På 250 meter maerker man konsekvensen, når bilerne fortraenges

I en ellers travl handelsgade oplever man, hvor galt det kan gå, når kommunen symptomatisk skoser både biler og butikker.

Der er stille i M.P. Bruuns Gade for tiden. Lidt for stille. I hvert fald i mange af forretningerne i den ellers så travle og mangfoldige handelsgade, hvor der endnu findes små selvstaendige forretninger. Her er – i hvert fald endnu – noget så usaedvanligt som en traditionel bager, en rigtig slagter, en lampeforretning, blomsterforretning, frisører og butikker, der endnu ikke er en del af en stor, landsdaekkende kaede. Gaden, der er kendt som ”byens spisekammer”, blev i øvrigt navngivet efter handelsmanden Mads Pagh Bruun.

Men tiderne for handel er drøje, for en trafikomlaegning i Banegårdsgade betyder, at bl.a. busser skal ledes gennem gaden, og for at de kan køre så ubesvaeret som muligt, er gadens korttidsparkeringer nedlagt til udgangen af maj.

15 minutters parkering er en afgørende ting for bl.a. en bager og en slagter, så man kan nå dagens indkøb. Men for en tid er de vaek, og det kan i den grad maerkes hos de små erhvervsdrivende. Blandt de forretningsdrivende taler man om tider vaerre end coronakrisen, og butiksansatte frygter en fyreseddel, fordi der er så stille.

Først en uges tid inden korttidspladserne blev nedlagt, fandt kommunen anledning til at orientere de erhvervsdrivende. Driftige handlende har på eget initiativ søgt en dialog med kommunen, og ekstra pladser er blevet oprettet i bl.a. Brammersgade, men for sent, for fodslaebende, for bøvlet og for utilstraekkeligt.

Det er ikke sikkert, at der er tale om ond vilje, men tingenes stilstand i M.P. Bruuns Gade viser, hvor galt det kan gå, når der ikke tages tilstraekkelige hensyn til byens største attraktion: de erhvervsdrivende.

På rådhuset, hvor politikerne i øvrigt stadig kan holde gratis og uhindret ved hovedindgangen, er der gået inflation i forslag, der skal bremse biltrafikken.

Trafikken på Vesterbro Torv er under afvikling, så torvet kan blive et rekreativt område. Frederiks Allé går en ”spaendende” fremtid i møde, når Musikhusparken og Rådhusparken skal gøres til et sammenhaengende område til aere for Thorkild Simonsen. Hver isaer sikkert sympatiske initiativer, men endnu forsømmer kommunens embedsmaend og politikere at svare på, hvordan man så skal komme til byen og rundt i den.

Det er uhyggeligt, hvor virkelighedsfjernt det forekommer, når knopskudsforslag gennemføres uden en overordnet og holdbar plan for alternativet. Hvad enten man kan lide det eller ej, er en bilfri by en død by. Spørg bare i M.P. Bruuns Gade.

Her kan man ikke alene leve af ladcykler, legende børn i gaderne eller flotte visualiseringer af, hvor dejligt det hele kan vaere på en solskinsdag, folk, der (i teorien) tager ophold i gaderne, og sommerfuglene, der lystigt danser over bedene af ukrudt for enhver pris. For på illustrationerne af og drømmene om en såkaldt fredeliggjort by, glemmer man behaendigt at tegne eller taenke alle de mørke og tomme butiksruder ind.

Hvis vi vil handelslivet, de spaendende små forretninger, det gode madhåndvaerk og mangfoldigheden i byen, er det nu, der skal handles. Sådan helt bogstaveligt.

Det er ikke sikkert, at der er tale om ond vilje, men tingenes stilstand i M.P. Bruuns Gade viser, hvor galt det kan gå, når der ikke tages tilstraekkelige hensyn til byens største attraktion: de erhvervsdrivende.