Moderaterne vil gøre det o.k. at komme lidt for sent til timen
Af hensyn til de unges trivsel skal elever på ungdomsuddannelser ikke laengere have fuldt fravaer, hvis de kommer lidt for sent til timen, mener Moderaterne. Gymnasielaererne er imod, fordi det kan gå ud over undervisningen.
Det er uretfaerdigt og skadeligt for trivslen, at unge får fuldt fravaer, hvis de kommer nogle få minutter for sent til timen. Det mener Moderaterne, som ønsker et nyt fravaerssystem på ungdomsuddannelserne. Gymnasielaererne siger derimod, at det kan gå ud over undervisningen og forstyrre de andre elever, hvis det gøres mere acceptabelt at ankomme efter timens start.
En af de gymnasieelever, som Jyllands-Posten har talt med, siger, at der står mere respekt om en laerer, der håndhaever fravaersreglerne hårdt. En anden mener, at det er »fair nok« at komme 5-10 minutter for sent.
Men forslaget først. Det indgår i Moderaternes partiprogram, og partiets trivsels- og undervisningsordfører, Lars Arne Christensen, uddyber det op til partiets årsmøde i Vejle lørdag.
Han har diskuteret fravaersregistrering både på Facebook og derhjemme med sine børn og ser sig selv som en »ideologisk bannerfører« for forslaget om et nyt fravaerssystem.
I bund og grund handler det om rimelighed, forklarer han:
»Hvis man kommer et par minutter for sent, må der også vaere en eller anden udstraekning af rimelighed i, at man ikke bliver straffet for en hel time,« siger Lars Arne Christensen, der ser det som en del af arbejdet med at bekaempe mistrivsel blandt unge.
»Helt overordnet ser vi, at de unge måske føler sig pressede på en anden måde, end vi gjorde, da jeg var ung, og det kan der så vaere mange elementer i. Der kan vaere noget i skolen selvfølgelig. Der kan også vaere noget omkring de sociale medier, som giver et pres på deres egen selvforståelse. Der kan vaere mange ting, man skal leve op til,« siger den 58-årige politiker.
Fravaer skal ikke vaere en straf
Forslaget om et nyt fravaerssystem er en del af Moderaternes trivselspolitik. Her står blandt andet, at det nuvaerende system på ungdomsuddannelserne »skaber en kultur, hvor flere elever tager i skole syge, fordi de frygter for meget fravaer. Desuden oplever mange en uretfaerdig fravaersregistrering, f.eks. når eleven får fuldt fravaer for at komme få minutter for sent til en lektions begyndelse«.
Fravaeret bliver dermed »en straf frem for et paedagogisk vejledende vaerktøj«, står der også i Moderaternes program, som ikke går ned i konkrete detaljer såsom minuttal for acceptable forsinkelser. Budskabet er, at systemet skal laves om.
»Der er ingen grund til at skabe nogle strukturer i skolen, der presser de unge til at få det dårligt på et grundlag, hvor jeg også selv ville sige, at det ikke var okay, at hvis jeg kom et minut for sent, blev jeg sat til at vaere kommet en time for sent,« siger Lars Arne Christensen.
»I Moderaterne vil vi gerne slå et slag for, at de unge skal behandles fair og rimeligt – også ud fra en målestok, som jeg ville synes var fair og rimelig.«
Hvad synes du selv om folk, der kommer for sent?
»Jeg synes da, at det kan vaere irriterende, at folk kommer for sent, og jeg kan godt føle, at jeg sidder og spilder min tid. Men så har jeg også oplevet, at herinde (på Christiansborg, red.) er det sådan, at så går vi bare i gang. Når man kommer til et møde, går vi i gang, når man er kommet til tiden. De, der kommer for sent, oplever så ikke, hvad der foregår på den første del af mødet,« siger Lars Arne Christensen.
»Der kan også vaere noget paedagogisk i, at man oplever, at skibet sejler,« mener han.
»Kommer du fem minutter for sent, har du mistet de fem minutter, men så må du prøve at oppe dig i de sidste 40 minutter af lektionen.«
Kan det ikke vaere fremmende for de unges evne til at møde til tiden, at hammeren falder i det sekund, man ikke er der?
»Der taenker jeg også på, hvad jeg selv synes er rimeligt. Lad os nu bare tage parkering som eksempel. Bliver man givet en bøde på minuttet, eller skal der lige gå et par minutter over? Der er altid lidt elastik omkring det her med tiden, hvor man prøver at vaere rimelig over for hinanden. Det synes jeg også, vi kan give de unge i skolen. Jeg synes ikke, vi skal behandle de unge i skolen dårligere, end vi ville behandle hinanden.«
Kan du ikke frygte, at det bliver normen, at man lige kommer fem minutter for sent, for det sker der ikke noget ved? At standarderne begynder at glide?
»Jeg er nok til den med at give folk frihed, Jeg vil gerne give folk ansvar, og jeg mener også et langt stykke hen ad vejen, at det kan de fleste folk godt finde ud af at håndtere. Hvis der så er nogle, der ikke kan finde ud af at håndtere det og ender med slet ikke at ville gå i skole, er det et helt andet problem, vi har fat i.«
»Fair nok« at komme for sent
Omkring 15 kilometer fra Moderaternes gang på Christiansborg, i H.C. Ørsted Gymnasiets moderne bygninger i Lyngby, er der hos fire gymnasieelever, som Jyllands-Posten møder, ikke den samme oplevelse af, at fravaerssystemet medfører pres og stress. De er i gang med at tage en htx, en teknisk studentereksamen.
En af dem, Rebecca Alina Rehhoff fra 3. g, er enig i, at hammeren ikke skal falde, når man kommer nogle minutter for sent.
»Jeg synes, det er fair nok at komme 5-10 minutter for sent. For mit eget vedkommende skriver jeg altid til en fra klassen, at jeg er på vej og prøver at nå det, men det er sket, at jeg er kommet 20 minutter for sent, fordi jeg sidder i trafikken,« siger hun.
»Hvis man først kommer en halv time inde i timen og forstyrrer hele klassen, er det fair nok at få fravaer,« mener Rebecca Alina Rehhoff, der i øjeblikket har et fravaer på 9,9 pct.
Eleverne fortaeller, at det skifter fra laerer til laerer, hvor håndfast reglerne håndhaeves, og de kunne godt taenke sig ens regler. Frederikke Coldbork Lange fra 2. g oplever det som positivt, når laerere som hendes kemilaerer er konsekvent med, at eleverne altid får fravaer, hvis de kommer for sent til undervisning.
»Det har gjort, at vi bare kommer til tiden til hans undervisning, og folk har mere respekt for ham på en eller anden måde, fordi han bliver en autoritet, der er lidt hårdere med reglerne. Vi har også vores dansklaerer, som er lidt mere loose i det. Vi har stadig respekt for hende – bare på en anden måde, og vi er ikke så bange for hende, hvor vi er lidt mere bange for vores kemilaerer,« siger Frederikke Coldbork Lange, som ikke har noget fravaer.
3. g-eleven Victor August Drabik Espersen taenker ikke meget over fravaer i det daglige, men har ikke noget imod reglerne.
»Det giver mening, at systemet er der. På gymnasiale uddannelser er det skolernes ansvar, at eleverne skal laere.«
Victoria Staer Honoré, der går i 2. g, mener, at det er den forkerte vej at gå at lempe reglerne, og forudser, at mere frie rammer vil gøre
det »svaert for folk at komme op om morgenen«, så de måske helt misser de første moduler:
»Og det ville jo gå ud over dem selv og deres fremtid,« siger hun.
Har strammet op
På Rysensteen Gymnasium, der ligger lidt bag Københavns Hovedbanegård, er ledelsen gået modsat det, som Moderaterne foreslår.
Tidligere fik Rysensteen-elever halvt fravaer i en lektion, hvis de var fravaerende i mindre end halvdelen af lektionen, og fuldt fravaer for mere end det.
Nu hedder det et ”tilstedevaerelsessystem”, og eleverne får fuldt fravaer, uanset hvor mange minutter de er forsinket og af hvilken grund. Kun enkelte aktiviteter såsom deltagelse i elevrådsmøder godskriver fravaer.
Rektor Gitte Transbøl er ikke nervøs for, at de strammere regler er med til at stresse de unge.
»Jeg kan slet ikke forstå, hvad det er for en optik, som Moderaterne taler ind i. Der må vaere et perspektiv, som jeg ikke har øje for,« siger hun.
Det giver mening, at systemet er der. På gymnasiale uddannelser er det skolernes ansvar, at eleverne skal laere. VICTOR AUGUST DRABIK ESPERSEN, ELEV I 3.G PÅ H.C. ØRSTED GYMNASIUM
For Gitte Transbøl er mødepligten en del af den dannelse, eleverne tager med sig videre ud i livet. Samtidig mener hun, at der er behov for voksne, der kan hjaelpe eleverne med at navigere i deres liv.
»For mange unge mennesker er det ikke let at vaere ung. Man er under ombygning, og der er brug for faste rammer og en retning på ens liv. Og det skal der vaere voksne til stede i lokalet, der kan hjaelpe med,« siger hun.
Gymnasielaerere imod
Formanden for Gymnasieskolernes Laererforening, GL, Tomas Kepler, synes ikke om forslaget fra Moderaterne.
»Det er en billig omgang at sige, at det bare er op til den enkelte elev at vaere der til tiden. Det har altså konsekvenser for faellesskabet,« siger han og forklarer, at undervisning typisk er organiseret sådan, at laereren i begyndelsen af en lektion giver eleverne nogle instruktioner om, hvad der skal ske i løbet af timen.
Og derfor vil det formodentlig vaere nødvendigt at bruge tid på at give instruktioner igen til de sent ankomne.
»Hvis du hele tiden skal raekke bagud og samle op på dem, der ikke er med til det første, bliver det noget svaerere at løse opgaven som laerer, men det er jo også på bekostning af de øvrige elever, som måske oplever, at progressionen i timen ikke bliver så god, som man havde taenkt sig det, fordi man har opgaven med at samle op på nogle, der ikke var der til tiden,« siger Tomas Kepler.
Det er hans indtryk, at gymnasierne i dag har forskellige måder at gøre fravaeret op på. Foreningen har ikke som sådan noget imod ensartede fravaersregler på landsplan, så laenge det ikke medfører en større accept af at komme efter timestart.
Han naevner dog én undtagelse, og det er saertilfaelde med visse unge i landdistrikter, der på grund af dårlige busforbindelser kan have brug for lidt elastik.
Danmarksdemokraterne støtter heller ikke Moderaternes idé. Ifølge partiet skal man have fravaer, hvis man overskrider mødetiden. Der kan vaere helt saerlige tilfaelde såsom togforsinkelser, men hovedreglen må vaere, at man er der til tiden, siger undervisningsordfører Karina Adsbøl.
»Man skal selvfølgelig møde til tiden. Sådan er det jo også, når man kommer ud på arbejdsmarkedet,« siger hun og tilføjer:
»Det bliver forstyrrende for undervisningen, hvis folk kommer dryssende, og jeg tror bestemt heller ikke, at det er godt for laeringen.«