Terroreksperter bider maerke i udsagn fra palaestinensisk organisation, der sagsøger Danmark
Tre danske ngo’er sagsøger den danske stat for våbensalg til Israel. I sagen samarbejder ngo’erne med den palaestinensiske organisation Al-Haq. Nu vaekker Al-Haqs udtalelser om Hamas opsigt hos terroreksperter.
Generalsekretaererne for tre danske organisationer stod forleden på rad og raekke foran Københavns Byret og bekendtgjorde, at de vil sagsøge den danske stat for at saelge våben til Israel.
De mener, at det israelske militaer bruger danske våben til at begå krigsforbrydelser i Gazastriben. Det håber de at saette en stopper for med retssagen.
Med til at føre sagen har de den palaestinensiske organisation Al-Haq, hvis talsperson, Maha Abdallah, foran byretten i kraftige vendinger anklagede Danmark for at »armere et folkemord mod palaestinenserne«.
Knap så bramfrie er AlHaq, når den udtaler sig om krigens anden part, Hamas.
For organisationen undviger konsekvent at fordømme Hamas’ brutale angreb på Israel den 7. oktober 2023 eller kalde det for terror.
En terrorforsker siger til Jyllands-Posten, at Al-Haq tilmed bruger Hamas’ egne argumenter til at begrunde angrebet den 7. oktober, hvor hundreder af civile israelere blev massakreret eller kidnappet.
Al-Haq har siden 1979 arbejdet med at dokumentere overtraedelser af menneskerettighederne i de palaestinensiske områder. Israel anser organisationen for at vaere en terrorbevaegelse, hvilket dog afvises af mange andre, herunder FN, EU, USA og også Danmark.
Jyllands-Posten har gennemgået de talrige indlaeg, som Al-Haq har lagt ud på sin hjemmeside siden den 7. oktober 2023. Langt størstedelen omhandler de høje palaestinensiske dødstal og den humanitaere katastrofe forbundet med krigen i Gaza.
Når Hamas’ angreb på Israel den 7. oktober – hvor 1.200 mennesker i kibbutzer, på gaden og på en stor musikfestival blev draebt og andre 240 taget som gidsler – naevnes, betegner Al-Haq angrebet som en »operation« eller et »militaerangreb« og bruger konsekvent ikke betegnelsen terror.
Et »militaerangreb«
I et indlaeg fra den 8. oktober kalder Al-Haq Hamas-angrebet for en »operation« udført af »vaebnede palaestinensiske grupper« som svar på »israelske forbrydelser mod det palaestinensiske folk«.
Der henvises til en israelsk blokade af Gazastriben og overgreb mod palaestinensere på Vestbredden samt israelske bosaetteres indtraengen i Al-Aqsa Moskeen i Jerusalem.
Jyllands-Posten har forelagt terrorforskeren Magnus Ranstorp Al-Haqs indlaeg.
Han bider maerke i, at AlHaq definerer angrebet som en militaeroperation og fokuserer på retfaerdiggørelsen fremfor at laegge vaegt på de brutale og vilkårlige drab og overgreb mod civile, som Hamas rent faktisk begik den 7. oktober 2023.
»De voldtog, draebte og braendte folk ihjel. Grusomheden var helt ekstraordinaer,« siger Magnus Ranstorp.
»Man er nødt til at kunne have to tanker i hovedet på samme tid. Du skal kunne fordømme vold mod civile, samtidig med at du kaemper for din sag. Det er, hvad der mangler fra disse udtalelser, som både minimerer ansvaret og ikke naevner terrorisme eller drab på civile, som fandt sted den 7. oktober 2023,« fortsaetter han.
I december skriver Al-Haq sammen med en raekke andre organisationer, at Israels argument om, at dets militaeroffensiv i Gazastriben er selvforsvar som følge af »operationen« den 7. oktober 2023, er en »fejlslutning«.
De mener, at Hamas-angrebet ikke var et udtryk for »nye fjendtligheder«, men derimod skal ses i lyset af Israels »56 år lange militaere besaettelse« af Palaestina.
Ranstorp mener, at organisationerne med deres udtalelser negligerer og i nogen grad retfaerdiggør Hamas’ angreb ved deres fokus på at saette det i historisk kontekst.
»Det var mord, og det kan ikke retfaerdiggøres, selvom man er blevet undertrykt,« siger han.
Jyllands-Posten har også forelagt terrorforskeren Tore Hamming Al-Haqs indlaeg.
I et skriftligt mailsvar peger han på, at Al-Haqs udtalelser »retfaerdiggør Hamas’ handlinger« og på den måde kan ses som »terrorbilligelse«.
Han understreger dog, at begrebet terror i kontekst af Israel-Palaestina konflikten er saerligt »politiseret«, og at han ikke selv mener, at AlHaqs udtalelser ville vaere
strafbare inden for dansk terrorlovgivning.
Hamming siger, at Al-Haqs udtalelser kan ses som en gentagelse af Hamas’ egen begrundelse for angrebet i oktober.
»Men det gentager også en faktuel historisk analyse omkring Israels historiske undertrykkelse af- og forbrydelser mod Palaestina,« indvender han.
»Så er spørgsmålet, om terror er et legitimt redskab som svar på denne tilstand, og det er her, det bliver ekstremt politiseret og afhaengigt af øjnene, der ser på det,« fortsaetter Hamming.
Har intet valg
I december luftede Al-Haqs nuvaerende talsperson, Maha Abdallah, som deltog i pressemødet foran Københavns Byret forleden, sine tanker om Hamas og dets angreb på Israel i et interview med det belgiske magasin Knack.
Maha Abdallah foreholdes i interviewet det faktum, at Hamas og andre militante bevaegelser myrdede over tusind mennesker i angrebet og tog mange som gidsler.
Hun svarer, at »kriminalisering af modstand er, hvad kolonimagter altid har gjort. Israel tapper altid fra samme brønd; terrorisme og antisemitisme«.
Maha Abdallah siger videre, at angrebet ikke var, hvad palaestinenserne kaemper for. De ønsker ikke blodsudgydelser, men kaemper for frihed og retten til at leve i deres eget land, siger hun – men afslutter derefter med, at »virkeligheden ikke efterlader os noget valg«.
Maha Abdallah afviser i interviewet at tage afstand fra Hamas’ handlinger. Hun påpeger, at angrebet skal ses i sammenhaeng med de hundrede års undertrykkelse, som palaestinenserne har udholdt.
»Selvfølgelig vil der vaere modstand. Hvis nogen skubbes under og er i fare for at drukne, vil han gøre alt for at komme op til overfladen,« siger hun i interviewet, hvor hun også forklarer, at hun anser Hamas for at vaere et politisk parti med en vaebnet afdeling.
Ikke deres mandat
Jyllands-Posten har kontaktet Al-Haq og Maha Abdallah for at få klargjort deres syn på Hamas og den islamistiske bevaegelses angreb på Israel i oktober.
I et skriftligt svar skriver Maha Abdallah, at Al-Haq er en uafhaengig menneskerettighedsorganisation med mandat til at overvåge, dokumentere og drage folk til ansvar for brud på palaestinenseres menneskerettigheder.
»Det siger sig selv, at alle angreb og vold mod civile bør efterforskes og retsforfølges af de relevante myndigheder,« skriver hun og naevner derefter, at omfanget af forbrydelser, som har fundet sted siden den 7. oktober 2023, kalder på international efterforskning.
Al-Haq afviser over for Jyllands-Posten, at dens udtalelser kan ses som terrorbilligelse.
»Det eneste, Al-Haqs udtalelser retfaerdiggør, er anvendelsen af en international lovramme på udførelse af fjendtligheder,« skriver organisationen i et laengere svar, der hovedsageligt omhandler Israels besaettelse af palaestinensiske områder og den humanitaere katastrofe i Gazastriben.
Hverken Maha Abdallah eller Al-Haq skriver, om de anser Hamas’ angreb på Israel i oktober 2023 som terror.
Et modbydeligt angreb
Jyllands-Posten har henvendt sig til de tre danske ngo’er, der sammen med AlHaq fører retssagen mod den danske stat, for at få svar på, hvordan de forholder sig til, at Al-Haq betegner Hamas’ angreb på Israel i oktober 2023 som en »operation« og et »militaerangreb«.
På vegne af Oxfam Danmark, Amnesty International Danmark og Mellemfolkeligt Samvirke – som fører retssagen sammen med Al-Haq – siger Oxfam Danmarks generalsekretaer, Lars Koch, at Hamas-angrebet den 7. oktober ikke er Al-Haqs »mandat«, da de undersøger brud på folkeretten i de palaestinensiske områder.
»Som partnere bliver vi nødt til at respektere, at de opererer i en kontekst, hvor de ikke kan kommentere på alt, hvad der foregår, fordi det kan skabe problemer for dem,« siger han.
Som generalsekretaer vil han heller ikke kalde Hamas’ angreb i oktober 2023 for terrorisme med henvisning til, at der ikke er klare definitioner af terrorisme inden for international ret, men at det er et politisk begreb, der bruges forskelligt.
Dog understreger han, at de danske ngo’er tager staerkt afstand fra Hamas-angrebet, som ngo’erne anser for at vaere en »krigsforbrydelse« og på ingen måde et udtryk for legitim modstand.
I et skriftligt svar tilføjer Oxfam Danmark, at »Al-Haq tager afstand fra alle angreb mod civile, og at angrebet den 7. oktober skal undersøges, og de ansvarlige skal retsforfølges i henhold til folkeretten.«