Coloplast vender tilbage til hverdagen – nu skal opkøb fordøjes

Efter år med pandemi og inflation begynder medicoselskabets regnskabstal igen at ligne det, der har gjort det populaert blandt investorerne. Men i modsaetning til tidligere forudsaetter vaeksten nu, at Coloplast også kan håndtere opkøbte virksomheder.

Cand.polit. og journalist

De seneste år har som bekendt vaeret turbulente, og man kan ikke saette en praecis dato på, hvornår man er tilbage ved noget, som man kan kalde hverdag. Skal man alligevel prøve for Coloplasts vedkommende, er første kvartal i selskabets regnskabsår 2023/24 et godt bud.

Coloplast var relativt hårdt ramt af pandemien, der en tid satte en begraensning på, hvor mange nye patienter der begyndte at bruge selskabets produkter.

Efterfølgende kom problemerne med tilstoppede forsyningskaeder og generelle prisstigninger. Det betød en overgang, at omkostningerne voksede hurtigere end indtjeningen.

Førstekvartalsregnskabet, der blev afleveret i begyndelsen af februar, viste imidlertid gode takter. Det overraskede positivt i forhold til de forventninger, selskabet selv havde udmeldt i forbindelse med årsrapporten tre måneder forinden, og det blev antydet, at en kommende opjustering ligger i kortene.

Den organiske vaekst landede på de ca. 8 pct., som Coloplast historisk har praesteret år efter år, og som man også satser på at nå i fremtiden.

Vaerdiskabelse eller ej

Driftsmarginalen er endnu under det historiske niveau. Inflationen gør mindre ondt nu, men til gengaeld er der ekstraordinaere forhold omkring tilkøbte virksomheder, der traekker ned.

Netop disse opkøb er i fuldt fokus nu, hvor Coloplast altså overvejende har lagt de midlertidige udfordringer med pandemi og inflation bag sig.

Selskabet købte med virkning fra 2022 Atos Medical, der laver hjaelpemidler til patienter med halsstoma, og senest er islandske Kerecis, der udvikler sårplejemidler af fiskeskind, kommet ind i gruppen.

Det strategiske rationale er, at man kunne forudsige lavere vaekstrater i salget af de gamle aktiviteter i forhold til isaer stomi og inkontinens, så hvis man skulle holde vaeksten oppe, måtte man købe sig til den.

Dette er, hvad man må forholde sig til som aktionaer: I sig selv er vaekst på toplinjen ikke et mål. Opkøb skal vaere vaerdiskabende på bundlinjen, også efter at de købte selskaber er betalt, før der er en positiv kurseffekt.

Blandt dem, der forholder sig til Coloplast-casen, er kapitalforvalteren Artha. Her forklarer aktiechef og partner Lars Hytting, at der, set med investorøjne, er forskellige typer af opkøbsstrategier.

God start

I den ene ende af skalaen er der et selskab som Lundbeck, hvor opkøb er en simpel nødvendighed, hvis man skal overleve på langt sigt. Hovedaktionaeren har valgt, at det skal man. Det er måske strengt taget ikke økonomisk rationelt, men de mindre aktionaerer kan indrette sig efter, hvad den store har besluttet.

I den anden ende af skalaen finder man DSV, der har foretaget talrige opkøb, og som har vaeret ekstremt dygtig til at få vaerdi ud af det. De tilkøbte aktiviteter er blevet markant mere profitable, end de var under de tidligere ledelser.

Coloplast er sandsynligvis naermere DSV end Lundbeck. Selskabet har vist store evner i henseende til at opnå en kontakt til, og dermed loyalitet fra, slutbrugerne, og den evne kan man forhåbentlig også bruge i de tilkøbte selskaber.

Man mangler dog endnu at bevise, at man kan skabe mervaerdi gennem opkøbene, og i givet fald hvor meget det handler om.

»Udfaldsrummet (for opkøb, red.) er ret stort. Det kan gå godt, det kan gå skidt, og det kan gå midtimellem. Der skal helst vaere noget synergi, så opkøbet giver mening. Man skal ikke købe op bare for at gøre det. Men når det gaelder Coloplast, er jeg langsigtet ret positiv, også på opkøbsstrategien. Det er ikke en Lundbeck-situation, hvor man død og pine er nødt til at gøre det, og bedømt ud fra regnskabstallene er det seneste opkøb integreret ganske fint. Det vil helt sikkert give mod på mere,« siger Lars Hytting.

»Jeg tror heller ikke, at aktionaererne vil løbe skrigende vaek, selvom Coloplast annoncerer et nyt opkøb. Sådan har jeg det i hvert fald ikke selv,« tilføjer han.

Man mangler dog endnu at bevise, at man kan skabe mervaerdi gennem opkøbene, og i givet fald hvor meget det handler om.

Nye lanceringer

Nu og her er der dog naeppe nye opkøb på vej. Topchef Kristian Villumsen har betegnet 2024 som ”lanceringernes år” med henvisning til saerligt to nye produkter – Biatain Silicone Fit til pleje af dybe sår og Peristeen Light til tarmskylning.

Man må forstå, at der er store forventninger til begge produkter, men for investorer og andre laegfolk er det svaert at forstå potentialet, og hvor meget det fylder i den samlede forretning.

Denne forretning er blevet kompleks. Den består nu af fem divisioner mod tidligere tre, men to af de gamle, stomi og inkontinens, har tilsyneladende også, i hvert fald i den interne forståelse, en egen overbygning, der betegnes Chronic Care.

»Der bliver bygget en division på for hvert selskab, der bliver tilkøbt. Dermed bliver det også svaerere og svaerere at regne på. Der er flere og flere bolde, man skal have i luften. Også ledelsesmaessigt. Her er det mere håndgribeligt for f.eks. DSV, hvor det i bund og grund altid handler om fragt,« siger Lars Hytting.