Slagterigigant vil saette ild til klimaproblemet
Om få år kan der braende fakler ved gylletankene på de danske svinebedrifter. En relativt simpel teknologi har vist sig at have en kaempe klimaeffekt.
Danish Crown vil nu – bogstaveligt talt – saette ild til et af landbrugets største miljøproblemer.
Slagterigiganten køber sig ind i virksomheden AgroGas, som har udviklet en teknologi, der kan støvsuge gylletanke for drivhusgassen metan og efterfølgende braende den af.
»Der er så mange teknologier derude, men den her skiller sig ud ved at vaere relativt enkel, billig og saerdeles effektiv. Den er nu blevet testet hos et par af vores andelshavere. Resultaterne er så positive, at vi har valgt at købe os ind i virksomheden for at saette fart på udviklingen,« fortaeller Jais Valeur, adm. direktør for Danish Crown.
Teknologien fra AgroGas indebaerer, at metangassen suges ud af de overdaekkede gylletanke og – når koncentrationen er høj nok – braendes af i en fakkel. Forskere fra blandt andet Aarhus Universitet, AU, har vaeret involveret i projektet – blandt andet for at validere effekten.
»Det har vist sig muligt at suge 60-70 pct. af metangassen ud af gylletankene. Det er et meget vigtigt skridt, da metangas er en utroligt potent klimagas,« fortaeller seniorforsker Anders Peter Adamsen, AU. Han tilføjer, at det kan vise sig muligt at haeve andelen af metan, der fjernes, hvis man kan etablere en endnu taettere overdaekning af gylletankene.
Hurtigere til 2030-mål
Som drivhusgas er metan på kort sigt langt mere skadelig end almindelig CO2. Derfor giver det mening at saette ild til metanen, da det medfører, at den omdannes til almindelig CO2. Klimabelastningen fra det metan, der braendes af, reduceres med over 95 pct., oplyser Danish Crown.
»Det er et kaempe fremskridt, som betyder, at vi med et slag kan reducere klimabelastningen fra grisekød med 10-20 pct. Det er helt vildt at opnå så stor effekt med et redskab, der er så relativt simpelt,« siger Jais Valeur.
Danish Crown har et mål om at reducere udledningen af drivhusgasser med 50 pct. i perioden 2005 til 2030, og slagterikoncernen vil ifølge Jais Valeur kunne nå det mål uden den nye teknologi.
»Hvis teknologien virker som ventet, betyder det, at vi når 2030-målet hurtigere end ventet og kommer endnu laengere ned,« siger Jais Valeur.
Et anlaeg til at støvsuge og afbraende metan koster ifølge Danish Crown omkring 1 mio. kr., men det kan blive billigere, hvis slagterikoncernen, der er ejet af svineproducenterne, bruges som løfteraket, så der kan etableres masseproduktion.
»Det vil saette turbo på udrulningen, hvis teknologien bliver godkendt som et virkemiddel, der kan reducere en eventuel CO2-skat. Set med landmandens øjne bliver investeringen endnu mere oplagt, hvis reduktionen i udledninger tilmed kan omsaettes til CO2-certifikater, som kan saelges,« påpeger Jais Valeur. Muligheden for at saelge reduktionen på certifikater ventes afklaret i løbet af få måneder.
Jais Valeur vurderer, at teknologien har et kaempe eksportpotentiale:
»I første omgang fokuserer vi på at få teknologien rullet ud i Danmark, men hvis eksportpotentialet derefter forløses, kan man opnå en klimaeffekt i en helt anden og langt større skala. Det primaere for os er klimaeffekten, men hvis det endda kan udvikles til en god eksportforretning, er det en bonus,« siger Jais Valeur.
Til alle andelshavere
De første anlaeg til opsugning og afbraending af metan er allerede under indkøring, og flere er på vej. Hvis resultaterne lever op til forventningerne, er det planen at tilbyde teknologien til alle andelshavere i Danish Crown, som er Danmarks i saerklasse største slagteriselskab.
Danish Crown har købt sig til en ejerandel på 20-25 pct. i AgroGas og overtager formandsposten i selskabets bestyrelse. Stifterne, Peter Foged Larsen og Mikkel Kastensand, ejer de resterende aktier og ser et stort potentiale i at få svaervaegteren Danish Crown ind i ejerkredsen.
»Det skal saette turbo på udrulningen af AgroGas-anlaeg og skaleringen af forretningen i først Danmark og dernaest udlandet til gavn for klimaet,« udtaler de to stiftere.