Oppositionen viste flaget i aktioner mod Putins genvalg
Mens mystiske tal for valgdeltagelsen pegede på omfattende svindel, protesterede russere i og uden for landet søndag mod Kremls praesidentvalg.
Der var så mange vaelgere foran valgsted nr. 8.315, at det lokale politi søndag middag måtte regulere tilstrømningen.
Køen for at afgive en stemme i det russiske praesidentvalg var på et tidspunkt naesten 1,5 km lang, og det tog angiveligt tre timer at nå frem til stemmeurnen, der stod inde i den russiske ambassade midt i Berlin.
Der var mildt sagt ikke entusiasme ved udsigt til, at praesident Vladimir Putin formentlig genvaelges med overvaeldende officielle stemmetal efter en manipuleret og kontrolleret valgkamp, der drev fremmødet.
For køen bestod primaert af deltagere i aktionen »middag mod Putin«, hvor den russiske opposition samlet havde opfordret vaelgere til at møde op ved middagstid lokal tid søndag for at manifestere en protest mod afstemningen.
I løbet af søndagen dukkede billeder op fra en lang raekke russiske regioner, hvor der var et stort antal fremmødte ved valglokalerne på netop dette tidspunkt.
»Fra Vladivostok til Ruslands vestlige graenseregioner er folk mødt op i stort tal til valglokalerne kl. 12 for at sige, at vi er mod krigen, og vi er mod Putin,« sagde Mikhail Khodorkovskij, der talte ved en demonstration med et par tusind deltagere foran den pompøse ambassade på boulevarden Unter den Linden.
»Vi er ikke marginaleksistenser. Vi er flertallet,« sagde Khodorkovskij.
Den tidligere mangemilliardaer sad naesten 10 år i faengsel under Putin og er i dag en af profilerne i den russiske opposition i eksil.
Blandt dem, der tålmodigt ventede på at kunne afgive sin stemme i Berlin, var Julia Navalnaja, enken efter den afdøde oppositionsleder Aleksej Navalnyj, som frem til sin død sidste måned var en af de markante fortalere for søndagens aktioner.
Udover »middag mod Putin« blev der gennem de tre dage, afstemningen løb, rapporteret om haervaerk mod stemmeurner og ildspåsaettelser på flere valgsteder rundtom i Rusland.
Valgsvindel i strakt galop
Allerede søndag eftermiddag haevdede myndighederne i Moskva, at valgdeltagelsen ved praesidentvalget var nået over 70 pct. Ved det sidste valg i 2018, som ligeledes blev afviklet uden seriøs konkurrence og med omfattende svindel, lå den officielle valgdeltagelse på 67,5 pct.
Flere områder, der også ved tidligere valg har vaeret karakteriseret ved omfattende valgsvindel, rapporterede om urealistisk høje stemmetal – således skulle 99 pct. af soldaterne og de ansatte ved stillehavsflåden have deltaget i valget ifølge russiske medier.
Tegnene på massiv valgsvindel var tydelige på flere afstemningssteder. En analyse fra mediet Vazjnyje Istorij (Vigtige Historier), viste staerkt opsigtsvaekkende tendenser i stemmeafgivningen f.eks. på valgsted nr. 343 i Skt. Petersborg, hvor man i løbet af fem timer fredag – den dag, afstemningen begyndte – gik fra en valgdeltagelse på 2 pct. til 75 pct.
At alt således er tilrettelagt til at give Putin den planlagte propagandasejr, overrasker ikke den russiske opposition.
»Dette valgs resultat interesser ingen. Det, som er interessant, er den fremtid, vi selv kan indvirke på,« sagde Olga Romanova, journalist og demokratisk aktivist, der ligeledes talte ved demonstrationen i Berlin.
Et kapitel for sig var valghandlingen i de fem ukrainske regioner, der er fuldt eller delvist besat af Rusland. Her blev der meldt om rent ud surrealistiske resultater af afstemningen, som blev kontrolleret af et stort opbud af russisk politi og militaer.
Således skulle valgdeltagelsen i den ukrainske Kherson-region, som Rusland kun kontrollerer en mindre del af, og hvor en meget stor del af den overvejende ukrainsk-talende befolkning er flygtet, angiveligt ligge på 82 pct.