De to venner kører 10.000 km på sovjetmotorcykel uden brug af GPS: »Ingen af os har nogensinde vaeret gode til fodbold, men i det her skøre rallyunivers kan vi komme langt«
Kristian Jersing og Lars K. Hansen har en faelles forkaerlighed for gamle køretøjer og uplanlagte eventyr. I disse dage kører de stivfrosne gennem Lapland i et noget usaedvanligt rallyløb.
De seneste dage har indbyggerne i det nordligste Norge kunnet se et noget usaedvanligt køretøj passere på de isglatte landeveje: En sovjetisk motorcykel årgang 1964 med sidevogn har hostende og harkende kaempet sig gennem de frostklare landskaber med en topfart på 80 km/t. kombineret med en anseelig chillfaktor.
Dnepr-motorcyklen køres af Lars K. Hansen, og i sidevognen sidder Kristian Jersing og forsøger at finde vej. De to danskere deltager i rallyløbet ”Baltic Sea Circle”, som tager dem gennem ni lande på 16 dage – og der må ikke bruges GPS eller køres på motorvej undervejs.
Den sidste dag før checkpointet ved Nordkap indhylles himlen i smaragdgrønt nordlys, og makkerparret glemmer alt om klaprende taender. De 150 andre køretøjer i løbet er mere komfortable biler, men motorcyklen kører til gengaeld under åben himmel med faenomenal udsigt.
»Det var fuldstaendig magisk at vaere omgivet af nordlys på den måde. Naturen er helt taet på, og man taenker på nogle ting, man skal have sagt derhjemme og tuder måske en lille smule,« siger Kristian Jersing.
»Der er lidt en flødebolle i os begge, og vi bliver bjergtaget af det mindste heroppe. Vi stoppede bl.a. og stirrede på et faldefaerdigt hus i den flotteste fjord. Det er svaert ikke at føle sig ydmyg, når man kører rundt med sin kammerat i disse omgivelser,« fortsaetter Lars K. Hansen.
En støvet bryllupsgave gøres køreklar
Samme morgen har motorcyklisterne forladt Nordkap og kørt 400 km til finske Ivalo, en flaekke med ca. 3.000 indbyggere. Mørket er for laengst faldet på nord for polarcirklen, og makkerparret er tjekket ind på et hotel. Det er ikke hver dag, man interviewer nogen, der render rundt i underbukser og spiser ostemadder skyllet ned med dåseøl på videoforbindelsen, men det virker dejligt uformelt.
»Vi kørte i tøvejr mod Nordkap, men så fik vi godt nok også smaek på frostgraderne i dag. Vi er først ved at maerke vores taeer igen, og vi kunne godt have brugt mere fornuftig påklaedning og mindre rock’n’roll,« erkender Kristian Jersing med henvisning til deres matchende svenske militaerkluns fra 1950’erne.
Hvordan føltes det at nå Nordkap, Europas nordligste punkt?
»Det var egentlig mest bare vådt, gråt og overskyet,« konstaterer Lars K. Hansen tørt.
»Det var til gengaeld fedt, at vi fik bakset kvaernen hele vejen derop, for det var ingen selvfølge. Men selve Nordkap var bare et checkpoint, vi ret hurtigt skulle videre fra,« uddyber han.
Normalt kører de rallyglade venner i en rød Lada Nova, hvor holdnavnet ”Team Longship” stammer fra – Ladaen har et vikingeskib som logo, og derudover passer det ind i tanken om at udforske nye veje.
»I Novaen har vi altid slået et telt op ved siden af bilen, så vi kan komme hurtigt afsted naeste dag. På motorcyklen rockerfryser vi hele dagen, så det er dejligt at kunne smide sig i nogle dyner for natten,« erklaerer Kristian Jersing.
Den gamle sovjetkvaern er oprindeligt en bryllupsgave, som de sidste 15 år har stået og samlet støv i Lars K. Hansens garage. For tre år siden mødte rallyvennerne en tysker ved navn Hardy til et løb, og han skulle vise sig at vaere en ferm mekaniker.
»Han var bare en fed karakter, som hurtigt fik nys om mit ådsel af en motorcykel. Det seneste år har han gået og gjort den køreklar, men den smed desvaerre en cylinder allerede på førstedagen. Hardy kom os straks til undsaetning på Lolland, så vi kunne trille videre,« fortaeller Lars K. Hansen.
»Vi har ingen erfaring med motorcykler, men det er skaegt at troppe op i en sådan en spradebasse blandt de nypudsede racerbiler,« griner Kristian Jersing.
De svaere voksenvenskaber
Rallymakkerne har kendt hinanden i seks år, og de oplevede begge, at det ikke ligefrem er nemt at danne nye venskaber som voksne. Det var faktisk Lars K. Hansens kone, der mødte Kristian Jersing på et crossfithold og fornemmede et potentielt venskab, kort efter at parret var flyttet til Gilleleje.
»Jeg har haft svaert ved at finde en ”partner in crime” og manglede en legekammerat at tage på eventyr med. Min kone sagde, at jeg burde invitere ham her crossfitfyren på en øl, og kort efter tog vi afsted på vores første rally,« siger Lars K. Hansen med et grin.
De haesblaesende eventyr i tvivlsomme køretøjer står i kontrast til livet i Gilleleje. Lars K. Hansen er gift og har tre børn, og Kristian Jersing har en søn på to år med sin kaereste. De er begge i starten af fyrrerne og arbejder som henholdsvis snedker og friluftsvejleder. Og alligevel sniger noget af rallyuniverset sig ind i hverdagen.
»Jeg er universitetsuddannet og arbejdede i mange år på kontor, mens jeg drømte om at starte mit eget snedkerfirma. Det handler om at vaere lidt kaek og turde gøre op med normerne, og i dag stemmer min karriere overens med mine vaerdier,« fortaeller Lars K. Hansen.
Kristian Jersing har isaer taget gaestfriheden til
Lars K. Jensen, snedker sig, for i udlandet åbner de lokale glaedeligt deres døre for et par udkørte rallydeltagere, der traenger til et måltid mad og en varm seng. Så når han spotter turister med store rygsaekke i lokalområdet, kan han godt finde på at spørge, om de mangler et sted at sove.
»Det er ikke saerlig dansk at byde fremmede indenfor, for vi foretraekker som regel at holde havelågen lukket. Her i Finland mødes vi heller ikke ligefrem af åbne arme, men mange andre steder har vi oplevet en gaestfrihed, som der er noget enormt fint over.«
De mindes isaer en kold dag i Rumaeniens bjerge, helt derude, hvor kragerne for laengst er vendt om. Den ellers relativt pålidelige Lava
Nova vaelger at gå i stå på en bjergtop, og efter utallige forsøg på at få gang i motoren giver de op og ser en film.
»Vi var rimelig pressede og gav den et sidste skud, og så startede den sgu på mirakuløs vis. Vi turde ikke køre laengere og måtte finde et sted at sove midt i ingenting,« fortaeller Lars K. Hansen, og Kristian Jersing fortsaetter:
»Jeg måtte ringe til en bekendt, som taler rumaensk, så hun kunne forklare situationen. Det endte med, at vi fik et fint vaerelse hos en familie og blev inviteret til højbordsmiddag med ost og lokal snaps i lange baner. Den gode historie opstår ofte i det, der går galt.«
Jeg har haft svaert ved at finde en ”partner in crime” og manglede en legekammerat at tage på eventyr med. Min kone sagde, at jeg burde invitere ham her crossfitfyren på en øl, og kort efter tog vi afsted på vores første rally.
Surstrømning og snerydning for fremmede
En af principperne bag Baltic Sea Circle-løbet er netop at interagere med de lokale, og undervejs får deltagerne stillet frivillige opgaver, som kan bestå i alt fra at banke på døren hos en fremmed og rydde sne for vedkommende til at køre en bestemt distance med en åben dåse ildelugtende surstrømning.
»I går skulle vi få en nordmand til at udtale en dansk tungevrider på video. Vi skulle også finde en, der ville stege kartofler og spise dem sammen med os, og hele ideen med at bandlyse brug af GPS er at vende tilbage til de gamle dage, hvor man spurgte folk om vej,« siger Kristian Jersing. Hvordan er jeres rollefordeling som team? »Altså, jeg er jo den sjove, ikke? Ej, rent praktisk er det Lars, som kører, og mig, der sørger for, at vi farer lidt vild og opdaterer fra turen på vores sociale medier. Vi er egentlig begge socialt anlagte og har den samme humor,« siger Kristian Jersing.
»Det er heller ikke, fordi vi er perlevenner hele vejen – det er en del af dynamikken, at man bliver traette af hinanden, for det naeste øjeblik at vaere to små skolepiger, der er ved at tisse i buk
Fortsaettes