Kunstig intelligens giver hovedbrud hos virksomhederne
Det er blevet for sorthvidt, når vi taler om at vaere med i AI-kapløbet, mener Dansk Erhverv. Danske virksomheder skal hellere satse på at vaere dem, der taenker laengere frem, lyder budskabet.
Danske virksomheder er langsomme til at få taget de nye muligheder med kunstig intelligens i brug. Og vi halter efter Norge og Sverige.
Sådan lyder konklusionerne i en ny rapport, som gør status over dansk erhvervsliv og kunstig intelligens.
Men hos en af deltagerne i arbejdet med rapporten, Dansk Erhverv, har man et lidt andet budskab end det saedvanlige om, at vi skal banke pedalen i bund.
»Jeg tror ikke, vi vinder noget AI-kapløb ved bare at skynde os. Hvis vi smider alle haemninger og tonser derudaf – det, mener jeg faktisk, er en uambitiøs tilgang,« siger Nikolaj Waedegaard, branchedirektør for digitalisering hos Dansk Erhverv.
Han mener, at snakken om kunstig intelligens i dag er blevet meget polariseret. At det enten er helt genialt eller noget, man skal vaere bange for.
»Vi synes, at man skal vaere mindre naiv og ikke opstille et sort-hvidt billede. Nogle råber på, at vi bare skal ud over rampen, komme op på hesten og lade vaere med at vaere så bekymrede. Andre mener, at det er meget farligt. Men vi er nødt til at insistere på, at der ikke må vaere et modsaetningsforhold mellem at vaere superambitiøs og samtidig ansvarlig,« siger Nikolaj Waedegaard.
Kraever omtanke
Mange virksomheder står lige nu og er ved at tage de første skridt med AI-projekter. Det kan man tydeligt maerke hos Dansk Erhverv.
»Jeg har for eksempel sjaeldent set tilmeldingslister blive fyldt op hurtigere, end når vi har et arrangement om AI og den nye lovgivning. Interessen er kaempestor, for de fleste ved godt, at de er nødt til at forholde sig til det på en eller anden måde,« siger han.
Udover de saedvanlige regler om persondata er der netop blevet vedtaget en ny, stor lovpakke om kunstig intelligens fra EU, så alene på det juridiske er der noget at kigge naermere på.
Men budskabet fra branchedirektøren lyder, at det betaler sig at taenke de naeste skridt godt igennem, før man bare hopper ud på det dybe vand.
»Flere skal have øjnene op for, at de ikke kun skal vaere forbrugere af en AI-løsning fra de store techgiganter. Man skal ikke altid bare hive noget ned fra hylderne for at vaere med. Man skal hellere taenke over, hvad man har af data i sin virksomhed, som man kan skabe innovation ud fra,« siger Nikolaj Waedegaard.
De lavthaengende frugter, hvor man med kunstig intelligens kan klare nogle arbejdsgange hurtigere, for eksempel at opsummere tekster og rapporter, vil vaere ens for alle i fremtiden.
»Det skal alle gøre. Det er dem, som kan tage skridtet videre, der vil opnå en konkurrencefordel. Men det kraever også grundighed og eftertaenksomhed,« siger han.
Der er ikke noget galt i at bruge produkter fra techgiganterne, understreger han, for de er generelt førende på det teknologiske område. Men som helhed skal vi kigge på, om vi er for hurtige til at overlade det hele til andre. Ellers risikerer vi at give det nye guld – vores data – vaek i stedet for selv at få vaerdi ud af dem, lyder budskabet.
Farlig afhaengighed
Blandt Dansk Erhvervs medlemmer, som bruger AIløsninger, har 63 pct. købt det fra en af de globale techselskaber.
»Vi skal have fokus på, at vi ikke bliver for afhaengige af nogle få. Det er et problem, hvis danske virksomheder bliver reduceret til at vaere forbrugere. Vi er nødt til at taenke mere i at diversificere og selv udvikle algoritmer og datasaet. Vi skal også skabe vores egne løsninger. Selvom det er svaert, isaer for de små virksomheder, som ikke har store datasaet eller en haer af softwareudviklere,« siger Nikolaj Waedegaard.
De bekymringer om data og privatliv og etik, som nu opstår i kølvandet på den store AI-bølge, skal vi ikke bare se som en forhindring, men også en mulighed, mener han.
»Vi skal vaere dem, som gør det klogt. Der ligger helt klart gode forretningsmodeller i at vaere dem, som kan løse nogle af de bekymringer.«