Jyllands-Posten

Faerre danskere tager på charterfer­ie i påsken

Da påsken i år falder saerdeles tidligt, melder rejseselsk­ab om markant faerre charterfer­ier.

- BOLETTE ELSØE bolette.elsoe@jp.dk

Rhodos, Kreta, Mallorca eller Tyrkiet.

Mange danskere plejer at rejse til det lune middelhavs­område i påskeferie­n.

Men i år falder påsken allerede i marts, hvilket betyder, at flere store, populaere charterdes­tinationer endnu ikke har åbnet for saesonen, fordi vejret ikke er til badestrand­e, cocktaildr­inks og solsenge.

Rejseselsk­abet Sunweb melder torsdag, at mere end 96 pct. af deres rejser i påsken er solgt. Almindelig­vis er det tal på samme tid før påsken noget lavere, nemlig omkring 85 pct. Og det skyldes altså ikke, at danskerne er mere rejselystn­e end normalt, men derimod at selskabet har faerre rejser at tilbyde.

»Hvis påsken havde faldet senere, så havde vi og andre charter-arrangører startet vores rejsemål i Middelhave­t. Det er en relativ stor del af vores rejser, som ikke er tilgaengel­ige for dem, der gerne vil afsted i påsken,« siger Jan Lockhart, landechef i Sunweb.

Han fortaeller, at klimaet på de graeske øer endnu er for koldt, og derfor er der hverken hoteller eller charterfly­vninger at finde.

På Mallorca og i Tyrkiet er man dog så småt begyndt at åbne for saesonen.

»Men slet ikke i samme målstok, som man normalt ser i påsken, hvis den havde fundet sted i april,« tilføjer han.

Påsken ligger altid første søndag efter den første fuldmåne efter forårsjaev­ndøgn og kan derfor falde i perioden mellem den 22. marts og 25. april. I år falder påsken den 24. marts - altså aldeles tidligt.

Flyv fra Tyskland

Jan Lockhart vurderer, at der i år er omkring 20-25 faerre charterfly henover påsken, som ellers ville have

fragtet omkring 3-4.000 danskere ned i sydens sol.

Det mindre udbud har også fået prisen til at vaere »usaedvanli­g høj«, som landechefe­n udtrykker.

Men håbet er ikke helt ude. Hvis man stadig vil have fingrene i en påskeferie, kan man undersøge afgange fra Hamborg eller udvide afrejsedat­oerne til dagene før eller midt i påsken, råder landechefe­n.

Også rejseselsk­abet Tui bekraefter, at man oplever, at de klassiske sommerdest­inationer som Kreta, Rhodos, Cypern og Mallorca ikke for alvor er åbnet i påsken.

Hos Bravo Tours har de manglende sommerdest­inationer i påsken betydet, at flere i stedet har booket ferie nede i varmen i vinterhalv­året.

 ?? ?? Her ses stranden i Palma de Mallorca. Arkivfoto: Jens Kalaene/AP
Her ses stranden i Palma de Mallorca. Arkivfoto: Jens Kalaene/AP

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark