Kras kritik af brugen af guldaegget Wegovy: De rige bliver unaturligt slanke, og de fattige bliver tykkere
Der udskrives alt for mange recepter til folk, som er sunde og raske, lyder det fra flere eksperter.
Per Nielsen er foreviget, da han afleverer bolden i en kamp for Helsingør. Fotoet er taget år tilbage og viser en bomstaerk og veltraenet håndboldspiller. Der er imidlertid også en anden historie om Per Nielsens krop, som billedet ikke fortaeller.
Den er ifølge Per Nielsen billedet på et Danmark, som er kørt helt af sporet.
Per Nielsen er personlig traener og kostvejleder. Han hjaelper folk med at tabe sig og leve sundere. Han er samtidig formand i Adipositasforeningen, hvor han taler de overvaegtiges sag.
I hans traeningsstudie i Helsingør haenger fotos fra hans tid som håndboldspiller i den bedste danske raekke.
På det omtalte foto er han midt i en aflevering.
Han ser ikke ud til at vaere en af de 900.000 danskere, som er svaert overvaegtige.
Men det var han, da billedet blev taget. Han havde et bmi på 30,5. Ifølge den officielle målestok var han dermed svaert overvaegtig og ville i dag vaere berettiget til en recept hos laegen på den eftertragtede slankemedicin Wegovy fra Novo Nordisk.
Det burde ikke vaere muligt, mener han. »Det illustrerer, at der er noget helt galt i måden, vi ser på kropsvaegt og sundhed. Jeg var sund og rask og havde ikke behov for at tabe mig,« siger Per Nielsen.
Han efterlyser et opgør med bmi-graenserne, så der saettes en stopper for frit at give slankemedicin til alle med et bmi på over 30. Det har flertallet af de svaert overvaegtige slet ikke brug for.
Kritikken bakkes op af et laegefagligt selskab og en professor. De mener ligeledes, at Wegovy udskrives alt for rundhåndet. Knap 120.000 danskere har siden december 2022 vaeret på Wegovy.
Andre håndtag
I stedet for medicin bør svaert overvaegtige ifølge Per Nielsen have hjaelp til at forstå, hvordan de uden medicin kan få et sundere liv bl.a. med aendrede kostvaner og fysisk aktivitet, hvis de er i risiko for at udvikle følgesygdomme.
Og nok så vigtigt: Foraeldre skal laere deres børn at lave sund og ernaeringsrigtig mad fra bunden. Samt holde sig fra fastfood og ultraforarbejdet mad, som er usundt, men spises som aldrig før.
»Det er en gigantisk udfordring, vi står over for,« siger Per Nielsen.
Budskaberne kommer samtidig med, at blandt andre Novo Nordisk arbejder for at få svaer overvaegt defineret som en sygdom. På selskabets hjemmeside hedder det f.eks., at »svaer overvaegt er en alvorlig kronisk sygdom«.
Når 900.000 danskere ifølge bmi-skalaen er svaert overvaegtige, svarer det til naesten 20 pct. af befolkningen.
Ifølge Per Nielsen kan svaer overvaegt godt vaere en sygdom for nogle. For eksempel hvis overvaegten fører til staerke smerter, nedsat funktionsevne, hjerte-kar-sygdomme, type 2-diabetes eller staerk psykisk mistrivsel. En sygdom, hvor slankemedicin kan vaere løsningen, fordi den er sundhedsmaessigt begrundet.
»Det kan måske skabe en aendring i livet, som gør, at ens livskvalitet bliver bedre. Wegovy kan vaere et alternativ til et kirurgisk indgreb, altså en operation,« siger Per Nielsen.
»Men hvis man tager Wegovy, fordi man gerne vil leve op til et slankeideal og se godt ud til f.eks. et bryllup, går vi den forkerte vej. For så ser vi alene på, hvordan vi tager os ud i andres øjne. Det er et kulturelt problem, for det er ikke meningen, at laegemidlet skal bruges af kosmetiske grunde. Det bør målrettes dem med et reelt sundhedsmaessigt behov,« siger Per Nielsen.
Herrelandsholdet
Han vender tilbage til håndbolden for at illustrere sin pointe.
»Jeg kan let pege på flere håndboldspillere fra det danske herrelandshold, som alle har et bmi på over 30. Ingen vil nogensinde sige, at de er syge eller svaert overvaegtige. De parametre, vi måler efter, er ganske enkelt forkerte,« siger Per Nielsen.
Man bør i stedet tage udgangspunkt i det enkelte menneskes reelle sundhedsmaessige behov, når man vurderer, om en borger er berettiget til recept på Wegovy. Hvis man absolut vil fastholde et objektivt mål, bør man ifølge Per Nielsen haeve bmi-målet til over 40, når der ingen følgesygdomme er.
»Har man en følgesygdom, kan graensen vaere en anelse lavere. Det vil betyde, at det er dem med størst behov, som får muligheden for at få medicinen, når alle andre muligheder er forsøgt.«
I dag kender ingen langtidsvirkningerne af Wegovy. Det har kun vaeret på markedet i Danmark i mindre end halvandet år. Det står dog klart, at man generelt tager på igen, hvis ikke man aendrer sin livsstil, spiser sundere og dyrker motion efter et Wegovy-stop.
Det er lettere sagt end gjort. Derfor er der behov for kommunale motionstilbud, hvor svaert overvaegtige gratis kan komme, ligesom de bør tilbydes hjaelp og vejledning til en større forståelse og accept af deres krop, mener Per Nielsen.
»De, der kommer hos mig, har ikke tidligere fået hjaelp og vejledning i forhold til f.eks. sammensaetningen af en sund og naeringsrig kost. De fleste har aldrig fået et spørgsmål fra laegen om, hvad de spiser, og hvordan de sammensaetter kosten på tallerkenen. Hvor meget grøntsager og kød fylder. Om de er fysisk aktive og hvordan,« siger han:
»De fleste ved godt, at broccoli er sundere end en burger fra McDonald’s, som er fuld af tomme kalorier og ikke maetter i lang tid. Men hovedparten kender ikke noget til maethedsvaerdi, naeringsstoffer, kostfibre, vitaminer, mineraler og den slags. Det bør laegerne tale med deres patienter om og ikke bare måle, om de får en passende dosis Wegovy, eller den skal saettes op.«
Per Nielsen peger samtidig på, at foraeldre har »et gigantisk ansvar« med at sørge for, at børn får sund og naerende mad, sover godt om natten, dyrker motion og er fysisk aktive.
»Alt for mange forfalder til usund fastfood og ultraforarbejdet mad, som smager godt, fordi man har blandet fedt, sødt og salt. Det er ikke specielt naerende, for der er naesten ingen kostfibre i, så maven har ikke noget at arbejde med. Du bliver derfor hurtigt sulten igen, selv om du har spist ret mange kalorier på kort tid. Det er den forkerte vej at gå. Den unge generation burde i stedet vokse op med viden om, hvad der er sund og naerende mad,« siger Per Nielsen.
Laege deler kritikken
I sin laegepraksis på Frederiksberg ser praktiserende laege Maria Krüger mange mennesker med svaer overvaegt. Hun er også medicinsk talsmand for Dansk Selskab for Almen Medicin og deler bekymringen for den udbredte brug af Wegovy.
Hun advarer kraftigt mod at definere svaer overvaegt som en behandlingskraevende sygdom – og at lade bmi vaere afgørende for, om man kan få ordineret Wegovy. Bmi er blot et matematisk udtryk for forholdet mellem ens vaegt og højde – det siger intet om, hvor sund man er.
Der er masser af mennesker med et bmi over 30, som er sunde og raske, fastslår hun.
»Medicinen er godkendt til alle med et bmi over 30. Men samlet set er der ingen øget risiko for hjerte-kar-sygdom ved et bmi over 35, og forekomsten af hjerte-kar-sygdom hos denne gruppe falder ikke ved vaegttab. Noget tyder på, at følgesygdomme først ses hos mennesker med et bmi over 35, men det kan også skyldes andre forhold – bl.a livsstil – hos denne gruppe og ikke kun vaegten i sig selv,« siger hun.
Studier har dog vist, at behandling med Wegovy kan få blodtryk og kolesterol til at falde hos raske mennesker med et bmi over 30.
Men ifølge Maria Krüger siger det ikke noget om, hvorvidt disse mennesker så også
får faerre blodpropper, hvis de tager medicinen.
»Hvis et i forvejen normalt blodtryk efter en medicinsk behandling falder til et lavere normalt blodtryk, har man jo ikke nødvendigvis fået en sundhedseffekt,« påpeger Maria Krüger.
Fedt er ikke bare fedt
For én gruppe er det dog ifølge hende dokumenteret, at brug af Wegovy nedsaetter risikoen for blodpropper – nemlig gruppen af svaert overvaegtige, der i forvejen har haft blodpropper og hjerte-kar-lidelser.
»Men her ved vi egentlig ikke, om det er selve vaegttabet eller en anden effekt ved medicinen, som nedsaetter risikoen for blodpropper,« siger hun.
Maria Krüger peger på, at fedt, som ligger i underhuden, f.eks. på hofterne, ingen skade gør. Det farlige fedt er det, der sidder på maven – i og omkring organerne. Det skelner bmi dog ikke mellem.
Det afgørende i forhold til behovet for vaegttab er ens metabolik – om man har udviklet komplikationer som insulinresistens, har forhøjet blodtryk, forhøjet kolesterol etc.
Man kan faktisk godt have den slags sundhedsskadelige komplikationer, selv om ens bmi siger, at man er normalvaegtig eller let overvaegtig. Lige som man kan vaere svaer overvaegtig uden at have nogen komplikationer eller følgesygdomme.
Konsekvenserne af at definere svaer overvaegt som en sygdom, der kan behandles, kan ifølge Maria Krüger vaere, at folk med et bmi over 30 ikke kan tegne sundhedsforsikringer. Man kommer også til at laegge et stort pres på overvaegtige mennesker om at tage medicin for at tabe sig.
Wegovy og Ozempic er lige nu så efterspurgt, at apoteker oplever målrettede tyverier, og medicinen er til salg ulovligt på det sorte marked. Det skyldes ifølge Maria Krüger, at laegemidlerne understøtter idealerne om en slank og ung krop. Vi må ikke aeldes og tage på. Heller ikke selv om det er naturligt, at kroppen med alderen får faerre muskler og flere fedtdepoter.
Aldring er naturlig
For nylig dukkede en af hendes patienter, som er sund, rask og midt i 70’erne, op i hendes konsultation og bad om en recept på Wegovy. Forklaringen var, at siden kvinden som 40-årig havde født sit yngste barn, havde hun taget 15 kg på. Det generede hende, og hun havde bemaerket, at folk kom til at se flotte ud, når de havde taget Wegovy.
»Det er unaturligt, at man som 74-årig vil have den krop, man havde, da man var 40 år. Det er trist og forskruet. Det talte jeg med patienten om. Det endte med, at hun frafaldt ønsket om behandling,« siger hun.
Maria Krüger vil gerne vaek fra at bruge bmi som en indikation for at udskrive Wegovy. I stedet ser hun gerne, at medicinen kun må udskrives til overvaegtige mennesker med risikofaktorer såsom diabetes, forhøjet blodtryk, forhøjet kolesterol eller andre sundhedsskadelige følger af overvaegten. Eller til mennesker, som er så fysisk haemmet af deres overvaegt, at de har svaert ved at bevaege sig eller har smerter. Til gengaeld ønsker hun, at disse patienter skal kunne få tilskud til medicinen.
En af hendes patienter er meget bevaegelseshaemmet på grund af svaer overvaegt.
Hun er førtidspensionist.
»Hun kan ikke tabe sig og har ikke råd til Wegovy. Vi har søgt medicintilskud til hende og fået afslag. På den måde er vi i fuld gang med at øge uligheden og stigmatisere overvaegtige. De, som ikke har råd til slankemedicinen, bliver tykkere, mens de, som har penge, bliver slanke.«
Maria Krüger oplever også patienter, der er kommet for langt ned i bmi, og som alligevel ønsker at fortsaette behandlingen.
»Jeg er bekymret over, hvad det egentlig er, vi behandler, og hvad det er for et ideal, vi er i gang med at fremelske,« siger hun.
Jens Meldgaard Bruun er professor på Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet og overlaege på Steno Diabetes Center Aarhus, der finansieres af Novo Nordisk Fonden. Også han mener, at brugen af Wegovy er blevet alt for bred. Bmi bør ifølge professoren ikke vaere det eneste kriterie for, om man kan få medicinen. Det afgørende bør vaere, om man har vaegtrelaterede følgesygdomme.
»Wegovy er ikke behandlingssvaret for alle med svaer overvaegt,« siger han.
Sundhedsminister Sophie Løhde (V) siger i en skriftlig kommentar, at hun ikke har de fornødne kompetencer til at vurdere, om for mange får udskrevet medicin til vaegttab. Hun henviser til laegemiddelmyndighederne, som godkender nye laegemidler og beslutter, hvilke patientgrupper laegemidler skal målrettes til:
»Hvis man mener, at bestemte former for medicin bruges for lidt, for meget eller forkert, skal man gå i dialog med de relevante myndigheder.«
Den går på, at det er helt forkert at bruge et bmi-mål som adgangsbilletten til den populaere Novo Nordisk-medicin.
Bag kritikken står en laegeforening og Per Nielsen, personlig traener og kostvejleder og formand for en forening, der taler de svaert overvaegtiges sag, Adipositasforeningen.
Når man har et bmi på over 30, er man svaert overvaegtig, og så er man berettiget til en recept på Wegovy.
Sunde og raske
Hovedparten af svaert overvaegtige har imidlertid ikke brug for Wegovy, for de er sunde og raske. Medicinen bør i stedet målrettes svaert overvaegtige med følgesygdomme som f.eks. højt blodtryk, højt kolesteroltal eller praediabetes, mener kritikerne.
Jens Meldgaard Bruun mener, at man bør registrere alle Wegovy-brugere, så man kan følge effekter og bivirkninger. Akkurat som man gør med f.eks. danskere, der har fået en såkaldt fedmeoperation.
Også Maria Krüger efterlyser fokus på at samle mere viden. Hun er praktiserende laege på Frederiksberg og samtidig medicinsk talsmand for Dansk Selskab for Almen Medicin.
»Vi mangler opmaerksomhed på bivirkninger og en systematisk vidensopsamling om medicinen. Dermed risikerer vi at overse potentielle farlige bivirkninger i tide,« siger Maria Krüger.
Hun deler bekymringen for den udbredte brug af Wegovy. I princippet er hun enig i, at kun endokrinologerne burde kunne udskrive Wegovy til voksne.
»At lade endokrinologerne få ansvaret for Wegovy-behandlingen havde vaeret meget ønskvaerdigt, dengang medicinen kom på markedet. Så havde vi fået en mere samlet og systematiseret erfaring. Men jeg tror desvaerre, at løbet er kørt nu. Der er alt for mange mennesker i behandling til, at det ville kunne lade sig gøre,« siger Maria Krüger.
Hun vurderer, at endokrinologerne i dag ville »segne under patientpresset«. Medmindre myndighederne beslutter sig for at stramme retningslinjerne for, hvem der kan tilbydes behandlingen, lyder det. Samtidig efterlyser hun centrale retningslinjer for, hvordan hun og hendes laegekolleger skal behandle patienter med Wegovy. I øjeblikket gør laegerne det »på tusinde forskellige måder«.
»Der er bl.a. brug for faelles retningslinjer for, hvor laenge vi skal behandle, hvordan vi skal udtrappe patienterne af medicinen, og hvordan vi skal kontrollere med blodprøver,« siger hun.