Boligmarkedet har klaret rentestormen i flot stil
Trods store stigninger i renter og inflation er boligmarkedet de fleste steder i landet endt i en blød landing. Det ser også ud til at gaelde for den samlede danske økonomi.
Cheføkonom i Sydbank
Det danske boligmarked har indtil videre klaret den storm af renteforhøjelser, som vi har set i 2022 og 2023 i flot stil. Man kunne ellers godt have vaeret nervøs for, at det ikke havde vaeret tilfaeldet. Det skyldes en høj gaeld hos mange boligejere, omkring halvdelen af alle lån med variabel rente og ikke mindst, at boligriserne i årene op til rentestigningerne var steget kraftigt.
Boligmarkedet og boligpriserne har dog heller ikke vaeret helt upåvirkede. Fra toppen i begyndelsen af 2022 til bunden omkring begyndelsen af 2023 faldt boligpriserne på det brede boligmarked med omkring 7-8 procent. I de dyreste områder, f.eks. København, faldt priserne faktisk med helt op omkring 15 procent. Forskellen
afspejler blandt andet, at de modvinde, jeg naevnte tidligere, blaeser lidt kraftigere i og omkring de store byer.
Prisfald i den størrelsesorden var i grove traek i tråd de forventninger, jeg og de fleste andre økonomer havde, da renterne begyndte at stige. Det var altså med andre ord ikke specielt overraskende. Det har det dog til gengaeld vaeret, at boligpriserne nu igen har fået luft under vingerne. På trods af, at renterne stadigvaek er markant højere end for få år siden.
En del af forklaringen kan vaere overgangen til de nye boligskatter, men den forklaring holder kun for de dyreste områder. For langt størstedelen af boligmarkedet sender det et opløftende signal om, at markedet mere eller mindre har rystet chokket over de højere renter af sig. Sådan tolker vi det i hvert fald. Også selvom knap en fjerdedel af boligejerne stadig har enten F3eller F5 lån, hvor renten fortsat eller stadig er negativ eller meget taet på at vaere det.
Faktisk er det vores vurdering, at boligmarkedet er endt i den bløde landing, som det også ser ud til vaere der, hvor den samlede danske økonomi lander i kølvandet på store rente- og inflationsstigninger.
Årsagerne til vores konklusion er, at boligpriserne har udviklet sig i trit med resten af økonomien og de lønninger, vi har.
Det måler vi med boligbyrden, som viser, hvor stor en andel af en gennemsnitlig indkomst, vi bruger på at bo. Det tal er lige nu omkring 25 procent, og det er stort set gennemsnittet siden årtusindskiftet. Eller sagt med andre ord: Det danske boligmarked er i balance, og hvis ellers arbejdsmarkedet holder skindet på naesen, kan boligejerne godt se frem til små prisstigninger i 2024.
Undtagelsen er boligarkederne i de store byer, hvor nye boligskatter og en haesblaesende afslutning på 2023 betyder, at 2024 ser noget mere udfordrende ud. Det gaelder saerligt i København, hvor 2024 samlet set kan byde på mindre prisfald.
Her er boligbyrden for både huse og ejerlejligheder også markant større end gennemsnittet for dette årtusinde. Her er boligmarkedet altså lidt ude af trit med økonomien.