Økonomisk pres har fået danskerne til at søge nye indtaegtskilder
Danskerne har aldrig vaeret lige så glade for at saelge som for at købe brugt. Men det er ved at aendre sig.
Stadig flere danskere saelger deres brugte ting. Sidste år var det ifølge Genbrugsindekset fra DBA hver anden, som solgte ting de ikke laengere havde brug for. Og tendensen vokser. Forklaringen er i stigende omfang ønsket om at tjene penge.
Presseansvarlig hos DBA Julie Schoen fortaeller, at det tidligere var for at få ryddet op og sendt brugbare ting videre, at danskerne solgte brugt.
»Men det har aendret sig efter coronakrisen og energikrisen i 2022. Flere danskere har oplevet at få en presset økonomi. Og nu har muligheden for at tjene penge stort set indhentet de to andre begrundelser,« fortaeller Julie Schoen.
DBA står bag Genbrugsindekset, der måler alle danskeres holdning til genbrug. Ifølge Genbrugsindekset 2023 saelger 53 pct. for at tjene penge. I 2017 var det kun hver tredje, der solgte for pengenes skyld.
De unge er langt de mest aktive. Her har flere end 9 ud af 10 købt eller solgt brugt sidste år, mens det for de 6175 årige er 68 pct.
Men skønt de unge også er mere fokuserede på klimaet, når de handler brugt, så har også de isaer fokus på, at de overflødige ting i hjemmet kan forvandles til penge.
Det passer godt med Sydbanks forbrugerøkonom Ann Lehmann Erichsens iagttagelser. Hun konstaterer, at selv om vi bruger faerre penge på eksempelvis tøj, så har vi bare flyttet forbruget et andet sted hen, nemlig på rejser og fornøjelser.
»Interessen for at handle mere brugt skyldes ønsket om at spare eller tjene penge, som kan bruges på noget andet. Danskerne er blevet mere pressede på deres privatøkonomi. Til gengaeld er vi meget lidt klimabevidste, når det kommer til stykket,« siger Ann Lehmann Erichsen.
De unge er mest bevidste
Forsker i forbrugeradfaerd og markedsføring Jesper Clement fra CBS siger, at der er en lille, men voksende gruppe, som ønsker at leve for mindre og mere miljøbevidst og derfor handler mere brugt. Men, konstaterer han, der er langtfra tale om en folkebevaegelse.
»På den ene side er genbrug blevet meget lettere tilgaengeligt end før med flere onlinemarkeder. Man behøver ikke stå og fryse på et loppemarked for at saelge sine ting. På den anden side er det rent psykologisk ret svaert for mange af os at skille os af med vores ting. Derfor er der nok en del flere, som teoretisk godt kunne taenke sig at downsize deres husholdning, end folk der rent faktisk gør det,« siger Jesper Clement.
35 pct. af danskerne taenker på klimaet, når de saelger brugt. Det samme gør 28 pct. ved køb. Igen er de unge langt de mest bevidste.
Jurist Jane Ibsen Piper står bag Instagram-profilen ”projecthandmade” og Facebookgruppen ”Minimalisme & Købestop”. Samtidig har hun skrevet flere bøger om økonomi og investering. Hun fortaeller, at de to kanaler er begyndt at vokse hurtigere.
Hun har vaeret 10 år på Instagram og er siden jul gået fra 20.000 til 30.000 følgere. Facebook-gruppen har over 42.000 følgere.
»Danskerne er blevet mere interesserede i at leve med mindre, holde igen og saelge ud. Men det er nok desvaerre kun i anden eller tredje raekke for at tage ansvar for klimaet og for at undgå overforbrug. Folk er snarere optagede af, hvordan man ved at styre sin økonomi og undgå overforbrug kan få flere penge mellem haenderne. Det er blevet vigtigt for danskere at skabe økonomisk ro i deres liv,« konstaterer Jane Ipsen Piper.
Målet kan vaere at få økonomien til at haenge sammen, at nedbringe gaeld og at skaffe økonomisk frihed.
Hun siger, at årsagen er ligegyldig.
»Ved at impulskøbe mindre tøj og saelge brugt hjaelper vi både vores økonomi og miljøet. Om du bruger pengene på at betale din gaeld tilbage, sparer op til mere frihed eller køber en superlaekker kvalitetsofa, er op til dig,« siger hun.