvis vi skal blive i popgenren – at man må ty til Alicia Keys: »This girl is on fire.«
Problemet var bare, at Katie Britt i overført betydning havde sat ild til sig i selv i køkkenet.
Dét, der kunne vaere blevet en vellykket kontrast til Joe Bidens State of the Union-tale, hvor Britt med sin rådgivers ord stod frem som »den eneste kvindelige republikanske senator med børn i skolealderen« og var »den naeste generations stemme«, endte hun i stedet med at blive en stående invitation til USA’s satirikere, som selvfølgelig tog glaedeligt imod.
Saerligt satireprogrammet Saturday Night Live havde en fest med at lade skuespillerinden med de danske aner Scarlett Johansson spidde senatorens optraeden.
Fremfor Republikanernes foretrukne fortaelling om senatoren som Amerikas relatérbare mor blev fortaellingen – i Johanssons fortolkning – »how mom freaked out the whole country«.
Samtidig endte talen med at blive en kaerkommen mulighed for analytikere at henvise til Republikanernes udfordringer blandt kvindelige vaelgere i forstaederne, som Britts modsvar tydeligvis skulle appellere til.
er det her på sin plads at minde om, at disse taler ikke rykker det store – diplomatisk formuleret – i forhold til kampen om Det Hvide Hus.
Som saedvanlig
AMERICANA KOMMENTAR
Som jeg gjorde opmaerksom på i min klumme sidste uge, så ved vi, at dette er tilfaeldet for State of the Union-taler. Derfor kan vi med en vis (skrå)sikkerhed også gå ud fra, at det samme gør sig gaeldende for oppositionspartiets modsvar, som bliver set af langt faerre amerikanere.
Fremfor at have lyst til at traede ind i senatorens samtalekøkken havde man mere lyst til at løbe skrigende vaek.
Jeg er endda tilbøjelig til at gå så langt som at påstå, at underholdningsvaerdien og den satiriske efterbehandling typisk er de mest interessante aspekter at haefte sig ved efterfølgende.
Hvis man som Katie Britt er en forholdsvis ukendt republikansk senator uden for Alabama – hvor hun er enormt populaer – kan det selvfølgelig også betyde, at nogle amerikanere fremadrettet vil se Scarlett Johansson foran deres indre øje, når de hører navnet Katie Britt.
Her vil jeg så afslutningsvis vaere så spydig og sige, at det i så fald kan vise sig at vaere held i uheld for Scary Spice fra samtalekøkkenet i The Cotton State.