Vi har brug for Mahmoud. Men vil vi have ham?

Udlaendingepolitikken skaber barrierer for at uddanne flere faglaerte til aeldreplejen og sundhedsvaesenet. Nye regler, der skulle fjerne barriererne, forlaenger kun usikkerheden.

Der er stor mangel på faglaert arbejde i aeldreplejen. Ifølge tal fra Finansministeriet vil der i 2035 mangle 15.000 social- og sundhedshjaelpere og social- og sundhedsassistenter. En oplagt måde at rekruttere flere til faget er at uddanne herboende flygtninge og arbejdsmigranter.

Det er politikerne klar over, og i slutningen af januar vedtog et bredt flertal i Folketinget en aftale, der har til formål at fjerne barrierer for at starte på en social- og sundhedsuddannelse. Aftalen indebaerer, at flere elever skal have løn under hele uddannelsen, at der afsaettes varige midler til sprogstøtte til elever med dansksproglige udfordringer, og at beskaeftigede med uddannelse over faglaert niveau fritages for deltagerbetaling til AMUkurser.

Alt sammen er gode initiativer. Men regeringen overser en helt central faktor. Nemlig, at udlaendingepolitikken og reglerne om opholdstilladelse er en barriere for at begynde på og gennemføre en uddannelse. Så laenge uddannelse og lønnet oplaering udsaetter muligheden for at søge permanent opholdstilladelse, vil mange flygtninge og arbejdsmigranter fravaelge de uddannelser, som aeldreplejen og sundhedsvaesenet efterspørger.

Lad os illustrere paradokset. Mahmoud, som vi her kalder ham, er én af de 68 social- og sundhedselever med migrantbaggrund, vi siden 2021 har fulgt som en del af forsknings- og innovationsprojektet ”Fra migrant til sosu-aspirant”. Mahmoud er også én af de cases, som vi fremhaever i et kapitel i den nylig udkomne bog ”Paradigmeskiftets konsekvenser”.

Mahmoud er i 40’erne og kom til Danmark som flygtning fra Syrien i 2015. Senere fulgte hans kone og tre børn. I Syrien arbejdede Mahmoud med forskelligt håndvaerksarbejde, og i Danmark kastede han sig derfor ud i ufaglaert arbejde i industrien og byggebranchen efter at have gennemført et sprogskoleforløb. Mahmoud fik flere jobtilbud, men hans ønske om at uddanne sig blev afvist af arbejdsgivere, der ikke ville tilbyde ham en laereplads på grund af hans dansksproglige udfordringer. For både at blive bedre til dansk og opnå bedre arbejdsvilkår og øget jobsikkerhed besluttede Mahmoud sig for at følge sin sagsbehandlers råd om at søge ind på social- og sundhedshjaelperuddannelsen.

Under uddannelsen arbejdede Mahmoud som afløser på andre plejecentre for at få familiens økonomi til at haenge sammen og for at kunne sende penge til sine foraeldre i Syrien. Deltidsarbejdet har rustet ham fagligt og sprogligt til at gennemføre uddannelsen. Mahmoud har vaeret glad for sin uddannelse og oplever, at hans indsats på plejecentrene bliver vaerdsat. Samtidig stod han dog i et stort dilemma, fordi uddannelsen udsatte hans mulighed for at søge permanent opholdstilladelse og dermed forlaengede usikkerheden om familiens fremtid.

Når udenlandske statsborgere med midlertidig opholdstilladelse som Mahmoud begynder på en uddannelse, risikerer de ikke at kunne få forlaenget deres opholdstilladelse, fordi de ikke lever op til kravet om tre år og seks måneders beskaeftigelse i løbet af de seneste fire år. Inden implementeringen af de seneste stramninger på udlaendingeområdet i 2019 talte uddannelse og lønnet oplaering med, når udlaendinge skulle søge om permanent opholdstilladelse, men sådan er det ikke laengere. Så selvom Mahmoud har arbejdet under sin uddannelse, taeller hverken dette, hans oplaering i den kommunale aeldrepleje eller hans tidligere deltidsarbejde i forhold til at optjene ret til at søge permanent opholdstilladelse. Derfor har frygten for hjemsendelse til krig og forfølgelse vaeret en fast følgesvend under hele uddannelsen.

Denne frygt og bekymring er Mahmoud ikke ene om. De social- og sundhedselever med flygtningebaggrund, vi har fulgt, beretter om, hvordan usikkerheden om opholdstilladelse og frygten for hjemsendelse fylder meget – og ofte mere end sprogvanskeligheder eller lavere indtaegt, som er de barrierer, den nye aftale vil fjerne. Årligt eller hvert andet år evaluerer Udlaendingestyrelsen elevernes og deres familiers opholdsgrundlag, og derfor kredser elevernes tanker og bekymringer i høj grad om Udlaendingestyrelsens endelige afgørelse: Har de udsigt til en permanent opholdstilladelse og en tryg tilvaerelse i Danmark? Eller vil de få deres opholdstilladelse inddraget og blive udvist?

Mahmoud har forsøgt at skubbe tankerne lidt vaek: »Hvis jeg taenker på det, bliver jeg syg,« konstaterer han. Men ikke alle elever er i stand til at holde bekymringerne på tilpas afstand. Nogle bliver nødsaget til at afbryde deres uddannelse, fordi de får afslag på forlaengelse af deres opholdstilladelse. Andre stopper for at arbejde ufaglaert med håb om at forkorte ventetiden på permanent opholdstilladelse, eller fordi usikkerheden om familiens fremtid gør dem ude af stand til at koncentrere sig om uddannelsen.

Der er med andre ord en klar sammenhaeng mellem frafald og opholdsusikkerhed. Så når regeringen som noget nyt åbner for muligheden for at tage en social- og sundhedshjaelperuddannelse på deltid via AMU-kurser, vil det blot forlaenge ventetiden yderligere og øge usikkerheden, medmindre uddannelse og oplaering igen kommer til at taelle med i beskaeftigelseskravet.

Seniorforsker, Vive – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfaerd

Postdoc, afdeling for antropologi, Aarhus Universitet

Faglig leder, Moesgårds Antropologiske Analyseenhed, Aarhus Universitet

Så laenge uddannelse og lønnet oplaering udsaetter muligheden for at søge permanent opholdstilladelse, vil mange flygtninge og arbejdsmigranter fravaelge de uddannelser, som aeldreplejen og sundhedsvaesenet efterspørger.

Mahmoud faldt ikke fra, men stod distancen og blev faerdig som socialog sundhedshjaelper i 2022. Herefter gjaldt det hurtigst muligt om at komme i fuldtidsarbejde, så han kan opfylde beskaeftigelseskravet og søge om permanent opholdstilladelse. Når han sammenligner sig med venner og bekendte, som undlod at uddanne sig og i stedet fortsatte i ufaglaert arbejde, er han langt bagud.

Det taeller ikke med, at Mahmoud har brugt over fire år på at gennemføre folkeskolens afgangseksamen, en laengere erhvervsgrunduddannelse målrettet flersproglige og endelig selve hoveduddannelsen til social- og sundhedshjaelper – uanset hans sideløbende deltidsarbejde. Det illustrerer, hvordan udlaendingepolitikken er en barriere for at tage en uddannelse – og endda inden for et fag, hvor manglen på faglaert arbejdskraft aldrig har vaeret større.

Mahmoud har ambitioner om at videreuddanne sig til sygeplejerske eller social- og sundhedsassistent, men det må vente, for han og familien har først og fremmest brug for permanent opholdstilladelse, så de mange års investeringer i sproglaering og uddannelse til et dansk arbejdsmarked ikke er forgaeves. Mahmoud ved, at efterspørgslen på sygeplejersker og socialog sundhedsassistenter er høj, og med højere uddannelse vil han også kunne se frem til bedre løn. Men tre års yderligere uddannelse er for risikabelt for familiens opholdsgrundlag. For som Mahmoud siger, så skal man ikke gå i skole, hvis man vil have en permanent opholdstilladelse.

Dette råd har han mod sin vilje videregivet til sin 17-årige datter, som ligesom ham kun har midlertidig opholdstilladelse. Når datteren fylder 18 år, bliver hun underlagt de samme regler, hvor uddannelse ikke opfylder beskaeftigelseskravet og dermed udsaetter ansøgning om permanent opholdstilladelse.

Vi håber, at Mahmouds historie har belyst det paradoksale i, at udlaendingepolitikken modarbejder politiske ambitioner om at få flere flygtninge og migranter til at uddanne sig til de faglaerte og professionelle, som kommuner og regioner så højlydt efterspørger.

Set i lyset af, hvor stort problemet er, kan man undre sig over, at det ikke har fyldt mere i debatten om rekruttering til sundheds- og omsorgsfagene. Som reglerne er i dag, skaber udlaendingepolitikken barrierer for at uddanne flere faglaerte til aeldreplejen og sundhedsvaesenet i stedet for at bidrage til at fjerne dem, som jo ellers er målet med den nylig vedtagne aftale.