Danske firmaer tror på AI-revolution, men de faerreste er i gang for alvor
Det er kun én af 20 danske virksomheder, der har taget de nye muligheder med kunstig intelligens i brug i praksis, selvom naesten alle tror, det bliver helt afgørende. Det viser den første store undersøgelse af dansk erhvervslivs brug af AI.
I over et år har kunstig intelligens vaeret det helt store, blinkende emne, som alle var nødt til at forholde sig til. Nu viser en ny, omfattende kortlaegning af dansk erhvervslivs brug af AI-løsninger, at der nok er store forventninger – men knap så meget action.
Fire af fem danske virksomheder mener, at den nye generation af kunstig intelligens har et stort forretningspotentiale. Men kun 5 pct. har taget sådan en AI-løsning i brug udover forsøgsstadiet.
»Det er en stor kontrast. Med 81 pct., der kan se potentialet i generativ AI, er det den teknologi, som får størst opbakning. Og det er bare efter et år. Men det er et paradoks, at det så kun er 5 pct., som har taget skridtet videre fra ét eller to pilotprojekter,« siger Thomas Føge, managing director og partner samt leder af digitalisering og AI hos Boston Consulting Group, som står bag rapporten.
Knap 600 danske virksomheder, store og små og på tvaers af brancher, har medvirket i undersøgelsen. Desuden har en raekke brancheorganisationer vaeret med, blandt andet DI og Dansk Erhverv.
En nøglesten i konkurrenceevnen
Undersøgelsen sammenligner også Danmark med vores skandinaviske naboer, og her får vi en tredjeplads ud af fire med Sverige og Norge lidt foran Danmark. Det er ikke alarmerende lige nu, men det må ikke blive vaerre, lyder det fra DI.
»Man skal passe på med at råbe vagt i gevaer over det. Men grunden til, at vi bruger så meget energi på det, og har øjnene rettet stift imod det, er, fordi vi tror på, at det bliver en nøglesten i vores konkurrenceevne fremover. Vi tror på, at det vil få monumental betydning på tvaers af alle brancher. Også mere end vi kan se lige nu,« siger Andreas Holbak Espersen, digitaliseringspolitisk chef hos DI.
Kunstig intelligens daekker over flere forskellige teknologier, men i undersøgelsen har fokus vaeret på det, som er døbt generativ kunstig intelligens. Det er den teknologi, som ligger bag for eksempel ChatGPT og AIbilledgeneratorer, og som brød igennem lydmuren i slutningen af 2022.
En af de virksomheder, som har fået omsat den nye teknologi til et brugbart vaerktøj, er Andel Energi.
Her har man nu to chatbots i gang hos kundeservice. En som kunderne kan skrive med, og en som selskabets kundeservicefolk kan spørge om hjaelp. De er døbt EnerGitte og EnerGilbert.
»Vi var nødt til at taenke over, hvordan moderne teknologi kunne hjaelpe os. Og nu fungerer det som et rigtig staerkt supplement til de perioder, hvor der er meget travlt,« forklarer Martin Weber, chef for kundeservice i Andel Energi.
Med over én million el- og gaskunder kan der vaere tryk på telefonerne, hvis der sker noget nyt på energiområdet. Da energipriserne begyndte at køre op og ned, steg antallet af opkald eksempelvis fra 4.500 om dagen til 3.000 i timen.
Derfor gik det staerkt med at gribe de nye muligheder, da bølgen af generativ AI ramte.
I dag er der omkring 100.000 henvendelser om måneden fra alle kanaler, og den kundevendte chatbot EnerGitte tager sig i dag af cirka 7.000 af dem. Samtidig bliver den interne chatbot brugt cirka 6.500 gange om måneden af medarbejderne.
Kraever støtte af chefen
Lige nu svarer 55 pct. af kunderne, der har ”talt” med EnerGitte, at de fik et brugbart svar. Det kan for eksempel vaere om, hvad man skal gøre, når man flytter.
Kvaliteten bliver hele tiden bedre, for Andel udvikler chatbotten løbende.
»Man er nødt til at starte et sted og så bygge på. Og så handler det om at have et rigtig godt kendskab til sin forretning og finde de steder, hvor der er stor volumen på opgavesiden,« siger Martin Weber.
Hvordan man som virksomhed skal komme i gang med at bruge de nye muligheder, er også et tema i rapporten. En af konklusionerne er nemlig, at det ikke fungerer ret godt, hvis man som virksomhed bare går i gang uden en samlet plan.
»Mange kommer i gang med at lave et pilotprojekt, og de kan se, at teknologien kan bruges. Men så kan de ikke skalere det videre, men må sidde og vente på, at det fundamentale er på plads i resten af virksomheden,« siger Thomas Føge.
Derfor skal der vaere to spor: de praktiske projekter og forsøg og så en overordnet plan for virksomheden, hvor man for eksempel får styr på sine datastrømme, skaffer de kompetencer, der måtte mangle, eller får juraen og de etiske overvejelser på plads.
Og så skal den øverste chef vaere med hele vejen.
»Det her er ikke noget, en CEO kan sende ned til it-afdelingen, og så kan de kigge lidt på det. De virksomheder, der kommer til at klare sig bedst, har en CEO med et højt vidensniveau. En, som forstår teknologien, og som kan drive agendaen,« siger Thomas Føge.
Absolut ikke et quickfix
Resultaterne fra undersøgelsen bekraefter, at danske virksomheder og Danmark som nation er nødt til at gå i offensiven. Men vi er også nået til, at det er blevet mere hverdag og mindre rosenrødt, lyder det fra Dansk Erhverv.
»Man skal helt klart i fuld gang med at eksperimentere. Men jeg tror også, at der kan komme en skuffelse efter et år med en enorm hype. Det tror jeg er sundt og passer til vores folkesjael og forretningskultur i Danmark. Vi skal i gang, men gøre det tålmodigt med det lange, seje traek,« siger Nikolaj Waedegaard, direktør for digitalisering hos Dansk Erhverv.
Samme pointe har Andreas Holbak Espersen.
»Vi var alle sammen benovede og imponerede over, hvad ChatGPT kunne. Men de faerreste virksomheder har oplevet, at de er blevet forandrede og mirakuløst kan alt muligt nyt. Så debatten har rykket sig de seneste 3-4 måneder. Nu taler vi om, at det ikke er et quickfix. Man kan ikke bare hive AI op af lommen, og ding, så har man en fed forretning,« siger DIs digitaliseringspolitiske chef.
Samtidig skal vi mentalt vaere åbne for, at fremtiden kan se vaesentlig anderledes ud, end vi lige kan forestille os nu med den første tidlige aftapning af generativ AI, mener Thomas Føge.
»Vi må ikke glippe denne her mulighed. Som mennesker har vi nemt ved at glemme, hvordan livet var før internettet eller før smartphones og apps. Derfor har vi også svaert ved at forestille os, hvor meget det kan aendre sig fremover,« siger han.