Rist skulle forhindre køer i at invadere kirkegård i det centrale Aarhus
Det er i dag stadig muligt at se spor fra fortiden i byens centrale kvarter.
I midtbyen af Aarhus har vi Klostergadekvarteret, der er en uofficiel betegnelse for området, der daekker over Klostergade, Klostertorvet, Gammel Munkegade, Guldsmedgade og Frue Kirkeplads. Man kunne også tage Borggade med.
Den første bebyggelse her kom sandsynligvis i 900-tallet, og dengang lå kvarteret uden for byvolden. Her boede formodentligt de borgere, som ikke havde samme privilegier som inden for volden. Det må have vaeret et område for byens lavere middelklasse samt fattige og var praeget af små byhuse og boder.
Siden har området vaeret i konstant udvikling, og i dag finder vi her bygninger fra det 15. århundrede og frem til det 21. århundrede. Kvarteret er dog praeget af 1800-tallets og 1900-tallets etagebyggeri.
Apud fratres
Hvis du bevaeger dig rundt i Klostergadekvarteret, kan man få fornemmelsen af, hvordan det har vaeret at bevaege sig rundt i byen for flere hundrede år siden. Meget af vejstrukturen fra middelalderen og 1700-tallet er nemlig bevaret. Både i arkitekturen og vejstrukturen kan man stadig fornemme, hvordan Klostergadekvarteret tidligere lå bag Vor Frue Kloster som den bagerste del af den gamle købstad. På den nordlige side af kvarteret lå haver og bymarken.
Når man bevaeger sig fra Klostergade ud mod Nørre Allé, bliver det tydeligt, at arkitekturen og bebyggelsen aendrer sig. De mindre byhuse og købmandsgårde langs Klostergade, Guldsmedgade op mod Lille Torv og Gammel Munkegade er ikke laengere at finde, når man bevaeger sig mod nord eller nordøst. Klostergadens forløb vidner desuden om, at gaden tidligere gik langs den gamle bygraense. Gaden ”knaekker” ved Gammel Munkegade og får en sydlig haeldning og markerer dermed byens gamle graense bag klosteret.
Selve navnet Klostergadekvarteret og naturligvis Klostergade er opkaldt efter det kloster, der blev opført der, hvor Vor Frue Kirke ligger i dag. Dominikanermunkene overtog stedet omkring 1240 og erstattede den tidligere domkirke Skt. Nicolai med et kloster og tilhørende kirke. I 1313 benaevnes gaden Apud Fratres, dvs. ”ved klosterbrødrene”, og senere i 1562 kaldes den Bag Klosteret. Den del af Klostergade, der lå ved Vor Frue Kirke, husede byens allerfattigste og skiftede i 1700-tallet navn til Skiden Gyde eller Skidenstraede. Først i 1858 blev hele gaden omdøbt til Klostergade.
Tangen og Frue Kirkerist
Den nuvaerende Klostergade delte sig oprindeligt i to foran Vor Frue Kloster. Den sydlige gade fortsatte ned langs klosteret mod det nuvaerende Klostertorvet, mens den anden fortsatte mod nord og nogenlunde fulgte den straekning, som i dag er Klostergade. Fra middelalderen gik begge gader under navnet Bag Klosteret.
Når man i dag står på Klostertorvet, kan man fornemme strukturen efter den gamle vej, der tidligere gik langs torvets nordlige side. Fra slutningen af 1600-tallet blev dette gadestykke kaldt Tangen. Det stykke, vi i dag kalder Klostergade, fik først sit nuvaerende navn i 1858.
Guldsmedgade har eksisteret siden middelalderen, men gik kun fra Lille Torv til Klostergade, hvis husraekke mod nord var ubrudt. Først i 1891 blev den nye del af Guldsmedgade mod Nørre Allé anlagt, hvorefter den hurtigt blev en vigtig handelsgade. Frue Kirkerist var navnet på en gyde, der gik fra det nuvaerende Frue Kirkeplads til Guldsmedgade langs den sydligste del af den nuvaerende Klostertorv. Det ejendommelige navn kom af en rist i gaden, som skulle forhindre at løsgående kreaturer gik ind på kirkegården, der ellers var omgivet af en mur.
Klostertorvet bliver til
Gammel Munkegade er tidligere blevet kaldet Munke Gaden, Munkegade og Munkeport efter den byport, der lå uden for gaden fra 1600-tallet. Her opkraevede man forbrugsafgifter på indenlandske varer, der kom ind til byen – blandt andet korn, drikkevarer og kød. Den nuvaerende Frue Kirkeplads kom fra 1800-tallet til at hedde Hospitalsgade efter hospitalet i Vor Frue Kloster. Der var ikke tale om et hospital i nutidig forstand, da behandlingsmulighederne var yderst begraensede. Der var mest tale om et sted, hvor fattige, aeldre og syge kunne få ophold, og det var også her, byens dårekister var. Dårekister var tremmebure, hvor sindssyge kunne lukkes ind i.
Klosterport blev anlagt i 1912, men gaden var dog i starten lukket mod Nørre Allé, ligesom der ikke var noget direkte gadegennembrud mellem Hospitalsgade og Klosterport. Man havde dog et ønske om at lave et sådant, så gaden ville komme til at gå fra Nørre Allé til Hospitalsgade.
Dette blev sat i gang i midten af 1930’erne, hvor kommunen opkøbte ejendomme til nedrivning ved Tangen og Klostergade. I samme omgang begyndte man at rive bygninger ned mellem Tangen og Frue Kirkerist, og da de sidste bygninger var revet ned i 1937, blev Klostertorvet dannet. Tangen og Frue Kirkerist blev dermed sløjfet, og Hospitalsgade blev til Frue Kirkeplads.