Forstå traefaeldersagen, hvor seks unge maend er løsladt
Derfor er de seks unge maend sat på fri fod, selvom de fortsat er sigtet for to alvorlige forbrydelser.
Seks unge maend i alderen 19 til 21 år kunne torsdag aften forlade Retten i Naestved.
De er løsladt, men fortsat sigtet for at have faeldet to traeer, der begge vaeltede ud på vejen. Det ene trae landede natten til onsdag direkte oven på en bil og draebte en 55-årig mand, som tilfaeldigt kom kørende ved Sorø.
Politiet modtog onsdag aften kl. 22.37 en anmeldelse om et vaeltet trae ved Havrebjerg nord for Slagelse. Traeet forårsagede ikke en ulykke.
Nogle timer senere, kl. 00.16, vaeltede et andet trae ned over en bil ved Sorø, da en mand kom kørende.
Begge traeer var faeldet med en motorsav.
De seks unge maend blev i løbet af onsdagen anholdt på forskellige adresser og sigtet for en raekke lovovertraedelser, herunder at have forvoldt et andet menneskes død.
I dansk lovgivning findes der to former for drab: enten forsaetligt, altså en bevidst handling, eller som en uagtsom gerning, hvor man ikke har haft forsaet om at slå et andet menneske ihjel.
I første omgang blev de seks unge maend sigtet for manddrab, straffelovens § 237, hvilket er en af de alvorligste forbrydelser i Danmark, der kan give faengsel fra fem år indtil på livstid.
»Det er et grundlaeggende retsprincip, at man får at vide, hvad man er mistaenkt for, når man anholdes. Og når det er meget tidligt i en efterforskning, vil politiet typisk ikke vaere 100 pct. sikker på, hvad der er op og ned i sagen. Og derfor vil man typisk gå ud fra det mest alvorlige scenarie, så man som mistaenkt er klar over, hvad det kan ende med,« siger Birgit Feldtmann, professor i strafferet på Juridisk Institut på Aalborg Universitet.
Grundlovsforhør
Som sigtet har man nogle basale rettigheder, eksempelvis kan man få hjaelp fra en advokat. Når man bliver anholdt i Danmark og sigtet for en alvorlig forbrydelse, skal politiet inden for 24 timer bringe sagen for en dommer, hvis man fortsat ønsker at frihedsberøve den sigtede. Det sker ved et såkaldt grundlovsforhør, og det blev afviklet torsdag kl. 13.30 ved Retten i Naestved. Her naegtede de seks maend sig skyldige.
Dommeren vurderede efter knap seks timer i retten, at der ikke var begrundet mistanke om et forsaetligt drab. Men til gengaeld er der stadig mistanke om uagtsomt manddrab, der kan give fra fire måneder og under saerligt skaerpende omstaendigheder op til 10 års faengsel.
»Det er meget gaengs praksis, at man i retten har en primaer sigtelse for drab, og hvis den ikke holder, falder man tilbage på en mindre, såkaldt subsidiaer sigtelse, som for eksempel uagtsomt manddrab,« siger Birgit Feldtmann.
De seks maend er også sigtet for såkaldt fareforvoldelse i sagen om det første trae, der blev faeldet ud over vejen ved Slagelse. Det ramte ikke nogen, men det er stadig en alvorlig forbrydelse i Danmark, der kan straffes med op til otte års faengsel.
Der er tale om straffelovens § 252, hvor der blandt andet står: »for vindings skyld, af grov kådhed eller på lignende hensynsløs vis forvolder naerliggende fare for nogens liv eller førlighed«.
»I grov kådhed er jo sådan lidt en gammeldags formulering, men det handler om, at man har vaeret meget letsindig, eksempelvis som en del af fjolleri, og på en hensynsløs måde har forvoldt alvorlig fare for andres liv,« siger Birgit Feldtmann.
I Danmark er der for eksempel flere sager om personer, der er blevet dømt for at have affyret et skydevåben et sted, hvor der har vaeret andre til stede.
»Ingen er blevet ramt, men handlingen er i sig selv farlig,« siger Birgit Feldtmann.
De seks bliver løsladt
Dommeren besluttede desuden, at de seks maend ikke skulle forblive i faengsel, den såkaldte varetaegtsfaengsling eksempelvis i fire uger, men blev løsladt.
»Vi skal huske på, at ingen er dømt i denne sag på nuvaerende tidspunkt. Og når man varetaegtsfaengsler i Danmark, skal der vaere et konkret formål med det. Det er ikke en straf, men noget, der kan bruges som et redskab under en efterforskning,« siger Birgit Feldtmann.
Der kan vaere flere grunde til, at en varetaegtsfaengsling kan komme på tale, for eksempel:
Hvis der er mistanke om, at ■ de sigtede vil prøve at flygte.
Hvis der er mistanke om, at ■ de sigtede vil begå den samme forbrydelse igen.
Hvis der er flere sigtede, ■ der kan prøve at afstemme hinandens forklaringer, påvirke vidner, eller man antager, at medgerningsmaend stadig er på fri fod.
I det konkrete tilfaelde er ingen af de forhold opfyldt. Alle seks maend har eksempelvis afgivet fyldestgørende forklaring, enten i retten eller på politistationen.
»Derfor fandt man ikke, at der var påvirkningsrisiko, og derfor er der nu tale om en løsladelse,« udtalte anklager Charlotte Skovmand til TV 2 efter grundlovsforhøret.
Hvis der havde vaeret begrundet mistanke om forsaetligt drab, var de seks maend naeppe blevet løsladt. Fordi den forbrydelse er så alvorlig, at der også er et hensyn til offentligheden og danskernes retsfølelse.
»Ved de mest alvorlige forbrydelser, typisk personfarlig kriminalitet, alvorlige seksuelle forbrydelser og voldtaegt, er der et hensyn til samfundet. Ved en så alvorlig mistanke, som er saerlig bestyrket, vil det vaere svaert at acceptere, at vedkommende