Øv – jeg skal have 2.309 kr. tilbage i skat

Vi må ikke lade os presse af Skats skamløse spinmaskine, der skaber skattestress og er med til at skabe en fortaelling om, at institutionen er handlekraftig og effektiv. Det er den ikke.

Øv - jeg skal have 2.309 kr. tilbage i skat. Jeg har vaeret så dum at låne Skat mine penge, fremfor at have haft dem til rådighed til forbrug eller opsparing med et højt afkast.

Jeg er ikke alene. Det vurderes, at knap 4 mio. andre danskere skal have penge tilbage, og de skal have langt flere end jeg. Jeg er ikke i tvivl om, at det er et symptom på, at vi mangler overblik over privatøkonomien.

Lørdag eftermiddag talte jeg 784.580 i kø for at logge på Skat. Jeg skal understrege, at jeg kun tjekkede af nysgerrighed. Torsdag eftermiddag, hvor jeg loggede på for selv at tjekke, var køen på 422, og jeg kom til på under et minut.

Et par facts: Fristen for at aendre i årsopgørelsen er 1. maj. Der er med andre ord halvanden måned at reagere på. I realiteten er fristen endnu laengere. Årsopgørelsen for sidste år kan aendres frem til 1. maj 2027. Det kraever en ansøgning, der kan sendes digitalt. Ansøgningen skal begrundes, og bilag vedhaeftes. Der er altså over tre år at løbe på.

Jeg har selv brugt den lange frist for nogle år siden, da jeg havde undervurderet mit befordringsfradrag i flere år.

Det er bekymrende - meget bekymrende. Vores økonomiske dagligdag er blevet langt mere kompleks end tidligere. Vi taler om gennemgribende aendringer på disse områder: Skat, fradrag, private pensioner, modregning i folkepensioner, og jeg har formentlig glemt noget.

Dertil kommer den kompleksitet, som udefra kommende omstaendigheder har påført os. Stigende fødevareog ikke mindst energipriser, firedobling af boligrenten på under to år, usikkerhed om boligskattereformen og nye vurderingsprincipper for samme reform.

Det er en stor mundfuld.

De mange danskere, der har lånt penge ud til Skat i 2023, får i gennemsnit omkring 6.000 kr. tilbage. Vi holder fast i udtrykket ”får penge tilbage”. Nej. Der er tale om, at vi har overladt vores egne penge til en statslig myndighed. Denne ”opsparing” giver en rente på 0,8 pct., fremgår det af Skats hjemmeside.

Til sammenligning er det toneangivende danske aktieindeks OMXC 25 steget med knap 14 pct. over en et-årig periode. Det var altså den forrentning, man kunne have sikret sig ved at investere i en pulje, der følger indekset fremfor at lade pengene visne hos Skat.

Fortaellingen om skat er vendt på hovedet, og det er en ren foraering til de skandaleramte skattemyndigheder.

Stolt stod vores skatteminister Jeppe Bruus i et tvindslag foran sine medarbejdere, der var travlt optagede af at svare på telefonhenvendelser. Selvfølgelig havde de travlt. De er ansat i en myndighed, der har pustet en stemning af panik og tidspres op.

Og skal det nu vaere en historie, at man i Skat passer sit arbejde? Åbenbart.

Skattemyndighederne har ansvaret for panikken, tag ikke fejl af det. ”Nedtaellingen til årsopgørelsen er i gang”, hedder det således i en pressemeddelelse ugen, før der åbnes for årsopgørelsen. ”Snigpremiere på årsopgørelsen for 2023”, hedder det i en anden.

Må jeg foreslå en pressemeddelelse med overskriften. ”Vi åbner for årsopgørelsen, men du har god tid til at tjekke den”.

Vi må ikke lade os presse af Skats skamløse spinmaskine, der skaber skattestress og er med til at skabe en fortaelling om, at institutionen er handlekraftig og effektiv. Det er den ikke. Selvfølgelig vil der vaere pres på telefonerne, når en myndighed bruger udtryk, som nedtaelling og snigpremiere.

Igen: Vi har halvanden måned til at korrigere årsopgørelsen.

Den digitale tidsalder, som jo nok er kommet for at blive, har gjort os til økonomiske analfabeter. Vi surfer lige så hurtigt hen over årsopgørelsen som en youtube-video, hvor en kattekilling falder ned fra et sofabord.

I gamle dage, og det var mange penge dengang, og ja, jeg har taget skade, var situationen en helt anden. Da fik vi alle økonomiske oplysninger på papir. Det gav ligesom en printavis - så fik jeg den ud af aermet - et suveraent overblik. Vi laeste papirerne igennem og fandt måske lommeregneren frem for at kontrollere tallene.

Kom vi i tvivl, kunne vi finde papirerne frem, strege tal over og skrive nye på og tjekke alle igen og igen uden ”netvaerksproblemer”, MitID eller Facebook som baggrund på mobilen.

Alt er digitalt. Det betyder, og det er en tilståelsessag herfra, at vi ikke får laest tingene ordentlig igennem. Hvem laeser for eksempel betingelserne for en opdatering, før den godkendes med et klik eller et svirp?

Jeg kender ingen.

Én ting er måske vigtigere at få overblik over. Det er pension. Jo tidligere, man kommer i gang, desto bedre.

Men man skal saette sig ind i baggrunden. Pensionsselskaberne anbefaler, at man har 80 pct. af sin lønindkomst, når man går på pension. Dermed kan man bevare sin levestandard.

Venter man til 40-årsalderen med at tilpasse sin pension, risikerer man at skulle betale op mod 25 pct. af sin indkomst resten af sin arbejdskarriere for at nå det mål, har Spar Nord beregnet. Det behøver ikke vaere pension alene. Opsparing ved siden af eller i bolig hører med i det samlede billede som et supplement.

Pension kan ikke stå alene, og beslutninger omkring den skal altid sammenholdes med hele økonomien. Den tid er givet godt ud.

PS.: Min undskyldning for at have lån Skat penge er et resultat af, at 2023 var et kompliceret år med salg af foraeldrekøb og deraf følgende skatteregning samt underskud i virksomhedsordningen. Det sker ikke igen forhåbentlig.

Og skal det nu vaere en historie, at man i Skat passer sit arbejde? Åbenbart.