Nu ulmer opgøret med byggepladsens uvaner
Fejl, mangler og spild har gennem flere år kostet byggebranchen milliarder. Uvanerne opstår, når forskellige fagligheder skal fungere sammen, mener Dansk Håndvaerk, der nu opfordrer deres medlemmer til endelig at tage ved laere af fortidens fejl.
Vi gør os umage. Sådan lyder sloganet for brancheforeningen Dansk Håndvaerk. Det er dog ikke altid, at de gode intentioner står mål med virkeligheden, når visioner og tegninger skal forløses blandt cementblandere og gravemaskiner på en travl og mudret byggeplads.
Branchen må, ifølge Dansk Håndvaerk, hvert år se omkring 13 mia. kr. gå til udbedring af fejl som følge af mangelfuld koordinering og struktur i processerne, når bygherrer, arkitekter, ingeniører og håndvaerkere skal forsøge at skabe en vellydende symfoni med hver deres instrument.
Som arbejdsgiverforening for små og mellemstore virksomheder inden for byggeri, håndvaerk og industri har Dansk Håndvaerk kigget på de tørre tal og konstateret, at nok er nok.
Foreningen har derfor lanceret en kampagne for at gøre op med spilden og uvanerne og afholder i løbet af foråret en raekke workshops for medlemmerne med fokus på at finde løsninger på fejl i byggeprocessen, som fører til unødig brug af materialer og tid.
»Én ting, man skal forstå ved byggeriet, er, at det er en meget kompleks affaere. Vi har at gøre med mange forskellige faggrupper, der skal spille sammen. Vi er nødt til at skaerpe opmaerksomheden på at få det til at fungere,« siger Morten Frihagen, direktør i Dansk Håndvaerk.
De økonomiske konsekvenser af spild udgør mellem 10 og 30 pct. af omsaetningen i byggesektoren. Omfanget af fejl, mangler og svigt i byggeriet er desuden ikke blevet reduceret hen over de seneste 15 år og fører stadig til store maengder spild. Det er både dyrt og fører til øget udledning af drivhusgasser, når fejlene og manglerne skal udbedres.
Mulighed i grøn omstilling
Når Dansk Håndvaerk vaelger at saette ind nu, skyldes det netop et presserende behov for at geare byggeriet til den grønne omstilling, fortaeller Morten Frihagen. Ifølge regeringens klimapartnerskaber tegner bygninger, broer og veje sig for 30 pct. af Danmarks CO2-udledning.
For at indfri klimamålene for byggeriet om at reducere udledninger med i alt 5,8 mio. CO2 om året inden 2030 er det derfor afgørende, at byggeriet ikke blot undgår spild, men samtidig viger udenom klimabelastende materialer såsom stål og cement samt straeber efter at genanvende mere.
»Vi er simpelthen nødt til at skaerpe opmaerksomheden på vores processer, og det taler jo lige praecis ind i den grønne omstilling, og hvordan vi saetter vores aftryk. Spild og fejl er ikke noget nyt, men den grønne omstilling har givet os et vindue til at saette fornyet fokus på udfordringerne,« siger Morten Frihagen
Årsagerne til fejl og spild opstår typisk, når kommunikationen svigter imellem de enkelte led i vaerdikaeden. Det kan for eksempel ske, at tegninger til byggeriet må aendres løbende, uden at relevante aktører bliver orienteret.
Resultatet bliver, at byggeriet fortsaetter på et forkert grundlag. Når fejlen opdages, må man bryde ned og starte forfra. Det er dyrt, klimabelastende og forsinker det hele.
Vi skal ikke vaere bange for at tage fat i fejl. De skal frem i lyset. Morten Frihagen, direktør i Dansk Håndvaerk
Husk den kritiske sans
Gammeldags dyder som omhu, kritisk sans og forståelse for andres faglighed skal altså tilbage på byggepladsen, fortaeller Morten Frihagen.
»Vi vil gerne opfordre til at skaerpe den kritiske sans. Altså det der med, at man ikke bare går i gang, før man har sikret sig en forståelse af, hvad er det, man skal bygge,« siger han og tilføjer:
»Har jeg fået det, jeg skal bruge for at kunne bygge? Hvis ikke, husker jeg så at stoppe op og bede om det, jeg mangler, fremfor bare at gå i gang? Det er den slags ting, vores folk skal taenke over. Går vi først i gang med at bygge og kommer galt afsted, så skal vi til at rive ting ned. Da begynder det at bonne ud på regnskabet«.
Byggeriet adskiller sig fra de fleste andre produktionsprocesser ved, at der i mange tilfaelde i bogstavelig såvel som overført forstand er tale om at starte fra bunden, hver gang soklen skal støbes. Modsat forholdene på en fabrik kan pro
cessen ikke gentages identisk fra A til Z hver eneste gang.
»Det kraever virkelig god kommunikation, rigtig god planlaegning og styring. Og det er stadig en stor udfordring for byggeriet,« siger Morten Frihagen.
Laeg dertil, at de involverede parter skal laere hinanden at kende, fordi de samme hold ikke nødvendigvis bliver hyret til de samme opgaver, og der tegner sig et billede af en spraengfarlig cocktail.
»Det er et nyt hold hver gang. Rådgivere, bygherrer, udførende. De skal kunne samarbejde, men det tager tid at snakke sig ind på hinanden og laere hinanden at kende,« siger Ernst Jan de Place, seniorforsker på Institut for Byggeri, By og Miljø på Aalborg Universitet – også kaldet AAU Build. Han har blandt andet forsket i spild i byggeriet.
Faerre fejl i stille perioder
Tid er i det hele taget en vigtig faktor, påpeger forskeren. Det kraever tid at opbygge vigtige relationer og styrke kommunikationen mellem de involverede.
Det kraever ligeledes tid at gøre sig umage og undgå fejl. Men tid er typisk en mangelvare. Isaer når ordrebogen er fyldt op.
»Det er meget et spørgsmål om, hvor travlt der er i byggeriet. Når der ikke er så travlt, for eksempel når samfundsøkonomien og efterspørgslen er for nedadgående, så er der bedre tid, og vi ser faerre fejl og mindre spild,« siger Ernst Jan de Place.
Han glaeder sig over, at Dansk Håndvaerk har taget initiativ til at samle medlemmerne om indsatsen.
Løsningerne skal nemlig skabes med afsaet i oplevelserne i virkeligheden.
»Det er nemt at sidde her bag skrivebordet, men ude på pladsen kan der ske mange uforudsete ting. Medmindre der er tale om en standardvare, så vil der vaere meget at tage stilling til. Derfor er det vigtigt at inddrage alle parter så tidligt som muligt,« siger han og giver et par eksempler:
»For eksempel for at afklare de praktiske udfordringer omkring et bestemt design eller en bestemt måde at samle bygningsdele på. Det handler om, hvorvidt det lader sig udføre i praksis uden at blive urimeligt kompliceret eller dyrt,« siger han.
Ifølge Dansk Håndvaerk har alle i byggeriet et ansvar for at skaerpe opmaerksomheden på fejl og mangler. Åbenhed, dialog og forståelse for andre fagligheders kulturer er afgørende.
Starter på uddannelserne
Det hele skal starte på uddannelserne, således at byggeriets nye folk ikke blot har styr på sikkerhedssko, regneark og stilladser, men også møder virkeligheden med vaerktøjerne til at tage ansvar for en god proces.
Til det formål har Dansk Håndvaerk udviklet den såkaldte Kort & Godt-metode – et vaerktøj til uddannelsesinstitutioner, håndvaerkere og virksomheder inden for byggeriet, hvor mange forskellige faggrupper og virksomheder skal samarbejde.
Vaerktøjet består blandt andet af undervisningsplaner og en form for braetspil. Alt sammen med en raekke simple spørgsmål, som eleven, laerlingen, svenden, mesteren kan stille sig selv fem minutter før og fem minutter efter en given opgave.
Spørgsmålene stiller skarpt på opgaven, materialer, materiel og vaerktøj, proces og arbejdsmiljø, kvalitetssikring og dokumentation.
Kort & Godt blev lanceret i januar og er testet på Aalborg Tech. Ifølge Dansk Håndvaerk tyder de foreløbige meldinger på, at eleverne er meget optagede af at laere, hvordan man evaluerer en byggeproces og overleverer informationer på en konstruktiv måde.
»Vi skal ikke vaere bange for at tage fat i fejl. De skal frem i lyset. Fejl må ikke blive et tabu, sådan som jeg oplever, at det er mange steder i samfundet. Det er svaert at komme igennem livet uden fejl, så det er noget, vi hele tiden skal arbejde aktivt med,« siger Morten Frihagen.