Putin har taget valget fra russerne
For en sikkerheds skyld ventes myndighederne ligesom ved tidligere valg at gennemføre omfattende svindel.
Intet af dette tarvelige cirkus, hvori Putin agerer teltholder, vil haefte sig i erindringen, når forestillingen har nået sin forudsigelige afslutning søndag aften.
Det vil derimod valgkampens mest tragiske episode – og absolutte moralske lavpunkt – elimineringen af oppositionslederen Aleksej Navalnyj, en politiker, som man i Kreml hadede og frygtede for hans bidende kritik af regimets korruption og hans folkelige gennemslag.
Med sin død i en brutal arktisk straffelejr er Navalnyj blevet til et symbol på kampen for et andet Rusland; et land, der kigger fremad, mens Putins Rusland har blikket limet fast til den sovjetiske fortid.
Efter op mod et kvart århundrede ved magten i Rusland og adskillige mere eller mindre fordaekte genvalg har Putin fortsat aldrig deltaget i en åben debat med politiske konkurrenter. Bureaukraten fra Sankt Petersborg er opdyrket i et reagensglas i magtens laboratorium, naeret af spindoktorer og sykofanter, og har det meste af vejen haft let spil i et splittet og passivt samfund.
»Vi har opfodret et møl, så det er blevet til en drage,« konstaterede den russiske satiriker Viktor Sjenderovitj.
I et valg med mediefrihed og åben politisk konkurrence er det langtfra utaenkeligt, at Kremls korthus hurtigt ville falde sammen, et scenarie, Putin og Co. gør alt for at undgå ved konstant at stramme skruen, hvad angår undertrykkelse.
Intet af dette tarvelige cirkus, hvori Putin agerer teltholder, vil haefte sig i erindringen, når forestillingen har nået sin forudsigelige afslutning søndag aften.
Om det på den baggrund giver mest mening at karakterisere Rusland som et autoritaert system med begyndende stalinistiske traek eller – som den britiske ekspert Mark Galeotti foreslår – »en bananstat regeret af bøller«, er en diskussion, som vil fortsaette de kommende måneder og år.
Det samme vil debatten om, hvordan man bedst konfronterer Putin og hans system, der er en tiltagende fare, både for russerne selv og for store dele af Europa.
Den faengslede dissident Vladimir Kara-Murza, der er det naermeste, man kommer en arvtager til Navalnyj, leverer i Washington Post en klar opfordring til den frie verden – en opfordring, som EU og
USA burde tage til sig: »Den eneste logiske og den eneste aerlige politiske reaktion (…) fra verdens demokratier ville vaere at naegte at anerkende Vladimir Putin som den legitime leder af Rusland efter den 7. maj (når den nye embedsperiode begynder, red.) på samme måde, som de f.eks. har naegtet at anerkende legitimiteten af Nicolas Maduro i Venezuela eller Lukasjenko i Belarus.«