Sverige skal laere at forsvare andre end sig selv
Fire amerikanske F-35fly på Kallax Air Base taet på polarcirklen varsler nye tider for Sverige. Vi skal vaenne os til at vaere med i Nato, lyder det fra svensk brigadegeneral.
Der er noget i luften. Og for brigadegeneral Tommy Petersson, naestkommanderende i det svenske luftvaern, er det noget stort. Blikket er rettet mod landingsbanen på Kallax Air Base ved Luleå i Nordsverige.
Amerikanernes C130-Hercules har en saerlig gaest med: den øverstkommanderende for Second Marine Aircraft Wing. Generalmajor Scott F. Benedict har taget turen fra basen i Californien for at overvaere den historiske begivenhed, som på mange måder er et varsel om, at der var et før, og at der er et nu i Sverige. Et før mandag den 7. marts, da Sverige blev optaget i Nato. Og et efter.
»I hele vores livstid har vi aldrig vaeret med i en alliance,« siger Tommy Petersson og tilføjer, at han er både stolt og ydmyg over, at Sverige som det 32. land nu er med i Nato.
Men han er også bevidst om, at det kraever en gennemgående mentalitetsaendring i det svenske forsvar:
»Forsvaret af Sverige begynder ikke ved vores graense, men ved vores allieredes graense, og nu skal vi vaenne os til at sige, at ”vi er Nato”, ikke at ”vi arbejder sammen med Nato”,« siger Tommy Petersson med henvisning til, at Sverige har haft en samarbejdsaftale med Nato siden 1994.
Samme dag, som Sverige kom med i Nato, sendte forsvarschef Micael Bydén et brev til alle soldater, medarbejdere og frivillige i svensk forsvar. Her gjorde han det klart, at mottoet for Sverige nu er:
»Vi forsvarer Sverige, vore allierede og vores frihed til at leve, som vi selv ønsker.«
Som solidarisk medlem af Nato betyder det store aendringer i svensk forsvar, påpeger forsvarschefen, som understreger, at det ikke er en tidsbegraenset opgave. Den er evig.
Forsvaret, som har vaeret defensivt, skal nu taenke mere offensivt og ind i Natos faelles afskraekkelse.
»Udfordrende, men også sjovt,« lyder det fra Peter Greberg,
Det her har vaeret planlagt i måneder. Vi har vaeret spaendte. Nu er Sverige med i Nato, og nu gør vi det, og der kan ikke stilles spørgsmål ved det. SCOTT F. BENEDIT, AMERIKANSK GENERALMAJOR
som er chef for Norbotten Airforce, der holder til på basen, der deler landingsbane med den civile Luleå Lufthavn.
Og det er grunden til, at de passagerer, som sidder i højre side af det Norwegian-fly, der ruller ud for at lette, på allernaermeste hold kan se, hvad det er, at Tommy Petersson og hans amerikanske kollega utålmodigt har spejdet efter:
Fire amerikanske F-35-fly, som for allerførste gang lander i Sverige.
»Det her har vaeret planlagt i måneder. Vi har vaeret spaendte. Nu er Sverige med i Nato, og nu gør vi det, og der kan ikke stilles spørgsmål ved det,« siger Scott F. Benedict om de amerikanske kampfly på svensk grund.
Den egentlige årsag til, at F-35’erne nu er linet op i Luleå for at tanke, skal søges i den storstilede Nato-øvelse Nordic Response, som sluttede fredag. Et af øvelsens mål var at få de nordiske landes luftforsvar til at arbejde sammen og at teste, om den amerikanske forstaerkning fungerer.
60 kampfly i luften
I øvelsen deltog over 20.000 soldater fra 14 Nato-lande. I luften over det nordlige Sverige, Norge og Finland opererede 60 kampfly, 40 helikoptere, fire transportfly samt et antal maritime patruljefly og et større antal droner.
Svensk forsvar råder i modsaetning til Norge og USA over de svensk producerede Gripen-fly. Greberg viser et billede af, hvordan det robuste fly kan lande på en finsk landevej. Evnen til at manøvrere er kun en af de udfordringer, som Sverige står over for, når svensk forsvar skal integreres helt i Nato. Nabolandene Norge og Danmark har også F-35-fly, mens finnerne har bestilt med forventet levering i 2026.
Indtil videre ser Tommy Petersson det som en fordel, at der ikke er faelles flyvalg:
»Norden skal agere som en styrke, det er en fordel at have forskellige kapaciteter,« siger han, men tilføjer også, at Sverige ikke er totalt integreret i Nato på den lille uge, der er gået, siden det svenske flag strøg til tops ved Natos hovedkvarter i Bruxelles:
»Der sker meget dag for dag, men det vil tage år at integrere Sverige helt i Nato,« siger han.
Kristian Søby Kristensen, som er leder af Center for Militaere Studier ved Københavns Universitet, siger, at det ligger dybt i svensk selvforståelse af forsvar, at »man er alene hjemme«, det vil sige, at kerneopgaven har vaeret at forsvare nationen Sverige:
»Nu er opgaven at forsvare i rammen af Nato. Truslen mod Sverige er anderledes, og forsvaret skal indrettes efter det. Sverige bliver mere et opmarch- og transitområde, og svensk forsvar skal bidrage til at forsvare allieredes territorier frem for sit eget. Helt grundlaeggende vil kampene ikke foregå i Sverige, men rundt om Sverige og i faellesskab med andre,« siger han og peger på, at også for Danmark får Sveriges Natomedlemskab konsekvenser.
Ud over at Østersøen er styrket, vil samarbejdet også vaere enklere:
»Det vil gøre en masse ting nemmere, at svensk forsvar og territorium taenkes fuldt ind i Natos planer, også for Sverige og Danmark i dagligdagen,« siger Kristian Søby Kristensen.
Inden de fire F-35-fly forlader basen ved Luleå, sender svenskerne en hilsen til deres nye Nato-allierede: Fire Gripen-fly skyder op i luften, splitter og flyver en aeresrunde med vingespidsen på sned over den iskolde lufthavn, inden de lander igen. Mens den svenske luftakrobatiske øvelse er overstået på par minutter, så bruges der noget laengere tid på jorden for at tanke de fire F-35-fly, som er koblet op til Hercules-flyet, der i dagens anledning er udsmykket med Stars and Stripes.
Sidst på eftermiddagen stryger amerikanerne op mod den grå himmel. På et splitsekund er de ude af syne.
Jyllands-Posten var inviteret med på Nordic Responseøvelsen af USA’s repraesentation ved Nato.