Aktivister skader landbruget
Landbruget er vanskeligt at holde af for øjeblikket. Baeredygtigt Landbrugs aktivistiske og aggressive linje skubber til befolkningens lede ved et bagstraeberisk landbrug, også hos os, der fra barnsben har haft taette kontakter med erhvervet. Landbrug og Fødevarer er heldigvis mere konstruktivt, men det virker meget optaget af at traekke tiden ud.
Baeredygtigt Landbrug er ikke en enlig svale i dansk landbrug. I perioden omkring 1980 dannedes LR80 som en protestbevaegelse rettet mod det rekordhøje renteniveau og den store gaeldsaetning, isaer blandt yngre animalske producenter. De økonomiske problemer førte til en bølge af tvangsauktioner, hvor LR80 kunne vaere til stede og protestere, ligesom de arrangerede ”rentedødskørsel” på hovedveje. I 1990’erne fulgte Landbrugets Graesrødder samme opskrift, og i 2020 arrangerede aktivistiske landmaend en stor traktordemonstration ved Christiansborg mod minksagen.
Alligevel er Baeredygtigt Landbrug anderledes. Den afgørende udfordring er i dag ikke ubalance i økonomien, men udfordringer knyttet til miljø- og klimatiltag og i saerdeleshed forslaget om en CO2-afgift. Som referaterne fra Baeredygtigt Landbrugs nylige møde med økonomiprofessor Michael Svarer viser, vaelger vrede landmaend at stikke hovedet i busken ved simpelthen at benaegte udledningsproblemets eksistens. Planter og traeer optager lige så mange drivhusgasser, som landbruget udleder, påstår de. En behagelig forestilling for et presset erhverv, men den holder ikke.
Ifølge Danmarks Statistik er udledningerne af drivhusgasser fra landbruget ikke faldet siden 2011 efter et fald på ca. 19 pct. i perioden 1990-2011. Dertil kommer, at vandmiljøet er blevet kraftigt forringet i de senere år, og biodiversiteten reduceret. Det skyldes ikke kun landbruget, men landbruget har bidraget betydeligt til den kedelige udvikling. Hverken lovgivning eller frivillige tiltag har vaeret tilstraekkelige til at vende udviklingen, så afgiftsregulering er nu tvingende nødvendigt, hvis en omfattende og hurtig omstilling af erhvervet skal gennemføres.
Det bagstraeberiske landbrug fører desvaerre til, at mange slår alle landmaend over én kam. Det er forståeligt, men landbruget er faktisk differentieret. Siden 1980’erne er en betydelig økologisk sektor vokset frem i landbruget, en del husdyrbedrifter er i de senere år blevet omlagt til planteavl, og nyuddannede landmaend synes at taenke mere baeredygtigt end de aeldre.
Vigtigheden af dette nuancerede syn på landbruget blev tydeligt for mig, da jeg i starten af 1990’erne lavede jeg en stor undersøgelse af 1.600 danske landmaends holdninger og adfaerd i forhold til miljøet. På et spørgsmål om pesticidforbrug kunne landmaendene vaelge mellem tre svarkategorier: ”Jeg bekaemper så vidt muligt al ukrudt”, ”Jeg tillader lidt ukrudt” (uden tab) og ”Jeg tillader en del ukrudt” (tabsgivende). Her valgte 80 pct. den midterste kategori, som er den økonomisk rationelle, og ca. 10 pct. valgte de to holdningsbaserede yderkategorier. Andre spørgsmål viste en lignende fordeling på tre typer af landmaend.
Professor, Esbjerg
Det billede har naeppe aendret sig vaesentligt siden 1990’erne. Der er fortsat et betydeligt mindretal af ”grønne” landmaend, et stort flertal af konventionelle landmaend, der økonomioptimerer, og et mindretal, der udbytteoptimerer.
Nøglen til hurtig omstilling ligger hos den store gruppe af konventionelle landmaend. Eftersom de økonomioptimerer, vil en CO2afgift få dem til at aendre adfaerd.
De vil få et økonomisk incitament til at skaere ned på forbruget af kunstgødning og pesticider, og en del vil givetvis overveje nedskaering af animalsk produktion til fordel for planteavl. Det vil presse landbruget økonomisk, og nogle landmaend vil blive presset ud af erhvervet. Men der er ingen vej udenom.